Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Professor: Kunstig intelligens kan levere sikker realtime biopsier

UEGWeek: Et nyt endoskopisk udstyr styret af kunstig intelligens er på vej fra japanske Olympus.

Udstyret, som netop er blevet vist frem af assisterende professor, Yuichi Mori fra Showa University, Yokama i Japan, på den årlige konference, United European Gastroenterology, UEG, i Barcelona i Spanien, hævdes at kunne identificere kolorektale adenomer under den kolonskopiske undersøgelse.

”Det mest bemærkelsesværdige ved dette system er, at den kunstige intelligens tillader realtime optikale biopsier af kolorektale polypper under kolonskopien uafhængigt af endoskopistens kompetencer. Udstyret giver muligheder for komplet resektion af adenomatuøse polypper og forhindrer unødvendige fjernelser af ikke-neoplastiske polypper,” siger Yuichi Mori.

Ifølge Yuichi Mori bruger det nye computerbårne udstyr et endocytoskopisk billede af en 500 gange forstørret kolorektal polyp til at analysere omkring 300 kendetegn for en polyp, og systemet sammenligner herefter kendetegn for hver polyp under en endoskopi op mod 30.000 endocytoskopiske billeder, som maskinen har lært at kende for således at kunne forudsige en læsion’s patologi på mindre et sekund.

”Vi har undersøgt 250 mænd og kvinder med kolorektale polypper, som tidligere var blevet diagnosticeret med endocytoskopi. Det computerstyrede kunstigt intelligente udstyr blev anvendt til at forudsige hver eneste polyps patalogi. Samtlige 306 polypper blev vurderet realtime med en sensitivitets grad på 94 procent, en specificitet på 79 procent og en sikkerhed på 86 procent,” siger Mori, som nu vil søge om markedsgodkendelse for udstyret.

”Vi er i færd med at lave et multistudie. Tanken er at mindske risikoen for tarmkræft og dermed ultimativt også at reducere dødeligheden af tarmkræft.”

Kultur