Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Mulig ny behandling af HPV-negative hoved-halskræftpatienter på vej

ASCO: Årets ASCO-kongres bød på nyt inden for både behandling og bivirkninger ved hoved-halskræft. Et fase II-studie, som professor på Rigshospitalet Lena Specht fremhæver som et af de mest interessante i år, handler om en mulig ny behandling af hoved-halskræftpatienter som er HPV-negative.

Det drejer sig om proteinkinasehæmmeren Ibrance (palbociclib), som foreløbig kun er godkendt til behandling af HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk mammacancer i kombination med aromatasahæmmer eller fulvestrant efter forudgående endokrin behandling.

I studiet (Abstract 6008) har 30 patienter fået Ibrance sammen med Erbitux (cetuximab) som andenlinjebehandling af recidiverende eller metastatisk sygdom, hvilket resulterede i, at 35 procent fik tumorrespons, og 57 procent oplevede fald i mållæsioner. Den gennemsnitlige progressionsfri overlevelse (PFS) var 6,4 måneder, og den gennemsnitlige samlede overlevelse (OS) var 12,1 måneder. Lena Specht synes, at resultaterne ser lovende ud.

”De viser, at der er en effekt, og i forhold til historiske protokoller ser det bedre ud. Det er fase II, så der er ingen sammenligning, men det ser lovende ud i den her gruppe patienter, som det plejer at gå rigtig dårligt. De har fået én linje behandling for recidiverende, metastatisk sygdom, og når de så progredierer, går de videre til næste linje. Men der er ikke ret mange patienter, som er i god nok tilstand til det, og det går dem rigtig skidt,” siger hun.

HPV-negative patienter er de hoved-halskræftpatienter, som har dårligst prognose, og som man reelt ikke har ret mange behandlingstilbud til, når de får tilbagefald. Derfor vil en ny behandlingsmulighed falde på et tørt sted, mener Lena Specht, som godt kan forestille sig, at Ibrance får en plads i behandlingen af HPV-negative hoved-halskræftpatienter.

”Stoffet kan godt ende med at få en rolle, for vi mangler noget, som virker hos denne gruppe af patienter. I Danmark giver vi dem PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab), hvis de får recidiv efter førstelinjebehandling med kemoterapi og Erbitux, men responsraterne er ikke særligt høje. Derfor er det spændende med et stof, som angriber en ny signalvej, som er aktiv hos de HPV-negative patienter,” siger Lena Specht.

Mindre intensiv behandling

En anden præsentation, som Lena Sprecht fremhæver, tog afsæt i en stor, national kræftdatabase fra USA. I undersøgelsen (Abstract 6005) havde forskerne kigget på, om HPV-status har betydning for prognosen hos patienter med kræft uden for den midterste del af svælget (oropharynx).

”Som man altid gør med retrospektivt materiale, har forskerne her prøvet at kompensere så meget som muligt for, at det ikke er prospektive randomiserede data. Det ser ud som om, at HPV-status har en prognostisk betydning for patenter med tumorer i den nedre del af svælget, og også for dem, der har avanceret sydom i struben eller i mundhulen. Diskussionen på sessionen kom dog ind på, at det ikke er muligt at kontrollere for alle faktorer. F.eks. kan man ikke i sådan en database se, om folk har røget eller ej. Det er noget, man skal have undersøgt prospektivt,” siger Lena Specht og opsummerer:

”Der er ikke så mange med kræft uden for mundsvælget, der er HPV-positive, men det er vigtigt at vide, om prognosen er anderledes for disse patienter, og om man derfor skal tænke på at gøre noget anderledes for dem.”

Ny håndtering af stråle-bivirkning afprøvet

ASCO havde også fokus på bivirkninger ved behandling af hoved-halskræft. To præsentationer handlede om afprøvning af to forskellige stoffer til behandling af en hyppig bivirkning ved strålebehandling, nemlig betændelse i slimhinderne.

”Betændelse i slimhinderne er en akut bivirkning, så det går over igen, men det er en ganske voldsom ting og slemt for patienterne. Der er prøvet så mange ting af, uden at noget har virket, så som det er nu, bruger vi ikke noget. Vi hjælper blot patienterne med f.eks. morfin,” siger Lena Specht.

Det ene studie, der blev præsenteret på sessionen søndag morgen (Abstract 6006), er en randomiseret undersøgelse afhvorvidt stoffet GC4419 (avisopasem manganese) har en effekt på betændelse i slimhinderne. Stoffet hæmmer de frie radikalers indvirkning på slimhinderne, og det får automatisk Lena Spechts alarmklokker til at ringe.

”Det er vi altid meget bange for, for det er via frie radikaler, at strålebehandling skader tumorerne. Så man kan sagtens gøre noget, der beskytter det normale væv, hvis det også beskytter tumoren. Men så ødelægger det helbredelsen, og så nytter det ikke noget,” siger hun.

Studiet påstod, at tumorvævet ikke kunne nedbryde de dannede peroxider (kemisk forbindelse, der indeholder to sammenhængende oxygenatomer), sådan som det normale væv kunne, og derfor gik stoffet ikke ud over strålebehandlingens effekt på tumorvævet.

”Det var signifikant, så det var imponerende. Jeg stiller mig dog stadig skeptisk over for, om vi tør bruge den slags. For man skal være 100 procent sikker på, at man ikke mindsker chancen for at helbrede patienten. Hvis det ødelægger noget af effekten af strålebehandling, så duer det ikke. Jeg er ikke helt overbevist, men jeg glæder mig til at studere det nærmere, når det bliver publiceret,” siger Lena Specht.

Det andet studie, der handlede om at mindske betændelse i slimhinderne, var et randomiseret fase II-studie (Abstract 6007), som havde undersøgt effekten af søvnhormonet melatonin som oral gel. Igen var baggrunden for forsøget tanken om at hæmme de frie radikaler. Selvom effekten var signifikant, synes Lena Specht, at den var for lille til at kunne gøre en forskel.

”Igen fokuserer jeg på, at man skal passe rigtig meget på med hæmning af de frie radikaler. Man skal være sikker på ikke at formindske patientens chance for helbredelse,” siger hun.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift