Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Venstresidig tarmtumor giver bedst prognose ved aggressiv lokalbehandling

ESMO2017: Tarmkræftpatienter i aggressiv lokalbehandling lever 0,8 år længere, hvis deres tumor sidder i venstre side af tarmen, end hvis deres tumor sidder i højre side.

Det viser et registerstudie fra Aarhus Universitetshospital (AUH), som afdelingslæge på Kræftafdelingen, AUH, Anders Kindberg Boysen præsenterede data fra på en poster lørdag eftermiddag på årets ESMO-kongres.

”Det er meget debat i kolorektalkredse om, hvilken betydning det har, om primærtumoren sidder i højre eller i venstre side af tarmen. Det er relativt nyt, at man har bevist (første gang på ASCO-mødet 2016), at placeringen har en betydning for kemoterapi i metastatisk sygdom. Nu har vi vist, at den også har en betydning for den aggressive lokalbehandling af metastaser,” siger Anders Kindberg Boysen.

I studiet har forskerne trukket data ud på alle personer med metastatisk kræft i tyk- og endetarm, som har fået behandling med enten kirurgi, stråling eller ablation (varmebehandling) i perioden 2000-2014. Forskerne har opgjort forskellige faktorer på diagnosetidspunktet, og i den poster (586P), som Anders Kindberg Boysen præsenterede på ESMO, handler det om primærtumorens beliggenhed.

Knap 3.000 personer i Danmark har i perioden 2000-2014 undergået forskellige typer behandling for metastatisk kræft i tyk- eller endetarm. Resultaterne fra registerstudiet viser, at de personer, hvis tumor sidder i venstre side, overlever betydeligt længere, end de, hvis tumor sidder i højre side. Overlevelsen er 3,2 år for patienter med højresidig tumor og 4,0 år for dem med venstresidig tumor.

Overlevelsesfordelen er efter, at der er korrigeret for alder, køn og andre faktorer, der kan have betydning for behandlingens effekt, understreger Anders Kindberg Boysen.

Han kalder studiet et bidrag til den forskning, der i øjeblikket foregår vedrørende betydningen af tumorens beliggenhed i tarmen.

”Det giver et yderligere bidrag til vores viden om tumorens beliggenhed. Det er med til at give os en viden om, hvad der prognosebetydende for de her patienter, og hvordan vi har grebet behandlingen an i 14 år i Danmark. Sådan at vi i design af fremtidige studier kan have det med i vores betragtninger,” siger Anders Kindberg Boysen.

Vil komme til at påvirke behandlingsvalg

Endnu spiller det ikke ind på valget af behandling, i hvilken side patientens tumor sidder, men Anders Kindberg Boysen mener, at det er et spørgsmål om tid, før tumorplaceringen kommer til at indgå på lige fod med faktorer som f.eks. alder, køn og sygdomsstatus, når behandlingen af en patient skal tilrettelægges.

”Jeg tror bestemt, at vi om nogle år vil tager det med i beslutningsprocessen, når vi sidder med en ny patient og ser på, hvor gammel vedkommende er, hvad personen ellers fejler, hvad

sygdomsstatus er osv. Det er mange ting, man lægger sammen for at få den bedste behandling, og jeg tror, at højre-venstreplacering vil spille en rolle i fremtiden,” siger Anders Kindberg Boysen og tilføjer:

”Det ligger allerede i baghovedet, når vi snakker med en ny patient, fordi vi ved, at der er en forskel i prognosen afhængig af, hvor tumoren sidder, både ved kemo, antistofbehandling og operation. Lige nu er der ikke sikkerhed nok til, at vi kan bruge det i vores beslutningstagen, men det ligger et sted i vores hoveder og rumsterer.”

Anders Kindberg Boysen skyder på, der går nogle år endnu, før tumorplacering aktivt kommer til at spille ind på behandlingsvalget. Der er brug for nogle mere fremadskuende studier, der tager højde fra højre og venstre side fra start og ikke først gør det op bagefter, mener han.

Det vides endnu ikke præcist, hvorfor tumorens placering har betydning for en patients prognose, men ifølge Anders Kindberg Boysen har det formentlig at gøre med en biologisk forskel på tarmens højre og venstre side.

”Det er formentlig ikke et anatomisk spørgsmål, det handler nok nærmere om, at der må være en forskel, selvom det er samme organ. Der må være en biologisk forskel, som vi ikke helt kender endnu,” siger han.

 
 

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift