Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk studie: Patienter, der ikke har effekt af immunterapi, skal ikke opgives

Selvom man som modermærkekræftpatient ikke har effekt af de eksisterende immunterapier, betyder det ikke, at man slet ikke kan få gavn af immunterapi. Det handler blot om at finde den rette behandling.

Sådan lyder budskabet i et nyt studie fra Center for Cancer Immune Therapy (CCIT), Herlev Hospital, som er publiceret i Annals of Oncology og ASCO Post.

”Vores studie viser, at selvom en patient ikke har fået effekt af eksisterende immunterapi, har patienten i de fleste tilfælde et funktionelt immunsystem. Man skal altså ikke give op, selvom man ikke har fået effekt af eksisterende immunterapi, for man kan stadigvæk bruge immunforsvaret. Det er bare den bestemte type immunterapi, der ikke virker,” siger forfatter til artiklen i Annals of Oncology, afdelingslæge Marco Donia fra CCIT.

Undersøgelsen involverer vurdering af tumorinfiltrerende lymfocytter fra 23 modermærkekræft-metastaser fra forskellige patienter. Metastaserne havde udviklet sig under behandling med PD-1-hæmmere (alle patienter) og behandling med CTLA-4-hæmmere (17 patienter).

Vurderingen af tumor-specifikke immunresponser i de tumorinfiltrerende lymfocytter og autologe tumorceller viste, at funktionel antitumor-immunrespons kunne påvises hos 19 patienter (83 procent). Autologe tumorer blev genkendt af CD8-positive tumorinfiltrerende lymfocytter hos 18 patienter (78 procent) og af CD4-positive tumorinfiltrerende lymfocytter hos 16 (70 procent).

”Tidligere har man ment, at hvis der ikke er respons på checkpoint-immunterapi, så har man ingen immunrespons i tumorvævet. Men vi viser, at langt de fleste personer – cirka 80 procent af dem, vi har analyseret – har immunrespons i tumorvævet. Det betyder, at vi til disse patienter skal bruge en anden form for immunterapi end de to typer checkpoint-hæmmere, vi har til rådighed i dag, nemlig PD-1- og CTLA-4-hæmmere. Der er sandsynligvis patienter, hvor tumorceller undviger immunforsvaret på en anden måde,” siger Marco Donia.

Immuncellernes placering spiller ind

Forskerne kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvorfor de eksisterende immunterapier ikke virker på alle patienter. Men i det nye studie har de fundet ud af, at immuncellerne ikke ligger samme sted hos alle patienter. Hos nogle ligger de f.eks. ikke i direkte kontakt med tumorcellerne, men lidt udenfor. Det kan være, fordi tumorcellerne ’spytter’ immuncellerne ud, eller det kan være, at der er en form for væg mellem blodkar og tumorvæv, som gør, at immuncellerne ikke kan komme ind til tumoren, fortæller Marco Donia og konkluderer:

”Det vil sige, at man skal se individuelt på, hvor der er en defekt hos den enkelte person, som kan guide, hvad man skal gøre. Vi tester én form for behandling, nemlig T-celleterapi, som virker på nogle, men ikke på alle. Der kan være mange andre måder at gøre det på. Det afgørende er, at man rammer den defekt, der er i immunforsvaret.”

Næste skridt er at finde behandlinger til de patienter, som ikke får effekt af de klassiske immunterapier. CCIT har indtil nu koncentreret sig mest om centrets hovedekspertise; T-celleterapi. Men i basalforskning prøver CCIT at finde ud af, hvilke gener der aktiverer de tumorceller, som undviger immunforsvaret. F.eks. er centret involveret i et forskningssamarbejde, som vil udvikle en terapeutisk kræftvaccine, der er designet, så immunsystemet genkender unikke forandringer i den individuelle patients kræftceller.

I det nuværende studie ser det ud som om, at de patienter, der har et aktivt immunforsvar inde i kræftvævet, er dem, der har bedst effekt af T-celleterapi.

”De patienter, hvor T-cellerne ligger i tæt kontakt med tumorcellerne ser ud til at være dem, som får den største gavn af T-celleterapi. Hvis det ligger uden for, eller hvis de har andre defekter, får de formentlig ikke gavn af T-celleterapi. Så skal man bruge noget andet – som vi prøver at finde ud af i andre forskningsprojekter,” siger Marco Donia.

Undersøgelsen er støttet af Kræftens Bekæmpelse, Aase og Einar Danielsen Fonden, Beckettfonden, Herlev og Gentofte Hospital Research Council og Det Frie Forskningsråd.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift