Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Marco Donia: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det fortæller læge ved Herlev Hospitals Onkologisk Afdeling og Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

”Inden for modermærkekræft har vi haft så stor en udvikling de seneste fem år, at det lige nu handler om at lære at bruge de data, vi har, bedre. Det handler i første omgang om at forfine det, vi allerede gør. Det er også det, ASCO har haft fokus på i år. Der er blevet præsenteret vigtige ting, der bekræfter, at det, vi ved og gør nu, er det rigtige – men ikke noget, der ændrer praksis markant,” siger Marco Donia.

Han fremhæver dog et studie (Abstract 9500), præsenteret på en Oral Session om modermærkekræft mandag den 4. juni, som viser, at man formentlig kan bruge størrelsen på modermærkekræftpatienters lymfeknuder til at hjælpe med at karakterisere de enkelte patienters risiko for tilbagefald, og ud fra det vurdere, hvem det er mest oplagt at give adjuverende immunterapi (det vil sige efter operation).

”Formentlig bliver alle modermærkekræftpatienter, som er i stadie IIIb, IIIc og IIId ifølge den nye stadieinddeling, kandidater til adjuverende behandling, men vi ved ikke så meget om de patienter, som tilhører underkategorien IIIa og har mikroskopisk sygdom. Ifølge studiet ser det ud som om, at der er større risiko for tilbagefald, hvis metastase i sentinel lymfeknude er større end 1 mm, og at det derfor er mere oplagt at overveje adjuverende behandling her,” siger Marco Donia.

Balacegang mellem bivirkninger, risici og effekt

Adjuverende immunterapi til modermærkekræftpatienter er godkendt i USA, men ikke endnu i Europa. Behandlingen er endnu kun testet i patienter med reseceret stadie III eller IV, som er patienter med lymfeknudemetastaser (III) eller fjernmetastaser (IV). Marco Donia påpeger, at valget om at give adjuverende immunterapi er en balancegang mellem bivirkninger, risici og effekt.

”Jo tidligere stadie, sygdommen er i, des mindre er risikoen for at få tilbagefald. Jeff Weber, som styrede diskussionen på modermærkekræft-sessionen mandag, argumenterede for ikke at give adjuverende immunterapi til patienter med stadie IIIa og lymfeknudemetastase <1mm, fordi over 80 procent i den gruppe lever ti år efter alligevel,” siger Marco Donia og tilføjer:

”Spørgsmålet ved adjuverende immunterapi er ikke, om patienterne skal have immunterapi eller ej, men hvornår: Skal vi give det med det samme til alle, der er opererede i stadie III (adjuverende), eller skal vi vente og se, om patienten får tilbagefald? Det er nemlig ikke alle som får tilbagefald, så måske kommer vi til at overbehandle nogen med adjuverende immunterapi. Så spørgsmålet er, om immunterapi er lige så effektivt, hvis man giver det ved tilbagefald, eller om det er bedre at give det tidligt.”

Der er generelt kun få bivirkninger ved adjuverende immunterapi, men nogle patienter får alvorlige bivirkninger, og i nogle tilfælde bliver bivirkninger kroniske, f.eks. endokrinologiske. De længerevarende bivirkninger ser ikke ud til at være alvorlige, men det er stadig noget, man skal tage i betragtning, når man skal tage stilling til, om man skal give behandlingen, specielt hvis det handler om yngre patienter, understreger Marco Donia.

Årets ASCO-møde bød også på opdaterede resultater fra fase III-studiet CheckMate 238 (Abstract 9502). Resultaterne bekræfter, hvad der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO sidste år, nemlig at adjuverende behandling med PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab) forlænger tiden til, at modermærkekræftpatienter får tilbagefald.

”Det bekræfter, hvad vi allerede ved, men det svarer stadig ikke på spørgsmålet om, hvorvidt det at give Opdivo tidligt gør, at personerne lever længere. De får tilbagefald senere, men om det betyder, at de også dør senere, ved vi ikke,” siger Marco Donia.

Lovende resultater for nye BRAF-hæmmere

Udover adjuverende immunterapi blev der på modermærkekræft-sessionen mandag morgen også præsenteret et studie (Abstract 9506) vedrørende Keytruda (pembrolizumab) i metastatisk modermærkekræft. Også her bekræfter studiets resultater, hvad man allerede ved, fortæller Marco Donia.

”Vi har set, at hvis man får effekt af Keytruda, holder effekten hos de fleste patienter. Men cirka 30 procent får tilbagefald, ofte inden for de første to år. Studiet viser det, vi allerede ved fra vores praksis, nemlig at hvis man får en effekt og stopper immunterapien, og patienten så får tilbagefald, kan man få effekt, hvis man giver samme stof igen. Det er for tidligt at sige, hvor meget effekt og hvor længe den varer, for der deltog kun få patienter i studiet. Men effekten kan tilsyneladende være lige så god som den første gang,” siger Marco Donia.

Endelig viste et fase III-studie (Abstract 9504) lovende resultater for kombinationen af de to BRAF-hæmmere encorafenib og binimetinib sammenlignet med vemurafenib eller encorafenib i BRAF-positiv modermærkekræft.

”Der er ikke lavet en sammenligning mellem den nye kombination og den, vi bruger mest nu, som er dabrafenib i kombination med trametinib. Men hvis man sammenligner disse resultater, med resultater fra tidligere forsøg, ser det ud som om, at den nye kombination er minimum lige så god. Det kan godt gå hen og blive et ny våben i vores arsenal,” siger Marco Donia og fortsætter:

”Toksicitetsprofilen er muligvis noget anderledes, så hvis vi får den ekstra mulighed, vil vi kunne give den ene behandling, hvis en patient får bivirkninger ved den anden. For myndighederne er det også et spørgsmål om, at hvis prisen er bedre på den ene kombination end på den anden, og de er lige gode, kan det være, man skal tilbyde den billigste.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift