Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Målrettede behandlinger på vej mod triple negativ brystkræft

Tre nye målrettede behandlinger mod triple negativ brystkræft har potentiale til at forlænge livet for kvinder, hvis kræft har udviklet sig efter tidligere behandlinger.

Behandlingerne er netop blevet præsenteret på ASCOs årsmøde i Chicago og kan være vigtige skridt mod et gennembrud i behandlingen af den besværlige brystkræft.

Begrebet triple negativ brystkræft (TNBC) dækker over at brystkræften hverken har receptorer for østrogen, det andet kønshormon progesteron eller den overaktive HER2-variation med rigtig mange receptorer, som hver især er årsag til de fleste former af sygdommen - omend progesteron-receptorer ikke længere menes at være en årsag.

Da TNBC derfor mangler en årsag har lægerne manglet et mål for nye behandlinger og har i stedet i høj grad været afhængig af årtier gamle kemoterapier, operationer og strålingsteknikker. Nu kan den første generation af målrettede behandlinger mod TNBC være på vej.

"Dette er en sygdom med et reelt behov for et gennembrud. Der er virkelig ikke noget lægemiddel, som er specifikt godkendt til triple-negative brystkræft," siger dr. Jennifer Diamond, der er forsker på University of Colorado Cancer Center og forfatter på tre undersøgelser, som giver håb for TNBC-patienter.

Den første undersøgelse (Abstrakt 1016) er et fase I/II klinisk forsøg af lægemidlet IMMU-132, som for nylig blev tildelt status som "gennembrud" af FDA, der giver mulighed for at fremskynde godkendelsen af de mest lovende nye lægemidler. IMMU-132 er en "antistoflægemiddelkonjugat", hvilket betyder, at det i virkeligheden er to forskellige midler, der er koblet sammen. I dette tilfælde er lægemidlet et molekyle relateret til kemoterapien irinotecan. Og antistoffet er et molekyle, der binder til proteinet Trop2, som er overudtrykt hos omkring 80 procent af alle TNBC.

"Strategien er at bruge dette Trop2 antistof til at hjælpe irinotecan med at finde og målrette sygdommen," siger Diamond.

Fremgangsmåden er den samme mekanik i immunsystemet, hvor et antistof genkender overfladeproteiner af en bakterie eller et virus og derefter sætter en T-celle til at målrette angriberen. Men med dette Antistoflægemiddelkonjugat erstatter irinotecan  T-cellen som ansvarlig for drab på uønskede celler.

Undersøgelsens 48 TNBC-patienter havde i gennemsnit fået fire tidligere behandlinger, hvilket betyder, at deres kræftformer havde vist sig særligt resistente over for behandling. Deres sygdoms stabilisering var 74 procent og efter 6 måneder var 37 procent af patienternes tumorer stadig stabil eller bedre, hvoraf 1 patient var helt kræftfri.

Den anden undersøgelse (Abstrakt 2516) er en fase 1b undersøgelse af lægemidlet vantictumab, der er et antistof, som også søger celleoverfladeproteiner, nemlig proteinerne i såkaldt "frizzlede" receptorer.

Men i stedet for at bruge en gift til at dræbe TNBC-celler mærket med frizzlede receptorer binder vantictumab sig simpelthen til disse receptorer og frarøver dem deres evne til at fange andre molekyler, så de ikke kan sende signaler inde i cellen. Frizzlede receptorer er et vigtigt led i Wnt signalvejen, der overfører vækst og overlevelsessignaler til brystkræftstamceller. Vantictumab gør frizzlede receptorer tavse og afbryder dermed meddelelser via Wnt signalvejen, hvilket resulterer i at TNBC stamceller ikke modtager instruktioner, som får dem til at vokse, overleve og kopiere.

Af 21 patienter behandlet i dette fase 1b forsøg med vantictumab opnåede 33 procent mindst en delvis respons.

I den tredje undersøgelse (Abstrakt 1009) blev atezolizumab testet i kombination med kemoterapien NAB-paclitaxel hos patienter med metastatisk TNBC. Atezolizumab er en klassisk immunterapi, en såkaldt PD-L1-hæmmer, der modvirker en tumors evne til at skjule sig fra immunsystemet. Dybest set har T-celler PD1 receptorer, som, når de er aktiveret, slukker for en T-celles celledræbende aktivitet. Mange tumorer udtrykker PD-L1, som er en "ligand", der aktiverer PD1, så T-cellen frakobles. Atezolizumab blokerer PD1 receptorernes evne til at binde PD-L1, hvilket opretholder T-cellernes evne til at målrette tumorvæv.

Kombinationen af atezolizumab med kemoterapi har en interessant (omend stadig noget kontroversiel) symbiose. Kemoterapi dræber kræftceller. Når en kræftcelle dør frigives der tumor-specifikke antigener i kroppen - som om kroppen var blevet pludselig overfaldet af en overflod af bakterier eller virus, immunsystemet optrapper sin produktion af antistoffer, som genkender disse antigener, og mønstrer T-celler specifikt aktiveret for at målrette den opfattede invasion. Når PD-L1 er hæmmet og tumorer er ude af stand til at skjule sig fra disse T-celler, er håbet, at det vil resultere i død af tumorvæv langt ud over virkningen af kemoterapi eller immunterapi alene.

I denne undersøgelse af 24 patienter med TNBC reagerede 42 procent på behandlingen, hvoraf størstedelen opnåede stabil sygdom.

"Mange kræftformer er langsomt voksende, så når du ser stabil sygdom i forsøg med disse kræftformer, behøver du ikke vide, om det er på grund af behandlingen eller den omstændighed, at kræften var i en hvileperiode. Det er ikke tilfældet med tredobbelt negativ brystkræft. Dette er en hurtigt voksende sygdom, så at se længere perioder med stabilitet er et meget positivt resultat, "siger Diamond.

Tilsammen repræsenterer disse tre forsøg en overgang af målrettede behandlinger mod TNBC fra mange års arbejde i laboratoriet til lovende resultater i klinikken. IMMU-132 er tættest på godkendelse, men vantictumab og atezolizumab kan også vise sig nyttige.

"Patienter og læger har ventet på disse målrettede behandlinger mod TNBC. Nu er de første i kliniske forsøg. Jeg kan ikke understrege nok, hvor spændende det er," siger Diamond.

"Disse stoffer eller stoffer meget lig dem kan være game-changers for triple-negativ brystkræft."

ASCO 2016

Kultur