Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Rekordhøj medicinregning i december 2017

De danske hospitalers medicinindkøb nåede i december måned 2017 det højeste niveau nogensinde.

De seneste mange år har sygehusenes medicinindkøb ligget nogenlunde stabilt gennem de første 11 måneder af året for så at stige voldsomt i december. Og 2017 var ingen undtagelse.

Decemberindkøbet i 2017 var 23 procent højere end december året før og knap 40 procent højere end en gennemsnitlig måned i 2017. Det fremgår af sidste års opgørelse over lægemiddelindustriens salg af medicin til hospitalerne.

Boomet i indkøbet af medicin i december er opstået i perioden efter Budgetlovens indførelse i 2012, hvor der stilles lovmæssige krav om, at regionerne overholder de årlige budgetter aftalt i økonomiaftalerne. Sammenligner man tallene fra før 2012 med tallene efter ses en tydelig tendens til decemberboom.

I årets tre første kvartaler steg medicinudgifterne i gennemsnit med syv procent i forhold til året før, mens forskellen på sidste kvartal i hhv. 2016 og 2017 var 16 procent, viser tal fra lægemiddelindustriens omsætningsstatistik.

Det er især Region Hovedstaden, der driver væksten i årets sidste kvartal. Hovedstadens medicinindkøb er steget med 17 procent i fjerde kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016 mod en gennemsnitlig vækst på tre procent i årets første tre kvartaler. I Region Midtjylland er væksten 20 procent for sidste kvartal, men ni procent i årets første kvartaler.

Alt i alt solgte lægemiddelbranchen medicin til de danske sygehuse for 11,3 mia. kr. i 2017, når der ikke er taget højde for de rabatter, som Amgros får i forbindelse med offentlige udbud. I 2016 var omsætningen 10,3 mia. kr. Det svarer til en stigning i indkøbet på 9,6 procent.

Ser man i stedet på det reelle forbrug af sygehusmedicin, så ventes det kun at være steget med syv procent fra 2016 til 2017, mens udgiften til tilskudsmedicin forventes at falde med 2,5 procent i 2017. Det vil give en samlet udgiftsstigning til medicin på 3,5 procent i regionerne.

Det er især kræftmedicinen, der driver udgiftsvæksten i sygehusvæsnet – primært fordi, der er flere kræftpatienter, men også fordi patienterne overlever længere eller bliver kroniske kræftpatienter og derfor har brug for længere tids behandling. 

FORSIDEN LIGE NU

Danske forskere tester som de første T-celleterapi mod æggestokkræft

20. februar 2018 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er som det første i verden i gang med at teste immunterapiformen T-celleterapi mod æggestokkræft. De første resultater er lovende, fortæller projektets leder professor Inge Marie Svane.

Nye anbefalinger for håndtering af bivirkninger ved immunterapi

20. februar 2018 Behandlinger Signe Juul Kraft
Det amerikanske selskab for klinisk onkologi, ASCO, og National Comprehensive Cancer Network (NCCN) udgiver en række anbefalinger til vurdering og behandling af bivirkninger relateret til immune checkpoint-hæmmere.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift