Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

PARP-hæmmere markant mere effektiv mod BRCA brystkræft

ASCO 2017: Sammenlignet med standard kemoterapi reducerer olaparib (Lynparza) risikoen for progression af avanceret BRCA-relateret brystkræft markant.

Det viser resultaterne af et fase III-studie, der søndag blev præsenteret på den amerikanske onkologikongres, ASCO 2017 i Chicago (Abstrakt LBA4).

Resultaterne viste, at behandling med Lynparza reducerede udviklingen af sygdommen med 42 procent, hvilket forsinkede progressionen med ca. tre
måneder.

"Disse længe ventede fund viser, at denne nye behandlingsklasse kan give bedre resultater for kvinder med BRCA-positiv brystkræft," siger ASCOs præsident dr. Daniel F. Hayes.

"Det bemærkelsesværdige er, at vi nu er i stand til ikke kun at skræddersy brystkræftbehandling baseret på de genetiske ændringer i tumoren, men også på de arvelige faktorer, der driver dens udvikling," siger han.

OlympiAD-studiet blev søndag præsenteret på ASCOs plenarforsamling, med tre andre abstrakter, der anses for at have størst potentiale for at påvirke patientbehandling, ud af de mere end 5.000 abstrakter, der præsenteres på ASCO 2017.

"Dette er den første demonstration af forbedrede resultater med en PARP-hæmmer sammenlignet med standardbehandling hos kvinder med BRCA-mutationsassocieret brystkræft," siger studiets hovedforfatter dr. Mark E. Robson, der er klinisk direktør ved Clinical Genetics Service og medicinsk onkolog ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York.

"Det er især opmuntrende at se, at olaparib var effektiv mod triple negativ brystkræft, som opstår hos kvinder med arvelige, kimlinje BRCA mutationer. Denne type brystkræft er særlig vanskelig at behandle og rammer ofte yngre kvinder."

Op til tre procent af alle brystkræft-tilfælde forekommer hos kvinder med arvelige ændringer i generne BRCA1 og BRCA2. Disse ændringer nedsætter cellens evne til at reparere beskadiget DNA. Olaparib blokerer andre nøgleaktører i cellens DNA reparationsmaskiner - proteinerne PARP1 og PARP2. På grund af deres underliggende mangel i DNA-reparationen er kræftceller med BRCA-mutationer særligt sårbare over for behandlinger, der er rettet mod PARP.

Olaparib er allerede godkendt af FDA til brug hos kvinder med BRCA-relateret æggestokkræft.

"Denne undersøgelse er et bevis på princippet om, at brystkræft med defekter i en specifik DNA-skadet reparationsvej er følsom over for en målrettet behandling designet til at udnytte den mangel," siger dr. Robson.

Studiet er baseret på 302 patienter med arvelige BRCA-mutationer, der havde metastatisk brystkræft, som var enten hormonreceptor-positive eller triple negative (østrogenreceptor-negative, progesteron-receptor-negative og HER2-negative).

Kvinder med HER2-positiv brystkræft blev ikke medtaget i denne undersøgelse, fordi der allerede er meget effektive målrettede behandlinger for denne gruppe. Alle patienter havde fået op til to forudgående runder kemoterapi for metastatisk brystkræft, og kvinder med hormonreceptor-positiv cancer havde modtaget hormonbehandling.

Forskerne gav tilfældigt de 302 patienter olaparib-tabletter eller standard kemoterapi (enten capecitabin, vinorelbin eller eribulin), indtil kræften blev forværret, eller patienten udviklede alvorlige bivirkninger.

Tumorer blev reduceret hos omkring 60 procent af patienterne, der fik olaparib, mens de kun blev reduceret hos 29 procent af patienterne, der fik kemoterapi.

Ved en median opfølgning på ca. 14 måneder havde patienter, som fik olaparib, en 42 procent lavere risiko for kræftudvikling end dem, der fik kemoterapi. Den mediane tid til progression var syv måneder med olaparib og 4,2 måneder med kemoterapi.

Efter progression holdt forskerne styr på patienterne for at se, hvor længe det ville vare før kræften blev forværret igen. Tiden til anden progression var også længere hos patienter, der fik olaparib, hvilket tyder på, at kræften ikke kom tilbage på en mere aggressiv måde, da olaparib ikke var aktiv.

Undersøgelsen er dog ikke tilstrækkeligt langt til at kunne afgøre, om fordelene ved olaparib kan sikre en forlængelse af den samlede overlevelse på nuværende tidspunkt.

De mest almindelige bivirkninger i olaparib-gruppen var kvalme og anæmi, mens færre hvide blodlegemer, anæmi, træthed og udslæt på hænder og fødder var mest almindelige i kemoterapigruppen. Alvorlige bivirkninger var mindre almindelige med olaparib, der kun forekom hos 37 procent mod 50 procent hos patienter på kemoterapi. Kun fem procent af patienterne var nødt til at stoppe med olaparib på grund af bivirkninger. Helbredsrelateret livskvalitet var dog signifikant bedre i olaparib-gruppen.

"Olaparib vil sandsynligvis blive bedst brugt tidligt i forløbet af metastatisk brystkræft. Det hjælper med at bevare patientens livskvalitet, giver mulighed for at udskyde behovet for intravenøs kemoterapi og for at undgå bivirkninger som hårtab og reduktion af hvide blodlegemer," siger dr. Robson.

I betragtning af undersøgelsens relativt lille størrelse er det svært at sige hvilken subgruppe af patienter, der vil have mest udbytte af olaparib, men undersøgelsen er kun den første af fire igangværende fase III kliniske forsøg med PARP hæmmere mod brystkræft.

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.