Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye input til diskussion om kemodosis mod næsesvælgskræft

ASCO 2017: Studierne på ASCO’s store session om hovedhalskræft mandag morgen gav vigtige input til den diskussion, der i øjeblikket er blandt hovedhalskræftlæger, om, hvilken dosis kemoterapi, der skal bruges i standardbehandlingen; kemoterapi plus strålebehandling (chemoradiotherapy, CRT).

I de randomiserede undersøgelser, der indtil videre er lavet, har man givet kemoterapi i en relativt høj dosis (100 mg/m²) hver tredje uge. I Danmark giver man imidlertid kemoterapi ugentligt i en noget mindre dosis (40 mg/ m²), fordi man mener, at den høje dosis er for toksisk. To undersøgelser får professor på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Lena Specht, til at overveje, om det er det rigtige regime.

Det ene studie (Abstrakt 6006) har sammenlignet tre ugers CRT med cisplatin versus ugentlig CRT med cisplatin på 526 patienter med fremskreden næsesvælgkræft. Patienterne fik enten cisplatin 100 mg/m²hver tredje uge ad to omgang eller cisplatin 40 mg/m² ugentlig i op til seks cycler. Konklusionen lyder, at det ugentlige regime viser lignende behandlingseffektivitet, men øget toksicitet i henhold til leucopeni og thrombocytopeni, sammenlignet med treugers-regimet.

I det andet studie (Abstrakt 6007) blev 300 patienter med fremskreden næsesvælgkræft randomiseret til enten cisplatin 100 mg/m² sammen med stråling hver tredje uge eller cisplatin 30 mg/m² sammen med stråling ugentligt. Resultaterne viste, at tre-ugers cisplatin førte til 42 procent relativ reduktion i lokalregionale tilbagefald. Det betyder, ifølge forskerne bag undersøgelsen, at den høje dosis hver tredje uge er bedre end den ugentlige lavere dosis, og derfor bør være det foretrukne regime i CRT.

Lena Specht vil nu hjem og diskutere med sine kollegaer, om de fortsat skal give den lave dosis kemoterapi ugentligt i forbindelse med strålebehandling.

”Det er noget, vi er nødt til at gå hjem og spekulere over. De undersøgelser, der viser, at det virker, er givet i en høj dosis hver tredje uge. Så vi skal finde ud af, om vi skal lave om på vores behandling,” siger hun.

Udover dosis-studierne fremhæver Lena Specht to kinesiske studier, hvoraf det ene viser, at supplerende kemoterapi med cisplatin-gemcitabin efter CRT ikke forbedrer overlevelsen for patienter med næsesvælgkræft ((Abstrakt 6002). Det andet studie viser, at kemoterapi inden CRT forbedrer resultaterne for højrisikopatienter med næsesvælgkræft (Abstrakt 6005).

Resultaterne vedrørende næsesvælgkræft er særligt væsentlige for Lena Specht, fordi hun i sin stilling på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet er med til at behandle grønlandske patienter, som har en genetisk betinget betydeligt øget risiko for at få næsesvælgkræft.

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.