Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Immunterapi virker stadig kun på ganske få tarmkræfttilfælde

ASCO: Tarmkræft er af de områder, hvor immunterapi stadig ikke er slået igennem. Immunterapi virker rigtig godt på få tarmkræftpatienter, men slet ikke hos mange, fortæller afdelingslæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, ph.d. Torben Frøstrup Hansen.

”Når man går rundt her på ASCO, handler rigtig meget om immunterapi, men desværre halter tarmkræft stadig bagefter mange af de andre sygdomme, når det kommer til immunterapi. Der er en lille fraktion på cirka fem procent, som kan behandles med immunterapi, men for de resterende 95 procent har vi ikke rigtigt nogle immunterapeutiske behandlingstilbud. Så på den terapeutiske side er det ikke det, der dominerer. Det fylder, men kun for fem procent,” siger Torben Frøstrup Hansen.

Forskningen har ikke givet op i forhold til at få effekt af immunterapi i tarmkræft, men af en eller anden grund kan de immunteraputiske stoffer, der er tilgængelige, ikke rigtigt ramme kræftcellerne hos de fleste mennesker med tarmkræft, fortæller Torben Frøstrup Hansen.

”Det handler meget om, hvor meget kræftcellerne ’støjer’. Der er en lille gruppe tarmkræftpatienter, hvor de her kræftceller støjer meget, og hvor det genetisk er så rodet, at det er helt åbenlyst for immunforsvaret, at der er noget galt. Det gør, at de patienter, også sammenlignet med nogle af de andre sygdomsgrupper, har en helt fantastisk effekt,” siger Torben Frøstrup Hansen og uddyber:

”Selvom man ved, lungekræft og modermærkekræft har mulighed for at behandle rigtig mange, er det nogle gange en mere moderat effekt. Ved tarmkræft er det en lille fraktion, der har effekt, men til gengæld har de udtalt effekt, fordi deres celler i så høj grad signalerer til immunforsvaret, at det er noget galt.”

Forskere arbejder i øjeblikket på forskellig vis på at finde ud af, hvad der skal til for at booste responsen af immunterapi hos de sidste 95 procent af tarmkræftpatienterne. Noget tyder, ifølge Torben Frøstrup Hansen, på, at man ved at forbehandle med kemo-stråling eller kemoterapi kan lave så meget ’rod i butikken’, at tarmkræftpatienternes immunforsvar alligevel godt kan genkende kræftcellerne, når de får immunterapi.

”Måske kan man for denne her meget store gruppe af patienter få nogle responsdata på immunterapi på fem-ti procent af patienterne ved at give forbehandling. Det er noget af det, man arbejder på i øjeblikket – at prøve at åbne døren til denne her kæmpe gruppe af patienter,” siger Torben Frøstrup Hansen.

Fredag den 1. juni afholdt ASCO en session, hvor eksperter diskuterede, hvor langt man er kommet med immunterapi mod tarmkræft samt styringen af ​​immunoterapeutiske toksiciteter.

Kemo fylder stadig mest

Fordi immunterapi ikke er relevant for ret mange tarmkræftpatienter, er det stadig kemoterapi, der dominerer behandlingen og fylder i forskningen. Man arbejder dog også på at se, om der er andre end de typisk anvendte kemostoffer, som kan virke på nogle patienter, f.eks. målrettede lægemidler.

”På de sidste mange kongresser har man brugt meget krudt på at finde ud af, hvem der skal behandles med målrettede stoffer, og hvordan de kan kombineres. Man kigger blandt andet på, hvilke mutationer og signalveje der er sat ud af spil i kræftcellerne og kombinerer to og nogle gange tre af de klassiske stoffer, som retter sig mod EGFR-, MET- og BRAF-generne. Noget tyder på, at man ved at give flere forskellige stoffer kan opnå gode resultater,” siger Torben Frøstrup Hansen og tilføjer:

”Det er dog meget dyre behandlinger, som også kan været ret bivirkningstunge, så det er lidt en nichebeskæftigelse. Rent tumorbiologisk er det interessant, men det er lidt tvivlsomt, om det slår igennem. Kemoterapi er stadig, på godt og ondt, den absolut dominerende, behandling af tarmkræft.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift