Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Motion og vægtkontrol kan mindske risikoen for brystkræfttilbagefald

Fysisk aktivitet og vægtkontrol kan reducere risikoen for tilbagefald efter brystkræft.

Det viser en ny canadisk metaanalyse, som er publiceret i Canadian Medical Association Journal.

I metaanalysen har de canadiske forskere gennemgået 67 artikler, der undersøger virkningen af livsstilsvalg som motion, vægtkontrol, kostvaner, rygning og alkoholforbrug på chancerne for tilbagefald af kræft.

Af de livsstilsfaktorer, forskerne så på, havde fysisk aktivitet og det at undgå at tage på i vægt den mest gavnlige effekt på risikoen for brystkræfttilbagefald. Fysisk aktivitet havde den største effekt på tilbagefald. Således konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at kvinder, der udøver moderat motion – 30 minutters fysisk aktivitet hver dag fem dage om ugen eller 75 minutters intens motion om ugen – kan reducere deres risiko for brystkræfttilbagefald og brystkræftdød betydeligt.

Da det er almindeligt for patienter til at reducere deres fysiske aktivitet efter en brystkræftdiagnose, understreger forskerne vigtigheden af, at sundhedspersonalet fremmer og tilskynder til motion.

Mens motion mindsker risikoen for tilbagefald, øger en vægtøgning på mere end 10 procent af kropsvægten efter en brystkræftdiagnose derimod både brystkræftdødelighed og død af alle årsager. I det hele taget konkluderer studiet, at kvinder, der er overvægtige, synes at have de dårligste chancer for at overleve.

Kost så ikke i studiet ud til at have en indvirkning på brystkræfttilbagefald. Ingen specifik kost viste sig at reducere risikoen, og forfatterne noterede desuden, at soja ikke så ud til at være skadeligt.

Med hensyn til vitamintilskud kunne forskerne ikke finde tilstrækkelige beviser for nytten af C-vitamin, selvom en metaanalyse, som indgår i undersøgelsen, har vist en reduktion på 15 procent i dødeligheden af ​​brystkræft for dem, der tog C-vitamin. De fremhæver imidlertid, at supplerende indtag af D-vitamin kan hjælpe med at opretholde knoglestyrke og tæthed, især efter kemoterapi og hormonbehandlinger, som reducerer knogletæthed.

Selvom studiets forfattere ikke kunne skabe en klar sammenhæng mellem rygestop og tilbagefald, fraråder de kraftigt rygning med den bemærkning, at risikoen for død i forbindelse med rygning burde være grund nok til at holde op.

Med hensyn til alkoholforbrug viste analysen, at alkohol, når det begrænses til en eller færre genstande om dagen, muligvis kan reducere risikoen for brystkræfttilbagefald.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at resultaterne ikke skal ses som et universalmiddel for alle brystkræftoverlevere, da nogle former for brystkræft er særligt aggressive og kan komme tilbage på trods af de mest energiske livsstilsændringer.

Kultur