Målrettet behandling viser effekt allerede i fase 1

Patienter, hvis behandling allerede i fase 1 bliver valgt på grundlag af molekylære karakteristika i deres tumor, har signifikant bedre effekt af behandlingen.

Det viser en retrospektiv amerikansk undersøgelse, som bliver præsenteret på ASCO mandag 6. juni (Abstrakt 11520). 

Leder af Rigshospitalets Fase 1-enhed Ulrik Lassen synes, at resultaterne er interessante og relevante.

”Jeg synes, det er et spændende studie. Det bekræfter noget, man har haft en forestilling om, var tilfældet. Selvom det er en retrospektiv analyse, er det med til at antyde, at der er en stor gevinst at hente ved at selektere patienter til målrettet forsøgsbehandling baseret på den enkelte patients profil. Det bliver spændende, når man får prospektive resultater,” siger han.

Studiet er en metaanalyse af effekt- og sikkerhedsdata i 346 kliniske fase 1-forsøg, der involverer mere end 13.000 patienter, og blev offentliggjort i perioden 2011-2013. Analysen omfatter 58 behandlingsarme, der har anvendt målrettet medicin, det vil sige lægemidler rettet mod specifikke gener eller proteiner, der findes i kræftceller, og 293, der ikke har anvendt medicin rettet mod biomarkører.

Forskerne fandt, at i behandlingsgrupperne, der fik målrettet medicin, krympede tumoren med 30,6 procent, mens den kun krympede 4,9 procent i de behandlingsgrupper, der ikke fik præcisionsmedicin. Hos patienterne, der fik præcisionsmedicin, gik der også længere tid, før sygdommen forværredes sammenlignet med anden medicin; gennemsnitligt 5,7 måneder versus 2,95 måneder.

Målrettet forsøgsbehandling

Resultaterne tyder på, at man med fordel kan bruge en patients individuelle tumor-biomarkører til at afgøre, om de kan forventes at drage fordel af en bestemt terapi, selv når behandlingen er i den tidligste fase af den kliniske udvikling, mener forskerne bag studiet.

Alle patienter, der henvises til Rigshospitalets Fase 1-enhed, har siden 2014 fået tilbud om at få taget en vævsbiopsi. Den bliver brugt til at lave en genomisk profilering, der viser, om patienten har specifikke mutationer, kromosomforandringer, og ændret produktion af kræftfremmende eller kræfthæmmende proteiner. Prøverne bliver brugt til at målrette forsøgene til den enkelte patients sygdom, og erfaringen er, at det går de patienter, der modtager en behandling på baggrund af deres genomiske profil, godt, fortæller Ulrik Lassen:

”Nu er det kun noget, vi har kørt i lidt over to år, og vi har analyseret omkring 500 patienter. Så vores statistiske grundlag er endnu for småt til at kunne lave en samlet analyse. Men vores oplevelse er, at når vi har en patient, som har en genændring, hvortil vi finder en behandling, så går det patienten væsentligt bedre, end hvis vi ikke havde fundet en målrettet behandling.”

Fingerpeg allerede i fase 1

I en subanalyse, der omfattede 57 fase 1-forsøg med målrettede behandlinger, fandt forskerne i den nye amerikanske undersøgelse, at tumorerne hos patienter, der fik målrettet behandling, gennemsnitligt svandt 31,1 procent, mens tallet var 5,1 procent hos de patienter, der ikke fik målrettet behandling. Derudover fandt forskerne, at matchende patienter, der fik behandling baseret på genomiske biomarkører, resulterede i større tumorsvind (42 procent) end de, der fik behandling rettet mod protein-biomarkører (22,4 procent).

Resultaterne fra subanalysen tyder på, at fase 1-studier, der traditionelt har fokuseret på sikkerhed, også kan give et vigtigt indblik i effektivitet og give et fingerpeg om, hvor patienterne kan drage størst fordel.

”Det bekræfter det, som alle er i gang med at gøre nu, og er en opfordring til fortsætte den udvikling, man har nu, hvor lægemiddeludviklingen er tilknyttet molekylærprofilering af den enkelte patient, med henblik på præcisionsmedicin. Den viden, vi har fået, gør, at effektmål i dag har en meget stor betydning allerede i fase 1-forsøg, i modsætning til før, hvor det primært handlede om bivirkninger og dosis. Det fører til, at mange lægemidler i dag bliver godkendt på baggrund af fase 1-data,” siger Ulrik Lassen.

Fase 1-enheden er medlem af den internationale gruppe (WIN Consortium) som har lavet den retrospektive analyse. Gruppen kører også et prospektivt studie, hvor patienterne efter lodtrækning enten får målrettet behandling eller standardbehandling med kemoterapi.