Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Professor Nils Brünner ser behov for et paradigmeskift på kræftområdet med langt mere fokus på forebyggelse.

Kræftforskning fylder mest

Det onkologiske område står over for en medicinsk revolution. En opgørelse over forskning i nye lægemidler dokumenterer, at det, der forskes suverænt mest i på tværs af hele verdens samlede medicinalindustri er midler mod kræft.

Lige nu er der 6.484 produkter i aktiv udvikling på tværs af alle kræftindikationer og i alle stadier, viser en opgørelse fra britiske GBI Research. På samme tid viser en anden opgørelse, at på listen over de ti mest lovende og livreddende lægemidler i 2015, er der fem midler mod cancer.

Alt sammen noget, der giver håb til både kræftsyge og kræftbehandlere.

Immunterapi er den del af forskningen i midler mod kræft, der i dag fylder mest i medicinalbranchens samlede pipelines, viser opgørelsen.

Det glæder professor Nils Brünner, der dog først og fremmest ser behov for et paradigmeskift på kræftområdet med langt mere fokus på forebyggelse. Her ser han de praktiserende læger spille en stor rolle.

I opgørelsen fremhæves det, at pipelinen på det onkologiske område er mere diversificeret end nogensinde og indeholder en bred vifte af virkningsmekanismer, hvilket står i skærende kontrast til det nuværende marked for kræftmidler, der er domineret af kemoterapi og midler rettet mod hormoner.

Således viser de nye tal, at der lige nu forskes mest inden for immunterapi. Hertil kommer, at der er et stort antal first-in-class produkter, som indikerer et stærkt fokus på at finde nye, innovative midler mod kræft. Desuden er det karakteristisk, at en stor del af de nye midler under udvikling er beregnet på at ramme flere former for kræft.

Et tveægget sværd

Det store antal nye behandlingsformer og nye typer af kræftmedicin på vej lyder rigtig godt i professor Nils Brünner’s ører. Men det gør også et aktuelt dilemma meget tydeligt for ham:

”Det er et tveægget sværd. På den ene side står vi med virkelig gode behandlingsmuligheder, og på den anden side har vi ikke råd til at bruge dem. Jeg kan dog se flere områder, hvor de to ender kunne mødes. For det første, hvis vi kunne blive bedre til at identificere personer i højrisikogrupper for at få kræft og herefter give dem forebyggende medicinsk behandling.

Så kunne vi reducere antallet af kræfttilfælde voldsomt og hermed udgifterne til dyr medicin. For det andet ved vi i dag, at meget af den nye, dyre medicin kun virker på nogle af patienterne, mens alle de behandlede patienter får bivirkningerne," siger Nils Brünner, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor han primært forsker i brystkræft samt tyk- og endetarmskræft.

"Hvis man kunne nøjes med at bruge den nye, dyre medicin på dem, der har størst chance for at få gavn af den, så kunne vi også her spare nogle penge. Faktisk er vi i dag i stand til for flere cancerlægemidler på forhånd at kunne dele patienterne op i forhold til deres chance for at få gavn af medicinen. Jeg er sikker på, at vi kan komme meget længere i retning af personalized medicine i den nærmeste fremtid,” siger Brünner, der desuden er leder af Afdeling for Anvendt Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse.

Mere fokus på forebyggelse

Som Nils Brünner ser det, er det helt store aktuelle behov på kræftområdet at få sat meget mere fokus på den medicinske forebyggelse. Dette aktualiseres ved, at WHO forventer en 30-50 procent stor stigning i kræfttilfælde over de næste 12-15 år, da kræft er relateret til alder, og vi forventer, at befolkningens alder øges fremover. Og skal man have råd til at behandle dem, der får behov for det, er det helt afgørende at sætte forebyggende ind nu, mener professoren, der her ser de praktiserende læger komme til at spille en stor rolle:

”Arbejdet med at identificere risikogrupper og med administration af forebyggende medicin kommer til at foregå i almen praksis. Det er jo de praktiserende læger, der har de raske personer, og derfor dem, der skal lede en sådan indsats.”

I den sammenhæng, tilføjer Nils Brünner, skal almen praksis selvfølgelig tilføres midler.

Og inden da ser han også en ide i, at man etablerer nogle strategiske puljer, så man allerede nu kan begynde at planlægge den forebyggende indsats.

”Vi taler her om et paradigmeskift, hvor vi ikke, som i dag, venter på, at der er stillet en kræftdiagnose, men i stedet forsøger at sikre, at det enkelte individ ikke udvikler kræft i sin levetid.

”Jeg har jo en vision om, at vi om 20 år har reduceret hyppigheden af kræfttilfælde og hermed reduceret de store beløb, vi i dag bruger på at behandle kræftpatienter. Det er som sagt af mange, bedre at forebygge end at skulle forsøge at helbrede,” siger Nils Brünner.

Kultur