Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Palbociclib forbedrer behandlingen af ER + / HER2-brystkræft

Palbociclib i kombination med den traditionelle hormonbehandling letrozol forsinker progression af fremskreden brystkræft betydeligt.

Det viser et nyt fase III forsøg fra University of California i Los Angeles, hvor forskerne også konstaterer, at kombinationen er uden de barske bivirkninger, som letrozol alene rammer nogle kvinder med.

Undersøgelsen er offentliggjort i New England Journal of Medicine og underbygger de fase I og fase II kliniske forsøg, der fik den amerikanske Food and Drug Administration til at godkende palbociclib (Ibrance  fra Pfizer) i begyndelsen af ​​2015.

Palbociclib blev også godkendt i Europa i november.

Kombinationen af de to midler er den første og eneste behandling for kvinder med østrogen-receptor-positiv brystkræft, der har haft så positive resultater i et randomiseret fase III forsøg.

"Disse resultater er et virkelig vigtigt fremskridt for kvinder med denne kræftform," siger dr. Richard Finn, som er medforfatter på undersøgelsen.

ER + / HER2- undergruppen udgør den største andel af brystkræfttilfælde og behandles traditionelt med tamoxifen eller letrozol. Palbociclib forhindrer celler i at dele sig ved at målrette en vigtig familie af proteiner (CDK4/6), der er ansvarlige for cellevækst.

I undersøgelsen har forskerne analyseret 666 kvinder med avanceret ER + / HER2- brystkræft, som blev behandlet med en kombination af palbociclib og letrozol og ikke tidligere havde fået systemisk behandling for deres kræft.

Resultaterne af den nye undersøgelse bekræftede de tidligere resultater af de flerårige fase I og fase II forsøg, der viste en betydelig øgning i den tid det tog før kræften udviklede sig i forhold til letrozol alene.

 

Fase II forsøgene viste også, at overlevelsen uden bivirkninger næsten blev fordoblet fra 10,2 måneder for kvinder, som kun fik letrozol til 20,2 måneder hos kvinder, der både fik palbociclib og letrozol sammenlignet med 10,2 måneder hos patienter, som fik letrozol alene. Det nye fase III forsøg bekræftede dette.

Kultur