Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lars Henrik Jensen om kræftpatienters ernæring: Det er almindeligt med vægttab

Lars Henrik Jensen har besvaret vores undersøgelse om underernæring blandt kræftpatienter og mener at det er alles ansvar at sikre patienterne sund ernæring, men hospitalsledelsens ansvar at sørge for igangsættelsen.

Niels Kroman i ernæringsundersøgelsen: Ernæring fylder meget lidt

"Patienterne spørger nogen gange ind til det, og så rådgiver sygeplejersken dem lidt i, at de skal huske at spise, som de plejer samt varieret. Når jeg møder mine patienter - er de her typisk under et døgn – og så er ernæringsproblematikker ikke noget der fylder.”

Læs hans besvarelser her

1) Demografiske oplysninger:

Køn: Mand
Alder: 43
Region: Region Syd
Titel: Overlæge

2)Hvilke typer kræft behandler du? 

”Jeg behandler tyktarmskræft, bugspytkirtelkræft, galdevejskræft og analkræft.”

3) Hvor mange kræftpatienter ser du om ugen, i gennemsnit?

”Jeg ser omkring 35 patienter om ugen – og af dem er syv nye patienter, vi ikke har mødt før.”

4) Er det din opfattelse, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring? (Sammenlignet med andre patientgrupper?)

”Ja, det er meget almindeligt på grund sygdommens karakter. Det er almindeligt med vægttab, og behandlingen giver nedsat appetit.”

5) Hvor meget fylder ernæring i din behandling af kræftpatienter? 

”På vores afdeling er det noget, vi ofte kommer ind på. Vores patienter bliver vejet jævnligt og de bliver ernæringsscreenet. Vi spørger ind til patientens vægt og tab af samme – og hvis vi skønner – at patienten er ernæringstruet, kobles der diætister på, og sygeplejersken rådgiver om kost.”

6) Er du enig i følgende udsagn; " underernæring er meget udbredt blandt de kræftpatienter, vi behandler"? 

Ja, jeg kan godt erklære mig enig i udsagnet. Et led i at få kræft er jo desværre ofte, at man taber i vægt. Dem, som taber mest i vægt, er samtidig også dem, der har det værst med sygdommen og er mest ernæringstruede.”

7) Hvad gør i på din kræftafdeling for at hjælpe patienterne med ernæring? Vælg gerne flere og uddyb gerne: 

Svar:

Ernæring gennem drop
Sondeernæring
Ernæringsdrikke
Individuelle kostplaner for patienterne
Henvisning til kliniske diætister
Patienten får besked om at spise normalt

”På min afdeling bruger vi alle de nævnte tiltag i kampen mod at undgå underernæring blandt de kræftramte patienter. Alle vores patienter får almindlige kostråd  - der er langt mellem dem – der får sonde og drop, men også dét hænder.”

8) Synes du, at I gør nok for at imødegå problemet med underernæring blandt kræftpatienter på din afdeling?

Jeg synes, at vi gør nok på min afdeling, hvor det er et fokusområde at undgå underernæring blandt kræftramte patienter. Det er et fokusområde hele vejen fra ledelse til menig mand, hvor det er prioriteret.”

9) Hvis nej, hvad forhindrer jer i at gøre mere? Vælg gerne flere og uddyb. 

Svar: Andet

”Jeg synes, at der mangler forskning inden for området, så man kan få klarlagt helt regelret, hvad der virker bedst. Det ville styrke indsatsen mod underernæring blandt kræftpatienter, hvis der fandtes flere data på området.”

10) Hvem har ansvaret for den enkelte patients ernæringssikkerhed? Uddyb gerne. 

Svar: 

Lægen
Sygeplejersken
Diætisten
Patienten
Afdelingsledelsen
Hospitalsledelsen

”Alle har et ansvar – og det er prioriteret område. I hverdagen er det den tilseende læge, der har det overordnede ansvar for patientens ernæringstilstand.”

11) Hvem bør have ansvaret for igangsættelse af ernæringsindsatsen? Uddyb venligst. 

Svar: Hospitalsledelsen

”Jeg mener, at det er hospitalsledelsen. Det er meget vigtigt, at der er fokus på det hele vejen rundt, så det gælder for alle, der kommer i berøring med patienter. Det gælder alt lige fra kokken, kantinen maden til gæsterne. Det er hospitalets overordnede holdning, at der skal bakkes op om, at underernæring blandt kræftpatienter skal bekæmpes.

12) Er du enig i følgende udsagn. "onkologerne bør spille en mere aktiv rolle i forhold til ernæringsindsatsen til kræftpatienter"? 

”Jeg er helt enig. Onkologen er den læge, der kan og skal vejlede patienten om alle aspekter i behandlingen herunder strålingen, men også alle aspekter i den understøttende behandling: Motion, psykolog og ernæring.”

13) Oplever I - på din afdeling - at måtte udskyde medicinsk/og/eller kirurgisk behandling pga. kræftpatientens ernæringstilstand? Vælg et svar og uddyb. 

Svar: Ofte

”Det sker ofte, at vi må udskyde behandlingen af en kræftpatient på grund af dennes ernæringstilstand. Patienterne kan være så underernærede, at vi bliver nødt til at forbedre ernæringstilstanden, før vi kan behandle dem. Så må vi se på grundsygdommen og prøve at rette situationen op. Det gør vi med fysisk træning, vi tjekker om patienten får mad nok i sig, og vi kan give medicin, som letter på kvalmen. Vi har en multimodal tilgang til patienterne - og det er ikke kan mad – men mange ting som spiller ind på den effektive og gode behandling af en kræftsygdom.”

”Jeg synes, at vi mangler at se mere på helhedsperspektivet. Og jeg synes, at der mangler forskning inden for området.”

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.