Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Fase 1 chef: Immunterapi har en rolle mod alle sygdomme

ASCO: Mens modermærkekræft og lungekræft for længst er stukket af, og områder som hovedhalskræft, nyrekræft og blærekræft efterhånden også er godt med, er der stadig områder, hvor immunterapi endnu ikke er slået igennem. Det gælder f.eks. for tarmkræft og prostatakræft.

Derfor er en af de udfordringer, der er fokus på i øjeblikket, at få de sygdomme med, som endnu ikke har oplevet et gennembrud. Det fortæller leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet overlæge Morten Mau-Sørensen.

”Man vil gerne gøre nogle tumorer, som ikke responderer så godt, mere følsomme over for immunterapi. Det gør man f.eks. ved at kombinere andre check point-hæmmere end dem, der allerede er godkendt. En stor del af forskningen inden for immunterapi lige nu handler om, hvilke kombinationer der er de rette for at få immunterapi til at virke i andre patienter end dem, hvor det virker nu,” siger han.

Udover at finde frem til de rette kombinationer inden for immunterapi er der forskningsmæssigt også meget fokus på at finde nogle måder, hvorpå man bedre kan undersøge, hvorvidt der er nogle områder i tumorerne, hvor der er biomarkører, der kan bruges til at sige noget om, hvem der kan få gavn af immunterapi. Man har allerede identificeret nogle biomarkører, f.eks. PD-L1, men der er brug for bedre biomarkører, mener Morten Mau-Sørensen.

En vigtig pointe inden for immunterapi er, at behandlingen for så vidt har en rolle i alle sygdomme, lige gyldigt hvor i kroppen kræften befinder sig, påpeger Morten Mau-Sørensen.

”Hvis en patient har særlig mange genmutationer, kan vi ofte se, at immunterapi virker, ligegyldigt om de har den ene eller den anden sygdom. Det er et tegn på, at det ikke så meget er histologien, det handler om, men nærmere det genetiske. Endnu forstår vi dog ikke fuldt ud hvorfor målrettet behandling ikke altid virker på trods af tilstedeværelsen af aktiverende mutationer som behandlingen netop er rettet mod,” siger han.

Et eksempel er, at man kan have mutation i genet BRAF både som tyktarmkræftpatient og som modermærkekræftpatient, men at behandling med en BRAF-hæmmer kun virker mod modermærkekræft.

”Der er altså noget mere på spil end kun den enkelte genfejl. Der er ingen tvivl om, at genfejl driver kræften, men der er nogle signalveje i nogle former for kræft, hvis betydning vi ikke helt har styr på endnu,” siger Morten Mau-Sørensen.

Selvom dogmet, at genetik overtrumfer histologi, vinder mere og mere indpas, er det forskningsmæssigt set stadig mest almindeligt at køre forsøg, der er baseret på, hvor patientens kræft befinder sig på diagnosetidspunktet.

”Der er flere og flere såkaldte ’basket protokoller’, hvor man inkluderer patienter i samme gruppe uafhængig af sygdommen, men i stedet efter hvad der driver kræften,” siger Morten Mau-Sørensen.

Som eksempel giver han et fransk studie (Abstract 2504), hvis resultater blev præsenteret fredag den 1. juni. I studiet har forskerne sekventeret tumorer på tværs af sygdomme hos i alt 12.836 patienter fra 186 centre. Hvis der blev fundet mutationer i enten MET-, ALK- eller ROS-1-generne, blev patienterne, uafhængigt at indikation, behandlet med Xalkori (crizotinib), som foreløbig kun er godkendt til behandling af er ALK- eller ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft. Resultaterne viste, at Xalkori havde en bred antitumoraktivitet i flere sygdomme med MET-, ALK- og ROS1-mutation.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift