Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny immunterapi til sjælden kræftform

Fem til otte danskere bliver årligt ramt af kræftformen Merkelcelle karcinom med spredning. Hidtil har eneste behandling for den aggressive sygdom været kemoterapi, som i reglen kun virker kortvarigt. Nu er en ny immunterapi – avelumab (Bavencio) – godkendt til behandling. Et orphan drug med god effekt og langt færre bivirkninger.

Avelumab (Bavencio) er bare ét af flere immunterapi-produkter, der i den seneste tid har fået en plads på kræftlægernes hylder. I 2016 fik produktet, som er produceret i et samarbejde mellem medicinal-giganterne Merck og Pfizer, såkaldt ’break-through’ status fra FDA (US Food and Drug Administration) – en status, som gives til de lægemidler, der potentielt kan forandre livet for en patientgruppe.

Siden er avelumab blevet hastebehandlet og godkendt - og har i dag status af orphan drug, (medicin udviklet til og målrettet patienter, der lider af en sjælden sygdom). De patienter, som lige nu kan få gavn af avelumab er dem, som lider af den sjældne men særdeles aggressive kræftform Merkelcelle karcinom med spredning. I Danmark drejer det sig om blot fem til otte patienter årligt.

Immunterapi har flyttet behandlingsalderen opad

Og avelumab har klare fordele, i hvert fald i forhold til den kemoterapi, som hidtil har været standardbehandlingen for Merkelcelle karcinom, fastslår Lars Bastholt, overlæge på kræftafdelingen, Odense Universitetshospital:

”Avelumab er testet, godkendt og absolut effektivt, og så har det en helt anden bivirkningsprofil end kemoterapi. Det er i reglen ældre patienter, plus 70, som rammes af Merkelcelle karcinom og de tåler kemoterapi dårligt, ligesom det kun har kortvarig effekt på sygdommen. Immunterapien tåler de fleste langt bedre. Man kan sige, at immunterapi generelt har flyttet behandlingsalderen et ryk opad. Vi har patienter på 85, der får immunterapi og som tåler det godt.”

En række produkter, der kan det samme

Men Lars Bastholt mener dog ikke, at avelumab adskiller sig markant fra de otte-ni andre immunterapi-produkter, som i dag står på hylderne på de danske hospitaler. De virker alle på nogenlunde samme måde, har samme effekt og også en identisk bivirkningsprofil.

”Overordnet set, så virker alle immunterapi-produkterne ens. Hvis en immunterapi ikke virker, så virker en anden typisk heller ikke. Vi vil egentlig helst nøjes med at have et par stykker i skabet ad gangen, så vi kan blive fortrolige med dem, frem for at have en hel række af produkter, som i princippet kan det samme.”

Men Lars Bastholt understreger dog, at han, nu da der er en indikation på avelumab, bestemt vil tage det i brug til de patienter, der kan tænkes at få gavn af produktet. Han understreger også vigtigheden af, at der hele tiden bliver udviklet og godkendt produkter til sjældne sygdomme og kræftformer, så det ikke kun er de store sygdomme, der er i fokus.

”Alle patienter, også de, som lider af mere sjældne sygdomme, har naturligvis ret til og krav på både god og sikker behandling. Det er derfor godt, at der i medicinalindustrien også er virksomheder, der interesserer sig for at finde medicin til mere sjældne kræftformer.”

om Merkelcelle karcinom

  • Sygdommen er en sjælden, aggressiv type hudkræft som opstår i Merkelcellerne. Disse cellers funktion er at signalere fornemmelsen af let berøring af huden til hjernen. Merkelcelle karcinom forekommer oftest på soleksponerede områder af huden, især på hoved og halsen, og som regel hos personer over 70 år.
  • Merkelcelle karcinom er som regel en uøm, rødlig/violet bule på huden. Behandlingen er operation, hvor man fjerner to-tre centimeter af det omkringliggende væv. I mange tilfælde vil Merkelcelle karcinomet ikke komme igen – men i nogle vil den opstå samme sted. Der er risiko for spredning til lymfesystemet og til organerne. Kemoterapi har traditionelt været den anvendte behandling, men den virker kun kortvarigt og tåles ofte dårligt at ældre mennesker.
  • Man har i nogle Merkelcelle tumorer fundet et virus kaldet Merkelcelle polyomavirus. Man mener, at Merkelcelle karcinom kan udvikle sig både på grund af infektion med Merkelcelle polyomavirus og på grund af solens ultraviolette stråler.
  • Merkelcelle tumorer ses oftere efter PUVA behandling for psoriasis og hos patienter med kronisk immunsuppression (kronisk lymfatisk leukæmi, HIV og organtransplantation).
  • Der er i Danmark omkring fem til otte personer årligt, der bliver ramt af sygdommen med spredning.

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Lars Bastholt, Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital.)

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.