Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Måling af NK-celleaktivitet er en universel markør på tværs af sygdomsgrupper og behandling," fortæller Torben Frøstrup Hansen.

Dræbercelle-måling kan forudsige hvem der har gavn af behandlingen

ASCO: For seks år siden blev den første kommercielle test til at måle aktiviteten af NK-celler (’dræberceller’, som kan slå kræftceller ihjel) lanceret.

De første resultater fra fire danske protokoller (Abstract 12029) viser, at testen kan bruges til at udpege, hvilke patienter der vil få gavn af deres behandling, og hvilke der ikke vil. Det fortæller afdelingslæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, ph.d. Torben Frøstrup Hansen, som præsenterer resultaterne på ASCO mandag den 4. juni i en poster session.

”Det er tidlige resultater, så de skal tages med forbehold, men det mest lovende, vi har vist, er dels, at testen lader til at kunne udpege de patienter, der har gavn af behandlingen, og at måling af NK-celleaktivitet er en universel markør på tværs af sygdomsgrupper og behandling. Dels ser det ud som om, at testen også kan have potentiale som monitoreringsredskab,” siger Torben Frøstrup Hansen.

I protokollerne har forskere brugt testen NK Vue, som består af en almindelig blodprøve, der analyseres med standard laboratorieteknik, i samlet set 93 patienter. Dataene, der præsenteres på ASCO, dækker over sygdomsgrupperne kolorektal-, æggestok- og prostatakræft og behandlingerne standardkemoterapi og antihormonbehandling (prostatakræft). Grunden til, at forskerne har valgt at samle data fra forskellige grupper, er, at testresultaterne har vist sig gennemgående at være ensartede for de forskellige sygdomsgrupper, uafhængigt at behandling.

Forsøgsrsultaterne viser, at patienterne typisk fordeler sig i tre grupper med cirka en tredjedel i hver. En tredjedel har meget lave værdier, og der sker ikke noget med aktiviteten af NK-cellerne undervejs i behandlingen. En tredjedel har meget høje værdier, og en tredjedel starter ud med lave værdier, men får hurtigt normale værdier under behandlingen. Specielt for den første gruppe, hvis NK-celleværdier forbliver undertrykte under hele behandlingsforløbet, er testen en god prædiktor for manglende respons på behandlingen, fortæller Torben Frøstrup Hansen.

”Disse patienter har en utrolig lav responsrate og meget kort tid til progression. Typisk går der omkring to måneder, og langt over halvdelen er progredieret første gang, man overhovedet laver en scanning. Det lader til, at testen kan være en tidlig prædiktor for behandlingssvigt, hvor man hurtigt får signal om, hvorvidt behandlingen virker eller ej,” siger han.

Udover at kunne forudsige, hvem der vil have gavn af behandlingen, ser det også ud som om, at testen kan fungere som et værktøj til at monitorere behandlingen, fortæller Torben Frøstrup Hansen.

”Alle patienter ender med progression på et tidspunkt. Når de progredierer, kan man se, at NK-niveuerne falder til abnormt lave værdier. Så på den måde kan testen også tænkes at have en værdi som monitoreringsredskab, specielt i en kontekst, hvor man snakker meget om MRD (minimal restsygdom), og hvor der er et ønske om at bruge nogle andre metoder end de nuværende til at kunne forudsige, hvem der reelt er blevet helbredt efter operation, og hvem der måske skal have adjuverende kemo,” siger han.

Forskerne er i øjeblikket ved at sætte forsøg op, der skal måle MRD ved hjælp af NK-testen.

Fokus på vært frem for sygdom

Det nye ved de danske forsøg er, at de har testet NK-celleaktiviteten i personer med aktiv kræftsygdom.

”Indtil videre har testen mest været brugt rent diagnostisk til at se, om der er forskel på raske og syges niveauer af NK-celleaktivitet. Vi er de første til at teste på folk, som har dissemineret sygdom,” siger Torben Frøstrup Hansen.

Han påpeger, at forsøgene også adskiller sig ved de fleste andre studier ved at måle på patienten – sygdommens ’vært’ – frem for på selve sygdommen.

”De fleste studier, der handler om ’liquid biopsies’, drejer sig om cirkulerende tumor-DNA, mutationer mv., hvor man typisk forsøger at analysere sygdommen ved at targetere DNA-fragmenter fra kræftcellerne. Næsten alt det, der præsenteres her på ASCO, som handler om monitorering og liquid biopsies, handler om at måle på sygdommen. Vores studie adskiller sig ved, at vi måler på vært-mekanismen,” siger Torben Frøstrup Hansen og tilføjer:

”Det er interessant, om man ved at kombinere de to ting kan få endnu stærkere markører. Forventningen er, at det vil være modsatrettet. Det vil sige, at når niveauet af en specifik mutation stiger, vil man forvente, at aktivitet af immunsystemet og NK-cellerne vil falde. De data er ved at blive genereret, men endnu har vi ikke svar på det.”

Næste skridt for den danske forskergruppe er at få nogle endegyldige, modne data for hver enkelt sygdomsspecifikke forsøg.

”Selvom signalet ved testanalysen var meget ensartet, er der stadig noget forskelligartet ved den måde, man f.eks. definerer progression ved de forskellige sygdomme på. Derfor vil det at prøve at fusionere forskellige sygdomme altid skabe noget ’støj’, fordi det ikke er helt det samme, man kigger på. Forhåbentlig får vi nogle mere reelle data for, hvordan man præcist kan tolke NK-celleaktiviteten i de forskellige sygdomsgrupper. Men det tyder på, at det er ret ensartet,” siger Torben Frøstrup Hansen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift