MSD Branding 930x180 Public
Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


DSKO-formand: Vi skal tage ansvar for kræftpatienters ernæring

Studier viser, at dødeligheden hos kræftpatienter kan nedsættes med knap 40 procent ved kosttilskud og/eller sondeernæring, men DSKO-formand Lars Henrik Jensen siger, at ernæringsterapi er et overset område indenfor onkologien.

Han mener, at han og hans kollegaer gerne vil gøre mere for at modvirke patienternes vægttab.

Desuden påpeger han, at der er behov for tværfaglig indsats og at lægerne tager større ansvar.

Selv har han flere gange oplevet at måtte udskyde medicinsk behandling og kirurgiske indgreb fordi patienten var underernæret.

Omkring 30 procent af kræftpatienter oplever vægttab i forbindelse med deres sygdom, og underernæring kan reducere overlevelsen ved kræft.

Det viser et af de studier, Stratton RJ, Green CJ, Elia M. Disease-related malnutrition: an evidence-based approach. CABI Publishing 2003, som for nylig blev præsenteret i et debatarrangement på Christiansborg af Henrik Højgaard Rasmussen, professor i ernæring fra Aalborg Universitetshospital.

Han siger, at det har store konsekvenser for kræftpatienter, hvis de bliver underernæret. Vægttab øger risikoen for komplikationer til sygdommen, forringer livskvaliteten, og mindsker muligheden for at gennemføre en kræftbehandling og øger dødeligheden.

Henrik Højgaard Rasmussen konkluderer i sit oplæg på baggrund af de forskellige studier, at det vil gavne kræftpatienter, hvis der var specifikke indsatser målrettet underernæring og nedsat appetit, og at patienter med svære og komplekse problemstillinger kan have behov for en særlig indsats, f.eks. patienter med forskellige former for dysfagi (synke- besvær) som følge af sygdom og behandling.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Lars Henrik Jensen er bekendt med problematikken og hans umiddelbare reaktion er, at kræftpatienters ernæringstilstand er et vigtigt område, som burde have mere opmærksomhed.

”Det er generelt set et overset område. Ernæringsterapi bør i højere grad integreres i den almene kræft behandling. Jeg tror, at de fleste læger er interesseret i at gøre en større indsats på ernæringsområdet og at blive bedre til at tage hånd om problematikken. F.eks. om der er indikation for særlig ernæringsterapi hos enkelte kræftpatienter, så de ikke risikerer at få et utilsigtet vægttab,” siger Lars Henrik Jensen.

Ifølge en undersøgelse fra 2012 med deltagelse af 264 danske kræftsygeplejersker, oplevede sygeplejerskerne ofte, at de stod alene eller havde det største ansvar for patienternes ernæringstilstand.

Lars Henrik Jensen pointerer, at ernæringsindsatsen hos kræftpatienterne først og fremmest bør være en tværfaglig handling, så det ikke kun er en faggruppe, som skal løse problemet.

”Der er mange sygeplejersker, der står alene med ansvaret for komplekse diætetiske problemstillinger, og det skal der laves om på. Der skal ydes en tværfaglig indsats. Lægen skal påtage sig ansvaret for sit område, f.eks. om der skal ordineres sondeernæring eller andet specifikt kosttilskud, og sygeplejersken og diætisten skal give individuel vejledning, så patienten får en kostplan, der skærper appetitten og som er realistisk for den enkelte.”

Ledelsen skal bakke op

De forskellige studiet som blev fremlagt påviser, at det får en lang række konsekvenser, hvis kræftpatienter er underernærede. Blandt andet øger det omkostningerne på behandlingen med 50 procent. Derudover kan der forekomme muskelsvækkelse, svækket immunforsvar, hyppigere infektioner og længere genoptræningsforløb. Konklusionen er derfor, at målrettet ernæringsterapi bør tilbydes alle patienter i ernæringsrisiko fra diagnosetidspunkt og gennem hele behandlingsforløbet. I dag er ernæringsterapi en del af standardbehandlingen af kræftpatienter, men der kan være yderligere gevinster at hente ikke bare for patienterne ved en opprioritering.

Lars Henrik Jensen vil ikke udelukke, at det på sigt vil være billigere, hvis en indsats på ernæringsområdet integreres, og her er ledelsen central. Der skal være ledelsesmæssigt opbakning til at ernæringsindsatsen skal prioriteres og der skal være nøglepersoner, som kan skærpe interessen og sørge for at området får fokus.

”De nævnte studier er noget spinkle, og en måde at øge indsatsen på ernæringsområdet er at skabe mere evidens for at det har en virkning. Der mangler stadig meget mere forskning på området og gode undersøgelser af en udvidet ernæringsindsats. Når det foreligger, bør resultatet af undersøgelserne formidles bredt og der skal være bannerførere eller rollemodeller, som er frontløbere og viser, at ernæringsterapi gør en forskel for patienterne,” siger Lars Henrik Jensen.

Han tilføjer, at det er vigtigt, lægerne øver sig i at se de lægelige aspekter for helt at hoppe med på vognen. Der skal være en faglig viden, før lægerne vil afse tid og integrere ernæringsindsatsen som en del af behandlingen.

Ernæringstilstanden er kompleks

Det er ikke ualmindeligt, at kræftpatienter bliver underernærede. Faktisk gælder det 20 til 85 procent af alle kræftpatienter. Men underernæring handler ikke kun om kosten.

”Ernæringstilstanden handler ikke kun om at spise og drikke. Komobiditet hos kræftpatienter er hyppige, og bivirkninger fra kemoterapien indvirker på flere organer, som kan have en indflydelse på patientens fordøjelse. Der er altså tale om komplekse problemstillinger, som ikke kun løses ved at få mad i patienten. Det er et område, som mangler mere viden,” siger Lars Henrik Jensen.

Han har flere gange oplevet at måtte udskyde medicinsk behandling og kirurgiske indgreb fordi patienten var underernæret. Han håber derfor på, at flere undersøgelser og forskning på området, vil vejlede praktisk i en bedre udvidet ernæringsindsats til gavn for patienterne. Og at ledelsen kan se perspektiver i at integrere indsatsen på tværs af faggrupperne, så kræftpatienterne ikke får utilsigtet vægttab.

Udover kosten påpeger Lars Henrik Jensen vigtigheden i at opfordre patienten til at dyrke motion under et kræftforløb i det omfang det kan lade sig gøre, og at hjælpe med at styrke patientens psykiske tilstand og få hånd om tankerne.

”Kost, motion og tankerne er faktisk tre områder, hvor patienten selv kan gøre noget for at få et ordentligt kræftforløb,” siger han.

Underernæring

Man taler om underernæring, når BMI er under 18,5, og helbredet samtidig er påvirket. Eller hvis man i løbet af 3-6 måneder taber 5-10 procent af sin sædvanlige vægt eller hvis man i en længere periode har et energiunderskud på 30 procent.

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.
MSD Branding 160x600 Public