Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mikrobiom spiller vigtig rolle i respons på PD1-hæmmere

Evnen til at reagere på PD-1-hæmmere hos patienter med fremskreden modermærkekræft afhænger af tilstedeværelsen af ​​et mangfoldigt mikrobiom samt specifikke bakteriearter.

Det viser en undersøgelse, som blev præsenteret på 2017 ASCO-SITC Clinical Immuno-Oncology Symposium i Orlando.

I studiet indsamlede forskerne orale og fækale mikrobiomprøver fra 233 patienter med fremskreden modermærkekræft. Blandt patienterne modtog 93 anti-PD-1-terapi. Mangfoldigheden og sammensætningen af ​​det orale og tarmmæssige mikrobiom blev vurderet ved anvendelse af den molekylære teknik 16S rRNA-sekventering, som identificerer forskellige bakterier via deres genetiske signaturer. Forskerne analyserede også sammensætningen og densiteten af ​​forskellige immunceller i patientens tumorprøver.

Forskerne kunne se, at der var signifikante forskelle i tarm-mikrobiomet hos de patienter, der responderede på PD1-hæmmere og dem, der ikke gjorde. Patienter, der responderede på PD-1 hæmmere, havde et mere forskelligartet tarmmikrobiom end dem, der ikke reagerede på behandlingen, selvom materialet var noget begrænset (ud af i alt 43 patienter med tilgængelige fækale prøver reagerede 30 på behandlingen, og 13 reagerede ikke).

Desuden fandt forskerne bemærkelsesværdige forskelle i sammensætningen af ​​tarmmikrobiomet i de patienter, der responderede på behandlingen, versus de, der ikke gjorde. Patienter, der responderede på behandlingen havde et øget antal Clostridiales-bakterier (Ruminococcaceae familien) i tarmens mikrobiom i forhold til ikke-respondenter. I modsætning hertil havde patienter, som ikke responderede, flere Bacteroidales-bakterier end dem, der responderede på behandlingen.

Patienter, der havde gavn af PD-1 hæmmere, havde også en højere tæthed af de kræftbekæmpende immunceller CD8 + T-celler i deres tumormikromiljø end patienter, der ikke havde gavn af behandlingen. Forskerne fandt også en sammenhæng mellem CD8 + T-celler i tumoren og en højere forekomst af specifikke typer af bakterier af Ruminococcaceae familien i tarmmikrobiomet hos denne patientgruppe.

I de orale mikrobiomprøver, som forskerholdet analyserede, fandt de ingen sammenhæng mellem mikrobiomets mangfoldighed eller sammensætning og respons på behandling.

Næste skrift for forskerholdet omfatter prækliniske undersøgelser med fækal transplantation fra mennesker i mus, samt andre undersøgelser, der skal sigte mod en bedre forståelse af de biologiske mekanismer, hvorigennem tarmens mikrobiom forbedrer systemisk og anti-tumor immunrespons.

FORSIDEN LIGE NU

Danske forskere tester som de første T-celleterapi mod æggestokkræft

20. februar 2018 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er som det første i verden i gang med at teste immunterapiformen T-celleterapi mod æggestokkræft. De første resultater er lovende, fortæller projektets leder professor Inge Marie Svane.

Nye anbefalinger for håndtering af bivirkninger ved immunterapi

20. februar 2018 Behandlinger Signe Juul Kraft
Det amerikanske selskab for klinisk onkologi, ASCO, og National Comprehensive Cancer Network (NCCN) udgiver en række anbefalinger til vurdering og behandling af bivirkninger relateret til immune checkpoint-hæmmere.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift