Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Når man har et speciale, har man en helt speciel gruppe af patienter, som man gør det bedste for at hjælpe. Derfor er det meget alvorligt, hvis man ovenfra, uden at have haft fagpersonerne med i det, begynder at rokere rundt,” siger DSKO’s formand Lars Henrik Jensen.

DSKO: Det administrative dominerer ny specialeplan

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) ærgrer sig over, at selskabet ikke er blevet involveret mere i processen omkring den nye specialeplan.

Planen har været undervejs i nogle år, og til at begynde med udpegede DSKO tre onkologer, der sad med i det første udvalg, der lagde de overordnede rammer for specialeplanen. Herefter har onkologerne dog langt hen ad vejen været hægtet af processen, fortæller DSKO’s formand Lars Henrik Jensen.

”Jeg synes, at selve planen er landet rimeligt, men det har ikke været en hensigtsmæssig proces. Vores indtryk er, at det først og fremmest har været det administrative, der har præget den endelige færdiggørelse af specialeplanen. Det har været tydeligt igennem hele forløbet, at det ikke kun har været faglige aspekter, der har været fremme, men også administrative, f.eks. nogle regioners ønske om at hjemtage behandlinger og andre regioners ønsker om at beholde behandlinger,” siger Lars Henrik Jensen.

Han påpeger, at den manglende inddragelse af onkologerne øger risikoen for interne konflikter.

”Det er et meget følsomt område for fagfolk. Når man har et speciale, har man en helt speciel gruppe af patienter, som man gør det bedste for at hjælpe. Måske har man også engageret sig i forskning og internationalt samarbejde. Så det er noget, vi føler meget stærkt personligt for. Derfor er det meget alvorligt, hvis man ovenfra, uden at have haft fagpersonerne med i det, begynder at rokere rundt,” siger Lars Henrik Jensen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning, overlæge Ane Bonnerup Vind påpeger, at Sundhedsstyrelsens opgave er at forsøge at afveje de forskellige interesser, der er omkring en specialeplan.

”Sundhedsstyrelsens rolle er at lytte til alle parter og foretage en fornuftig afvejning. Der, hvor vi har fået helt klar og entydig rådgivning om f.eks. funktioner, der skulle være et bestemt sted i landet, synes jeg, vi har været meget lydhøre og har handlet i henhold til det. Men det er klart, at der er flere hensyn at tage. Der kan være områder, hvor faglige hensyn helt klart taler for at centralisere, mens der er andre situationer, hvor f.eks. nærhedsaspektet får en betydning for den kvalitet, patienterne oplever af deres behandling. Hertil kommer regionerne, som har et ønske om at kunne varetage patientbehandling i deres egen region,” siger Ane Bonnerup Vind.

Hun påpeger, at specialearbejdsgrupperne, som var med til at udstikke de overordnede rammer for specialeplanlægningen, og hvor de tre repræsentanter for DSKO deltog, også har været involveret løbende, hvis der har været brug for at omformulere nogle funktioner, eller hvis styrelsen har haft tvivlsspørgsmål omkring nogle af de input, som grupperne er kommet med.

Derudover har de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) været repræsenteret i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsen har løbende haft møder med LVS, også bilaterale møder i forhold til udkast til specialeplanen, påpeger Ane Bonnerup Vind.

”Men det er ikke alle 36 specialer, der sidder i rummet. Det er repræsentanter fra specialerne. I sidst ende er det Sundhedsstyrelsens rolle at placere funktionerne. Det er os, der skal vurdere, hvilke matrikler der skal varetage hvilke funktioner. Generelt synes jeg, vi har haft en god inddragelse af de faglige selskaber i forhold til faglig rådgivning. Når det så er sagt, kan man altid blive bedre. Så vi lytter selvfølgelig til kritikken og må se på, om vi kan gøre noget endnu bedre,” siger Ane Bonnerup Vind.

Kun få ændringer

Specialeplanen blev offentliggjort 1. marts og træder i kraft 1. juni. Der er ikke sket de store ændringer inden for de onkologiske specialer, og langt hen ad vejen er den nuværende opdeling fastholdt, fortæller Lars Henrik Jensen. De diskussioner, der har været, har primært handlet om behandlingen af nogle af de mere sjældne områder som testikelkræft og binyrebehandlinger, hvor Sundhedsstyrelsen har valgt at sprede behandlingen, oplyser Lars Henrik Jensen.

”Oplægget til specialeplanen har ellers været, at man skulle have færre af de højt specialiserede funktioner, men for nogle af de sjældne sygdomsgrupper har Sundhedsstyrelsen valgt at sprede behandlingen. Det har nogle af vores medlemmer været utilfredse med. Vi kan godt være lidt nervøse for, at man kommer til at sprede kompetencerne, for en for stor spredning vil det gå ud over behandlingskvaliteten,” siger Lars Henrik Jensen.

Med hensyn til testikelkræft forklarer Ane Bonnerup Vind, at baggrunden for at sprede behandlingen var et hensyn til nærhed for patienter i lange opfølgningsforløb.

”Der var en region, der argumenterede for, at der var meget lange opfølgningsforløb, som man fagligt set vurderede, at man godt kunne varetage – så man dermed kunne spare patienterne for at skulle rejse langt i en hel del år. Derfor har vi givet lov til, at man kan varetage opfølgningen på et ekstra sted i landet,” siger Ane Bonnerup Vind.

Mere dialog om udfordringer

Alt i alt kunne Lars Henrik Jensen godt tænke sig, at Sundhedsstyrelsen ved fremtidige specialeplaner i bedre tid får inddraget de lægefaglige selskaber og i højere grad lægger op til at få snakket om udfordringer, og hvordan de skal løses – sådan at onkologerne er forsikret, at de justeringer og ændringer, der måtte komme, også er accepterede af fagfolk.

”Hver gang man rykker rundt på nogle opgaver, vil der være nogle, der bliver skuffede. Men DSKO vil gerne påtage sig rollen som mægler og få det til at glide lidt lettere. Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til i det fremtidige arbejde at arbejde tættere sammen med os i forsøget på at finde den bedste faglige løsning på, hvad der skal spredes, deles og samles. Det må være det, det handler om,” siger Lars Henrik Jensen.

Ane Bonnerup Vind er åben over for forslag til en bedre proces omkring specialeplanlægningen, men understreger, at det er styrelsen, der har det sidste ord.

”Vi vil enormt gerne dialogen. Jeg synes dog, at DSKO’s forslag er lidt ukonkret, for jeg mener egentlig, det er det, vi har gjort. Men vi vil altid gerne dialogen og er åbne over for forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre. I sidste ende er det dog Sundhedsstyrelsen, der placerer funktionerne. Vores oplevelse er, at det er lykkedes meget godt at lande planen i denne her omgang,” siger Ane Bonnerup Vind.

Hun benytter lejligheden til at vende en opfordring den modsatte vej.

”Jeg synes, at selskaberne har en rigtig vigtig rolle i forhold til at give os så stærk en faglig rådgivning som muligt. Det vil være en god ide, hvis de imellem ansøgningsrunderne får taget nogle drøftelser med hinanden om, hvad der er den fagligt rigtige vej at gå på forskellige områder. For lige så snart, man er i en ansøgningsrunde, kommer der nogle andre interesser på spil,” siger Ane Bonnerup Vind.

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.