Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Graviditet øger ikke risikoen for at brystkræft vender tilbage

ASCO 2017: Kvinder, der er blevet behandlet for brystkræft, behøver ikke at frygte, at en fødsel kan medføre tilbagefald. Måske kan det ligefrem beskytte mod tilbagefald efter ER-nagativ brystkræft.

Det viser en stor retrospektiv undersøgelse af 1.200 kvinder, som lørdag blev præsenteret ved en såkaldt poster-session ved den amerikanske onkologikongres, ASCo 2017 i Chicago (LBA10066).

"Det bør være en beroligelse for brystkræft overlevende, at en baby efter en brystkræft diagnose ikke øger risikoen for at deres kræft vender tilbage. For mange unge kvinder rundt omkring i verden, der ønsker en familieforøgelse, er det meget trøstende nyheder," siger dr. Erica L. Mayer, der er en af ASCOs eksperter.

I undersøgelsen havde kvinder, der blev gravide efter en tidlig brystkræftdiagnose, herunder ER-positive tumorer, ikke større risiko for kræfttilbagefald og -død end kvinder, der også var tidligere kræftramte, men ikke blev gravide.

Selv om halvdelen af ​​unge kvinder med nyligt diagnosticeret brystkræft giver udtryk for at de gerne vil have børn, bliver mindre end 10 procent gravide efter behandling.

Faktisk er overlevende brystkræftpatienter den gruppe kræftpatienter, der er mindst tilbøjelige til at få en baby efter diagnosen.

Læger og patienter har længe været bekymrede for, at graviditet kan øge risikoen for brystkræft-tilbagefald, især for kvinder med ER-positiv sygdom.

Da ER-positiv brystkræft er drevet af østrogen, er frygten, at hormonniveauer under graviditeten kan få eventuelle okkulte cancerceller til at vokse.

En anden bekymring hos kvinder med ER-positiv kræft er, at man må afbryde adjuverende (postoperativ) hormonbehandling før man forsøger at opnå en graviditet. Sådan hormonbehandling hjælper med at forebygge tilbagefald, og det anbefales, at kvinder modtager det i mindst fem år og i nogle tilfælde op til 10 år.

"Vores resultater bekræfter, at graviditet efter brystkræft ikke bør afvises, selv for kvinder med ER-positiv kræft," siger studiet hovedforfatter dr. Matteo Lambertini, der er medicinsk onkolog og ESMO-stipendiat ved Institut Jules Bordet i Bruxelles, Belgien.

"Men når man beslutter, hvor længe man skal vente, inden man bliver gravid, bør patienter og læger overveje hver enkelt kvindes personlige risiko for tilbagefald, især for kvinder, som har brug for adjuvanshormonbehandling."

Positive resultater for ER-negative 

Ialt deltog 1.207 patienter, og det omfattede kvinder, der blev diagnosticeret med ikke-metastatisk brystkræft inden 2008 og under 50 år. De fleste (57 procent) havde ER-positiv cancer og mere end 40 procent havde dårlige prognostiske faktorer, såsom stor tumorstørrelse og kræftspredning til de aksillære lymfeknuder.

333 af de 1.207 patienter blev gravide. Median tid fra diagnose til befrugtning var 2,4 år. Kvinder med ER-positiv brystkræft havde tendens til at opnå graviditet senere end dem med ER-negativ sygdom. 23 procent af patienterne med ER-positiv sygdom havde en graviditet mere end fem år efter diagnosen sammenlignet med syv procent hos dem med ER-negative tumorer.

Efter en median opfølgning på ca. 10 år efter kræftdiagnosen var der ingen forskel i den sygdomsfri overlevelse - uanset ER-status. Sekundære analyser viste, at der ikke var nogen forskel i sygdomsfri overlevelse sammenlignet med kvinder, der ikke blev gravide, uanset om kvinder gennemførte graviditeten eller fik abort. Ej heller hvis de blev gravide mindre end to år eller mere end to år efter brystkræftdiagnosen. Heller ikke amning gjorde nogen forskel.

Blandt overlevende med ER-positiv kræft var der heller ikke nogen forskel i den overordnede overlevelse.

Men overlevende ER-negative brystkræft-patienter, der blev gravide, havde en 42 procent lavere risiko for at dø end de overlevere, der ikke blev gravide.

"Det er muligt, at graviditet kan være en beskyttelsesfaktor for patienter med ER-negativ brystkræft gennem enten immunsystemmekanismer eller hormonelle mekanismer, men vi har brug for mere forskning af dette," siger dr. Lambertini.

Selv om der var begrænsede data om amning i dette studie (64 patienter, med 25 kvinder, der rapporterede at have ammet deres nyfødte), viser resultaterne, at amning er mulig, selv efter brystkirurgi.

Undersøgelsen lider under at forskerne ikke har styr på hvordan kvinderne var blevet gravide og heller ikke kendte til de fleste af kvindernes HER2-status.

Det er også nødvendigt med yderligere undersøgelse for at studere graviditetens effekt på helbredet hos kvinder med BRCA-mutationer, en gruppe der generelt udvikler brystkræft i en yngre alder.

Et stort klinisk forsøg, POSITIVE-studiet, er ved at undersøge virkningen af at afbryde adjuverende hormonbehandling hos kvinder med ER-positiv brystkræft, der ønsker at blive gravid. Denne undersøgelse vil også give yderligere indsigt i virkningen af reproduktive teknologier og amning.

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

DMCG støtter op om KB’s ministerhenvendelse

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Lægeforeningen og kræftlægernes formænd støtter nu op omkring Kræftens Bekæmpelse, som har bedt sundhedsminister Ellen Thrane (V) om at tvinge sygehusledelserne til at overholde Folketingets regler og love om ventetider for kræftpatienter. Især i Region…
Leif Vestergaard

Kræftens Bekæmpelse har mødt ministeren om livstruende ventetider

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Ventetider for kræftpatienter går den gale vej. Og det har de i delvis ubemærkethed gjort i flere år.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift