Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

RADS og KRIS formænd bliver formænd for medicinrådet

Så blev det endelig bekendtgjort at formandsskabet for Danske Regioners nye Medicinråd bliver hæmatologen Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen, som intern mediciner med en fortid som overlæge på onkologisk afdeling på Herlev Hospital.

De to er i forvejen formænd i de nuværende godkendelsesorganer, henholdsvis RADS og KRIS.

Regionernes formand Bent Hansen har længe koketteret med netop at tildele de to de centrale roller i den nye konstruktion – og det har han gjort for at berolige kritikerne, f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

Når det ikke er sket for længst, så kan man godt tillade sig at tro, at Bent Hansen har skulle benytte sine overtalelsesevner for at få de to garvede formænd til at tage den hårde indledende tørn på det nye projekt.

Jørgen Schøler Kristensen, 61 år, er i dag lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens, og han er også formand for Region Midtjyllands lægemiddelkomite. Han er altså meget tæt på Bent Hansen, og han har nok været den letteste at overtale.

Steen Werner Hansen er lige fyldt 64, og han er fulltime beskæftiget som lægefaglig direktør på Herlev Hospital. Han er formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomité, og han er også tilknyttet Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) som faglig ekspert.

Steen Werner Hansen har måske været sværere at overtale til, hvad man må forvente bliver en kæmpeudfordring.

Pressemeddelelsen fra Danske Regioner om udnævnelserne røber i øvrigt intet om formændene er på fuld tid. 

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Dansk kræftprofessor blandt verdens mest citerede forskere

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Professor Anne Tjønneland er for tredje år i træk kåret som en af verdens mest citerede forskere. I en ny opgørelse er Anne Tjønneland således en af ca. 3.500 internationale forskere, der tilhører den øverste en procent mest citerede forskere inden for deres…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift