Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Peter Hoskin ved præsentationen af resultaterne af studiet om strålebehandling på ASCO.

Flere med rygmarvskompression kan nøjes med én gang stråling

ASCO 2017: En enkelt strålebehandling er lige så effektiv som fem gange stråling, når det gælder lindring af rygmarvskompression, som er en almindelig, livskvalitetsforringende komplikation hos mennesker med metastatisk kræft.

Det viser et fase 3-studie, som blev præsenteret fredag på ASCO (Abstrakt LBA 10005).

Studiet har undersøgt rygmarvsstrålebehandling givet enten som en enkeltdosis på 8 Gy eller som 25 Gy fordelt i fem doser over fem dage. Resultaterne viser, at både kortere og længerevarende strålebehandling hjælper patienterne til at forblive mobile, og at den gennemsnitlige overlevelse er tilsvarende i de to grupper.

Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Mads Nordahl Svendsen mener, at studiets resultater vil sætte sit aftryk i den danske behandling af rygmarvskompression.

”Det er et spændende studie. I Danmark har vi, i hvert fald i Østdanmark, lagt os fast på, at vi typisk giver 3 Gy 10 gange. Det varierer dog lidt, afhængig af patients tilstand. Det her studie viser, at vi i højere grad, end vi gør i dag, med fordel kan give 8 Gy én gang. Hvis en patient er meget syg, vil vi ofte give én gang 8 Gy, men ud fra det her studie vurderer jeg, at det fremover vil gælde for en endnu større gruppe af patienterne. Der vil dog stadig være en væsentlig gruppe, som vi vil give den eksisterende dosering,” siger han.

De patienter, der uforandret bør modtage 3 Gy gange 10, er dem, der debuterer med rygmarvskompression og endnu ikke har modtaget behandling for deres kræftsygdom – og dermed forventeligt vil overleve i flere år, mener Mads Nordahl Svendsen.

Bør være standardbehandling

Undersøgelsen havde deltagelse af 688 patienter med hhv. metastatisk prostatakræft (44 procent), metastatisk lungekræft (18 procent), metastatisk brystkræft (11 procent) og metastatiske gastrointestinale kræftformer (11 procent). Patienternes gennemsnitsalder var 70 år, og 73 procent var mænd. Patienter med metastatisk brystkræft og yngre patienter var således underrepræsenteret i forsøget.

Patienterne fik ekstern rygmarvsstrålebehandling, enten som en enkeltdosis på 8 Gy eller som 25 Gy fordelt i fem doser over fem dage.

Det primære endepunkt for undersøgelsen var ambulatorisk status målt på en firepunktsskala:
Grad 1: Kan gå normalt
Grad 2: Kan gå med ganghjælp (som f.eks. stok eller rollator)
Grad 3: Har svært ved at gå selv med ganghjælpemidler
Klasse 4: Afhængig af kørestol

Ved studiestart havde 66 procent af patienterne ambulatorisk status 1 til 2.

Efter otte uger havde 69,5 procent af patienterne, der fik endosisbehandling, og 73,3 procent af dem, der fik fem doser, ambulatorisk status 1 til 2. Med andre ord hjalp både kortere og længerevarende strålebehandling patienterne til at forblive mobile. Den gennemsnitlige overlevelse var tilsvarende i de to grupper: 12,4 uger med enkeltdosis versus 13,7 uger med fem doser. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant.

Andelen af ​​patienter med alvorlige bivirkninger var ens i de to grupper (20,6 procent versus 20,4 procent), men milde bivirkninger var mindre almindelige i enkeltdosisgruppen (51 procent versus 56,9 procent).

Førsteforfatter på undersøgelsen, Peter Hoskin fra Mount Vernon Cancer Center i Middlesex, England, mener, på baggrund af studiets resultater, at endosisstråling bør være standardbehandling af metastatisk rygmarvskompression, i hvert fald for patienter, der forventes kun at leve i kort tid.

 ”Vores resultater fastslår, at endosisstråling bør være standardbehandling af metastatisk rygmarvskompression, i hvert fald for patienter med kort levetid. For patienterne vil det betyde færre sygehusbesøg og mere tid med familien,” siger Peter Hoskin, Mount Vernon Cancer Center i Middlesex, England.

Han er dog enig med Mads Nordahl Svendsen i, at et længere strålingsniveau stadig kan være bedre for patienter med længere levetid, fordi længere stråling kan være mere effektivt end endosisstråling i forhold til at forhindre genvækst af metastaser i rygsøjlen.

Rygmarvskompression og stråling

Når kræft spredes til knoglerne, påvirker det ofte rygsøjlen. Tumorer i rygsøjlen kan lægge pres på rygsøjlen, hvilket forårsager rygsmerter, følelsesløshed, prikkende fornemmelse og vanskeligheder med at gå. Mange patienter med avancerede solide tumorer udvikler knoglemetastaser, og op til 10 procent af alle patienter med kræft vil få metastatisk rygmarvskompression.

Strålebehandling er en hyppigt anvendt metode til at lindre smerter og andre symptomer ved rygmarvskompression.

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.