Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Niels Kroman: Ernæring fylder meget lidt

Niels Kroman har svaret på Onkologisk tidsskrifts spørgeskema om sin opfattelse af kræftpatienters ernæring i et telefonisk interview.

1) Demografiske oplysninger:

Køn: Mand
Alder: 56 år
Region: Region Hovedstaden
Titel: Professor og overlæge 

2)Hvilke typer kræft behandler du? 

Udelukkende brystkræft.

3) Hvor mange kræftpatienter ser du om ugen, i gennemsnit?

I gennemsnit seks til otte patienter om ugen.

4) Er det din opfattelse, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring? (Sammenlignet med andre patientgrupper?) 

”Det er ikke min opfattelse på det stadium, hvor jeg ser dem. Når jeg møder dem første gang, har de typisk lige fået stillet diagnosen, og næste trin er, at de skal opereres. På det tidspunkt er ernæring ikke et problem.”

5) Hvor meget fylder ernæring i din behandling af kræftpatienter? 

”Det fylder meget lidt. Patienterne spørger nogen gange ind til det, og så rådgiver sygeplejersken dem lidt i, at de skal huske at spise, som de plejer samt varieret. Når jeg møder mine patienter - er de her typisk under et døgn – og så er ernæringsproblematikker ikke noget der fylder.”

6) Er du enig i følgende udsagn; " underernæring er meget udbredt blandt de kræftpatienter, vi behandler"? 

Det er jeg ikke enig i på min afdeling, hvor underernæring ikke er et problem. Vi ser kun patienterne i et øjebliksbillede – og der er underernæring ikke en problemstilling. ”

7) Hvad gør i på din kræftafdeling for at hjælpe patienterne med ernæring? Vælg gerne flere og uddyb gerne: 

”Det sker aldrig, at vores patienter får ernæring gennem drop. Vi giver i tilfælde, hvor patienten efterspørger det rådgivning i, at kosten skal være sund og varieret og ikke ensidig, når man er på vej i kemoterapi.”

8) Synes du, at I gør nok for at imødegå problemet med underernæring blandt kræftpatienter på din afdeling? 

”Ja! Jeg synes, at vi gør nok på vores afdeling. Vi sørger blandt andet for, at vores patienter får noget proteindrik under indlæggelse.”

9) Hvis nej, hvad forhindrer jer i at gøre mere? Vælg gerne flere og uddyb.

”Jeg synes ikke, at vi kan gøre mere, da det er i så begrænset et stykke tid, at patienterne er i vores varetægt.”

10) Hvem har ansvaret for den enkelte patients ernæringssikkerhed? Uddyb gerne. 

Svar: Sygeplejersken

”Jeg synes, at opgaven er forankret hos sygeplejersken, som tilser patienten. Det er sygeplejerskerne som står for at lave ernæringsscreening – og derfor mener jeg ikke – at det er lægerne som skal tage sig af denne del. ”

11) Hvem bør have ansvaret for igangsættelse af ernæringsindsatsen? Uddyb venligst. 
Lægen
Svar: Sygeplejersken 

”Jeg synes, at opgaven bør ligge hos sygeplejersken.”

12) Er du enig i følgende udsagn. "onkologerne bør spille en mere aktiv rolle i forhold til ernæringsindsatsen til kræftpatienter"? 

”Det ved jeg ikke.”

13) Oplever I - på din afdeling - at måtte udskyde medicinsk/og/eller kirurgisk behandling pga. kræftpatientens ernæringstilstand? Vælg et svar og uddyb. 

Svar: Aldrig 

”Det bliver aldrig, jeg sætter kryds ved, da vi primært ser kirurgiske patienter, som ikke er underernærede.”

FORSIDEN LIGE NU

Patienter spiller nøglerolle i fremtidens lungekræftkontrol

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Noget af det hotteste på kræftområdet lige nu, og et gennemgående tema på årets WCLC, er ord, der starter med ’patient’: patientinddragelse, patientrapportering, patientoplevet værdi osv.

WCLC bekræfter udsigten til lungekræft som kronisk sygdom

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Fem-årsoverlevelsen for lungekræftpatienter skal fordobles til 25 procent inden udgangen af 2030. Sådan lyder det erklærede mål i Visionsprojekt Lungekræft, som er resultatet af en visionskonference, som Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) afholdt i…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift