Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Peter Hoskin ved præsentationen af resultaterne af studiet om strålebehandling på ASCO.

Flere med rygmarvskompression kan nøjes med én gang stråling

ASCO 2017: En enkelt strålebehandling er lige så effektiv som fem gange stråling, når det gælder lindring af rygmarvskompression, som er en almindelig, livskvalitetsforringende komplikation hos mennesker med metastatisk kræft.

Det viser et fase 3-studie, som blev præsenteret fredag på ASCO (Abstrakt LBA 10005).

Studiet har undersøgt rygmarvsstrålebehandling givet enten som en enkeltdosis på 8 Gy eller som 25 Gy fordelt i fem doser over fem dage. Resultaterne viser, at både kortere og længerevarende strålebehandling hjælper patienterne til at forblive mobile, og at den gennemsnitlige overlevelse er tilsvarende i de to grupper.

Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Mads Nordahl Svendsen mener, at studiets resultater vil sætte sit aftryk i den danske behandling af rygmarvskompression.

”Det er et spændende studie. I Danmark har vi, i hvert fald i Østdanmark, lagt os fast på, at vi typisk giver 3 Gy 10 gange. Det varierer dog lidt, afhængig af patients tilstand. Det her studie viser, at vi i højere grad, end vi gør i dag, med fordel kan give 8 Gy én gang. Hvis en patient er meget syg, vil vi ofte give én gang 8 Gy, men ud fra det her studie vurderer jeg, at det fremover vil gælde for en endnu større gruppe af patienterne. Der vil dog stadig være en væsentlig gruppe, som vi vil give den eksisterende dosering,” siger han.

De patienter, der uforandret bør modtage 3 Gy gange 10, er dem, der debuterer med rygmarvskompression og endnu ikke har modtaget behandling for deres kræftsygdom – og dermed forventeligt vil overleve i flere år, mener Mads Nordahl Svendsen.

Bør være standardbehandling

Undersøgelsen havde deltagelse af 688 patienter med hhv. metastatisk prostatakræft (44 procent), metastatisk lungekræft (18 procent), metastatisk brystkræft (11 procent) og metastatiske gastrointestinale kræftformer (11 procent). Patienternes gennemsnitsalder var 70 år, og 73 procent var mænd. Patienter med metastatisk brystkræft og yngre patienter var således underrepræsenteret i forsøget.

Patienterne fik ekstern rygmarvsstrålebehandling, enten som en enkeltdosis på 8 Gy eller som 25 Gy fordelt i fem doser over fem dage.

Det primære endepunkt for undersøgelsen var ambulatorisk status målt på en firepunktsskala:
Grad 1: Kan gå normalt
Grad 2: Kan gå med ganghjælp (som f.eks. stok eller rollator)
Grad 3: Har svært ved at gå selv med ganghjælpemidler
Klasse 4: Afhængig af kørestol

Ved studiestart havde 66 procent af patienterne ambulatorisk status 1 til 2.

Efter otte uger havde 69,5 procent af patienterne, der fik endosisbehandling, og 73,3 procent af dem, der fik fem doser, ambulatorisk status 1 til 2. Med andre ord hjalp både kortere og længerevarende strålebehandling patienterne til at forblive mobile. Den gennemsnitlige overlevelse var tilsvarende i de to grupper: 12,4 uger med enkeltdosis versus 13,7 uger med fem doser. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant.

Andelen af ​​patienter med alvorlige bivirkninger var ens i de to grupper (20,6 procent versus 20,4 procent), men milde bivirkninger var mindre almindelige i enkeltdosisgruppen (51 procent versus 56,9 procent).

Førsteforfatter på undersøgelsen, Peter Hoskin fra Mount Vernon Cancer Center i Middlesex, England, mener, på baggrund af studiets resultater, at endosisstråling bør være standardbehandling af metastatisk rygmarvskompression, i hvert fald for patienter, der forventes kun at leve i kort tid.

 ”Vores resultater fastslår, at endosisstråling bør være standardbehandling af metastatisk rygmarvskompression, i hvert fald for patienter med kort levetid. For patienterne vil det betyde færre sygehusbesøg og mere tid med familien,” siger Peter Hoskin, Mount Vernon Cancer Center i Middlesex, England.

Han er dog enig med Mads Nordahl Svendsen i, at et længere strålingsniveau stadig kan være bedre for patienter med længere levetid, fordi længere stråling kan være mere effektivt end endosisstråling i forhold til at forhindre genvækst af metastaser i rygsøjlen.

Rygmarvskompression og stråling

Når kræft spredes til knoglerne, påvirker det ofte rygsøjlen. Tumorer i rygsøjlen kan lægge pres på rygsøjlen, hvilket forårsager rygsmerter, følelsesløshed, prikkende fornemmelse og vanskeligheder med at gå. Mange patienter med avancerede solide tumorer udvikler knoglemetastaser, og op til 10 procent af alle patienter med kræft vil få metastatisk rygmarvskompression.

Strålebehandling er en hyppigt anvendt metode til at lindre smerter og andre symptomer ved rygmarvskompression.

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

Meldgaard om immunterapi: Vi ser kun toppen af isbjerget

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Der er ingen tvivl om, at immunterapi har gjort en kæmpe forskel for lungekræftbehandlingen og at behandlingen er kommet for at blive. Det er dog vigtigt at huske på, at der stadig mangler meget viden om immunterapi, mener overlæge Peter Meldgaard fra…

CT-scanning på vej til at blive prognostisk værktøj

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Inden for den nærmeste fremtid vil CT-scanninger kunne bruges til at forudsige, hvilke patienter med lungekræft det vil gå godt, og hvilke det vil gå skidt.
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift