Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

”Der har ikke denne gang været et stort fase III-studie, som ændrer behandlingsstrategierne. Det har i stedet handlet om at kombinere forskellige typer immunterapi og om nye indikationer på nogle af de immunterapier, der allerede er godkendt. På den måde er billedet ikke ændret. Der er kræftformer, hvor der stadig ikke er noget stort gennembrud, som f.eks. kolorektalkræft og æggestokkræft, mens vi ser bedre og bedre data på f.eks. hovedhalskræft og modermærkekræft,” siger Inge Marie Svane.

Hun mener, at spørgsmålet om, hvad der bliver det næste store gennembrud inden for immunterapi, står helt åbent.

”Jeg ser det som om, at der er et væddeløb i gang med en masse firmaer med en masse lægemidler på banen. Nogle af dem ligner hinanden meget, mens andre har meget forskellige koncepter. Det er spørgsmålet, hvem der når målstregen først. Jeg tror, at det kan ende med, at der kommer til at ligge identiske data på flere forskellige kombinationer, så vi får rigtig mange muligheder og kan vælge mellem A+B, B+C, A+C osv. Det bliver en anden måde at arbejde på, end vi er vant til i dag,” siger hun.

Nye targets og kombinationer

På ASCO’s store orale session for immunterapi på kongressens mandag var et af temaerne nye targets for immunterapi. Sessionen præsenterede eksempelvis studier, der har forsøgt at hæmme arginase og adenosin, som er hhv. et enzym og et nukleotid, der hæmmer immunreaktiviteten.

Sessionen bød også på data på et par helt nye kombinationer af immunterapi i modermærkekræft. Blandt andet kom der lovende data på kombinationen nivolumab og epacadostat, som er en blokker af det immunhæmmende enzym IDO.

”Dataene viste en meget flot responsrate på godt 60 procent, så det er ret imponerende. Effekten er ikke bedre end nivolumab og ipilimumab, men det er toksiciteten. Den mest fremherskende bivirkning ved epacadostat er hududslæt, mens nivolumab og ipilimumab givet sammen har væsentligt flere forskellige og alvorlige bivirkninger. Det vil være fint, at vi kan få en kombination, der er mindre toksisk,” siger Inge Marie Svane.

Hendes egen afdeling på Herlev Hospital deltager i et lignende studie, hvor epacadostat kombineres med pembrolizumab. 

Et andet tema inden for immunterapi lige nu er, hvordan man griber den viden, man har om, hvem der responderer på immunterapi, an terapeutisk. F.eks. viste en præsentation på sessionen, at der er en sammenhæng mellem nogle bestemte bakteriestammer i tarmen og effekt af PD1-behandling mod modermærkekræft.

”Vi bør nu begynde at tænke over, om man kan udnytte den viden terapeutisk. Man har observeret, at de patienter, som har bestemte tarmbakterier, også er dem, der har flest T-celler til stede i tumorerne, det vil sige, at de har den største immunitet til stede i tumoren. Hvordan det præcis hænger sammen, ved vi ikke endnu, men der er noget, der tyder på, at man måske vil kunne manipulere med det på sigt,” siger hun.

Fokus på dem der ikke har gavn

En af de ting, Inge Marie Svane bed mærke i på sessionen, var, at Antoni Ribas fra University of California, Los Angeles Medical Center, USA, til en oversigtsdiskussion pointerede, at der er rigtig mange veje ind i immunsystemet og rigtig meget, der influerer på immunsystemets reaktion på kræften. Han gjorde opmærksom på, at der i øjeblikket er mere end 600 kliniske forsøg i gang med kombinationsbehandling inden for immunterapi. Spørgsmålet er, hvor fokus skal lægges, mener Inge Marie Svane.

”Det her landskab er blevet uoverskueligt, så vi skal finde ud af, hvordan vi kommer videre herfra, så vi ikke bare bliver ved med at finde nye kombinationer, som gør det samme. Næste skridt, og der, hvor interessen må ligge, er på de sygdomsgrupper, som vi endnu ikke har gennembrud for, f.eks. kolorektal-, æggestok-, bryst- og prostatakræft, ” siger hun og tilføjer:

”Hvis fokus skal være på de sygdomsgrupper, hvor vi allerede har gennembrud, skal det være på dem, der ikke har effekt af den etablerede immunterapi. Det er meget lidt, vi har set til det endnu. Vi mangler stadig, at medicinalfirmaerne skal forstå, at det er det, de skal begynde at kigge på.”

Selvom ASCO ikke bød på et stort gennembrud inden for immunterapi i år, tager Inge Marie Svane masser af nyttig viden med sig hjem.

”Vi får hele tiden flere detaljer på billedet af samspillet mellem immunsystem og kræft. Den vidensophobning, vi får nu, går meget hurtigere end dengang, vi ikke havde et gennembrud. Dengang var der færre folk, der arbejdede med immunterapi og syntes, det var interessant, men nu er alle sejl sat til, og medicinalfirmaerne investerer mange penge i det. På den måde går det meget hurtigt, og det kan ikke andet end at flytte os rigtig langt,” slutter hun.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler to nye præparater til kræft i blære og urinveje

14. december 2017 Underlivskræft Nina Bro
Nivolumab og pembrolizumab anbefales af Medicinrådet som mulige standardbehandlinger til kræft i blære og urinveje. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en behandlingsvejledning, som rangordner præparaterne i forhold til hinanden, skriver Medicinrådet i…

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift