Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Brystkræft-professor: Genomisk diagnostik tages i brug i hele landet

Peer Christiansen

Godt nyt til alle kvinder, der har brystkræft: Efter operationen vil tumoren blive klassificeret på molekylært niveau, så behandlingen kan målrettes. Mange kvinder vil slippe helt for kemoterapi.

Hidtil har det kun kunnet lade sig gøre på Rigshospitalet, men i løbet af kort tid vil alle landets kræftafdelinger tilbyde undersøgelsen til relevante patientgrupper, forventer professor Peer Christiansen.

Det er et stort fremskridt i behandlingen af brystkræft. For fremtiden vil genomisk diagnostik blive taget i anvendelse hos udvalgte kvinder, der bliver opereret for brystkræft, så svulsterne præcist kan klassificeres på subtyper. Det vil sikre, at lægerne kan vælge den optimale behandling af den enkelte kvinde, altså skræddersyet behandling.

Det er Danish Breast Cancer Group, DBCG, der står bag de nye retningslinjer.

”Vi har anbefalet, at der skal udføres en analyse for de molekylære subtyper på en bestemt gruppe af patienter, hvor den bestemmelse kan få indflydelse på valget af behandling,” siger Peer Christiansen, overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital, der er formand i DBCG.

Kan spare kemoterapi

”I princippet går det ud på at beskrive de molekylære subtyper, som man kan komme frem til på forskellig vis. Der findes flere modeller, og det diskuteres også internationalt,” siger Peer Christiansen.

”DBCG arbejder med videnskabelige underudvalg, som patologiudvalg og medicinsk udvalg, der har diskuteret problemstillingen, og vi har udarbejdet et oplæg om, hvordan man kan inddrage analysen i diagnostikken hos de relevante patienter. Det drejer sig især om hormonfølsomme, østrogenreceptorpositive svulster hos kvinder efter menopausen. I den grupper er der en mindre undergruppe, der efter de nugældende retningslinjer anbefales kemoterapi, men hvor det er påvist, at hvis svulsten tilhører den subtype, der betegnes som luminal A, og der ikke er andre betydende risikofaktorer, kan kemoterapi udelades, og man kan nøjes med at give antiøstrogen behandling.”

Lægerne har haft særlig opmærksomhed på at finde de patienter, hvor kemoterapi er nødvendig, og omvendt, de subtyper, hvor det ikke er nødvendigt.

”Dette er yderligere et udtryk for konceptet med skræddersyet behandling, som er i fokus på kræftområdet i disse år,” siger Peer Christiansen, ”foreløbig er det beregnet, at den genomiske diagnostik er relevant for omkring 300 danske patienter, og det forventes, at ca. 180 af dem vil kunne spares belastende kemoterapi som følge af det.”

De samlede udgifter reduceres

På Rigshospitalet får alle kvinder, der er opereret for brystkræft deres tumor klassificeret, men I har valgt en anden fremgangsmåde?

”Det, Rigshospitalet gør, er mere eksperimentelt, og der er ikke noget mærkeligt i, at landets førende hospital er først med at udvikle en teknik. Men det er ikke givet, at det er den teknik, man vil bruge over hele landet. Det, der ligger til grund for de landsdækkende retningslinjer, er en undersøgelse, BDCG har lavet på egne data, som har dokumenteret, at man, ved at klassificere patienterne på den måde, kan trække en gruppe ud, som ikke har glæde af kemoterapi.”

Men hvad med økonomien? Kan det foretages inden for eksisterende budgetter?

”Det er selvfølgelig ikke gratis. Bestemmelsen af subtyperne skal foretages på patologiafdelinger, undersøgelsen koster, og der er udgifter til specielt udstyr,” svarer Peer Christiansen, ”men ser man på det fra en cost benefit vinkel, er der mindskede udgifter til kemoterapi og sygedage, og man kan spare mange kvinder for unødvendigt traumatiserende kemoterapi. Forventningen er, at de samlede udgifter vil blive reduceret.”

Står sammen om kræftbehandling

Kan man være sikker på, at landets kræftafdelinger vil følge jeres anbefalinger?

”I denne sammenhæng vil det være svært at stå imod. Og jeg føler mig overbevist om, at overordnet vil man i regionerne bakke op og sikre økonomien, så det kommer til at fungere. Det er evidens og forskningsresultater, der ligger til grund for anbefalingen, og normalt bliver retningslinjer af denne type tiltrådt ret hurtigt,” siger Peer Christiansen.

”Vi har det sunde princip i Danmark, at vi står sammen og bliver enige om kræftbehandlingen. Vi har guidelines for ensrettet behandling, og alle afdelinger bliver hørt og inddraget i processen. Det er et stærkt system, for når vi indfører noget, er der opbakning, og alle behandlere er trygge ved det,” siger professor Peer Christiansen, der forventer, at retningslinjerne i løbet af få måneder er nået ud til alle kræftafdelinger. De findes allerede nu på DBCG’s hjemmeside.

 

http://www.dbcg.dk/

Kultur