Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Meget syge patienter får dræn i hjemmet

Et stigende antal meget syge østjyske patienter, der lider af tilbagevendende væske mellem lungehinderne (pleuravæske) eller væske i bughulen (malign ascites) får ved et mindre operativt indgreb anlagt et permanent dræn. Patienten kan på den måde blive dræneret for væsken derhjemme og undgår turene til hospitalet.

På Aarhus Universitetshospital får omkring 40 terminale eller præterminale patienter om året anlagt et permanent dræn. Det er betragteligt flere end på andre danske hospitaler.

Metoden er i dag velintegreret praksis på tværs af flere aarhusianske centre: Samarbejdet er sat i system og kontakten til og med patienterne, de pårørende og hjemmesygeplejerskerne fungerer rigtig godt, forklarer Birgitte Espersen, klinisk sygeplejespecialist på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital:

”Vi oplever at det permanente dræn fungerer godt, og at det stort set ingen ulemper har. Risikoen for infektion er lille, og det er nemt for patienten, den pårørende eller hjemmesygeplejersken at håndtere derhjemme. Og på hospitalet sparer vi tiden, hvis patienterne kan drænere ascites eller pleuravæsken selv.”

Det store benarbejde

På Aarhus Universitetshospital er det sygeplejerskerne, der er den drivende kraft, når det handler om at oplære patienten i selv at foretage drænagen derhjemme. Lægen stiller indikationen og bestiller tid til dræn-anlæggelsen på radiologisk afdeling. Herfra er arbejdet helt og aldeles i sygeplejerskerne hænder, forklarer overlæge på kræftafdelingen, Lars Fokdal:

”At vi i dag på tværs af afdelingerne har en yderst velfungerende organisering af de permanente dræn-anlæggelser, og at der dermed er en opgave mindre på lægens bord, er i høj grad Birgitte Espersens fortjeneste. Det er hende, der har gjort det store benarbejde, har udarbejdet retningslinjerne og har brugt kræfterne på at få dem implementeret. Det fungerer upåklageligt.”

Øget livskvalitet

Den helt store gevinst er naturligvis, at patienterne, der ofte er meget syge, får en markant øget livskvalitet, understreger Birgitte Espersen. 

”Flere patienter melder tilbage, at de sover bedre, de kan spise igen, og tøjet passer, fordi væsken ikke når at hobe sig op. De vil naturligvis helst ikke herind, med mindre det er absolut nødvendigt. Derfor trækker de den ofte for længe, og symptomerne er hyppigt voldsomme, inden de ringer. Med et permanent dræn sparer de turen til hospitalet, den trættende ventetid og de tilbagevendende indgreb, hvor man på hospitalet fjerner ascites.”

Lars Fokdal bekræfter, at patienterne alle er tilfredse med det permanente dræn:

”Det er yderst brugervenligt, og de patienter, jeg har talt med, er glade for, at de kan være derhjemme og være sammen med familien i stedet for gentagne gange at ligge på et sengeafsnit på hospitalet og vente på at blive behandlet.”

Når de på Aarhus Universitetshospital sender en patient hjem med et permanent dræn, er patienten og den pårørende nøje instrueret i, hvordan drænet skal anvendes, og hvordan væsken skal tappes. Personalet på hospitalet kontakter ligeledes virksomheden, Vingmed, som distribuerer drænet i Danmark, og virksomheden arrangerer, at en sygeplejerske ansat af dem tager kontakt til og besøger patienten i hjemmet sammen med en hjemmesygeplejerske. Hjemmesygeplejersken er eller bliver trænet i drænagen og kan enten komme efter behov - eller hvis patienten eller den pårørende selv er fortrolig med metoden, fungere som backup.

Ude af aktiv behandling

De patienter, som får anlagt et permanent dræn, er i udgangspunkt de patienter, hvor pleuravæske eller ascites er et tilbagevendende problem og hvor pleurodese, en limning af lungehinderne, ikke er effektiv. Det er ofte patienter med en kræftsygdom, og de befinder sig i den sidste del af livet, forklarer Lars Fokdal:

”Som regel er patienterne ude af aktiv behandling. De har afsluttet deres kemoterapi og har en relativt kort forventet restlevetid. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at give patienterne kemoterapi den ene dag for dagen efter at dræne ascites med aktiv kemoterapi fra bughulen.”

Andre billigere løsninger

Der har i regionen været tale om at sende det permanente dræn i udbud. Der findes nemlig andre tilsvarende og billigere løsninger. Men Birgitte Espersen er glad for at man på Aarhus Universitetshospital ikke har valgt den billigste, men efter hendes opfattelse den bedste løsning:

”Vi har valgt et produkt, der fungerer og er gennemtestet i udlandet og brugt over en årrække med gode resultater. Vi har på Aarhus Universitetshospital udelukkende gode erfaringer med produktet - og patienterne er tilfredse. At erstatte produktet med et andet og billigere produkt, vil for os betyde, at vi skal allokere resurser på tværs af de forskellige centre til oplæring i et nyt produkt, og vi vurderer at et andet produkt, hvor patienten skal tømme ascites eller pleuravæske i en pose i stedet for i en vakuumbeholder, for patienten vil have konsekvenser i form af forringet livskvalitet.”

Det permanente dræn

Patienter, der lider af tilbagevendende pleuravæske og malign ascites oplever generelt langvarige hospitalsindlæggelser, gener og tid væk fra hjemmet, herunder ikke-planlagte lægebesøg eller akutte besøg på skadestuen for at lindre smerten og ubehaget ved væskeansamlinger. Patienterne har med drænet fået en løsning, der giver dem mulighed for at håndtere symptomerne i deres eget hjem

  • Drænet kan håndteres derhjemme, enten af patienten selv, en pårørende eller en hjemmesygeplejerske
  • Drænet består af et tunneleret kateter, som normalt placeres ved en ambulant procedure, samt vakuumdrænflasker. Resultatet er, at behovet for hospitalsbesøg for gentagen paracentese eller toracentese herved kan elimineres.
  • På verdensplan har flere end 500.000 patienter fået anlagt et dræn af lignende type.
  • Det permanente dræn har været anvendt i for eksempel England, Finland og USA i omkring 20 år. I Danmark i cirka fire år
  • I Danmark har omkring 500 patienter i alt fået anlagt dræn. I 2017 alene forventes yderligere omkring 240 patienter at få anlagt drænet. Således er der sket en stigning i antallet
  • Drænet kan lægges både i bughulen og i pleurahulen
  • 20 centre i Danmark anlægger på nuværende tidspunkt det pågældende dræn
  • Ved behandling af tilbagevendende pleuravæske oplevede op til 70 % af patienterne (samlet ~58 pct.) spontan pleurodese
  • Drænet forbindes med lav infektionsfrekvens (mindre end 3 pct.).

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.