Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ja-nej-klinikker skal give hurtige diagnoser

Når danskerne henvender sig hos deres praktiserende læge med symptomer på - og bekymringer om - eventuel kræftsygdom, skal de hurtigt videre.

Såkaldte ja-nej-klinikker på sygehusene er efter Kræftens Bekæmpelse sammen med kræftpakkerne og diagnostiske centre løsningen.

”Med simple ja-nej-undersøgelser kan vi tidligt finde en meget stor del af de kræfttilfælde, der ikke i første omgang passer i en kræftpakke,” siger organisationens formand, professor Frede Olesen.

Han understreger, at kræftpakkeforløbene er et fremskridt, ligesom han er positivt indstillet overfor, at der etableres diagnostiske centre rundt om i landet, så man hurtigt kan få undersøgt, hvilken kræftform, der er tale om.

”Men vi mangler at udvikle det tredje ben – nemlig en smidig, hurtig og let tilgængelig undersøgelsesmulighed til den patient, som har haft et par lungebetændelser. Langt de fleste er raske, men en sjælden gang er svaret på ja-nej undersøgelsen, at patienten muligvis har lungekræft,” siger Frede Olesen.

Han ser for sig, at opgaven skal ligge på sygehusene. De skal servicere og undersøge de patienter, der henvises fra almen praksis til en enkelt undersøgelse.

”Der skal ikke være besværlige procedurer eller bureaukrati,” siger han.

 

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse

pakkeforløb, diagnose

Kultur