MSD Branding 930x180 Public
Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


KU-forskere finder ny markør for lungekræftrisiko

En bestemt epigenetisk ændring, der sker ved rygning, er en præcis markør for risikoen for at udvikle lungekræft.

Det har et forskerhold fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i samarbejde med en forskergruppe fra Bristol University, England, fundet ud af. Resultaterne er publiceret i Thorax.

Forskerne har kigget på data fra over 9.000 personer, der deltog i helbredsundersøgelsen 'Østerbroundersøgelsen' i begyndelsen af 1990’erne. Ved at undersøge DNA fra blodprøver, der blev taget dengang, målte forskerne deltagernes daværende methyleringsgrad (en biokemisk proces, der blandt andet tænder og slukker for gener), og sammenholdt den med, om personerne senere udviklede lungekræft. Resultaterne viser, at der er tæt sammenhæng mellem lav methyleringsgrad og høj risiko for at udvikle lungekræft.

Opdagelsen kan hjælpe med at nedbringe dødeligheden for lungekræft, fortæller professor og overlæge fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Stig Bojesen i en pressemeddelelse:

”Ved at tage en blodprøve kan vi aflæse methyleringsgraden i DNA fra blodprøven. Dermed kan vi komme med et mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan ud fra de metoder, der bruges i dag. Det betyder, at vi vil kunne målrette lungecancer-screening mod de (eks)rygere, der reelt har meget høj risiko.”

Mere præcis metode

Tobaksrygning er på globalt plan skyld i 12 procent af alle for tidlige dødsfald.

I dag kortlægges rygeadfærd ved at måle mængden af cotinin, som er et nedbrydningsprodukt af nikotin, i kroppen. Problemet med at måle cotinin er, at det kun kan måles op til et par døgn efter rygning, så det kan ikke bruges til at sige noget om eksrygeres tidligere rygevaner og dermed lungekræftrisiko. Derfor beder man i eksempelvis USA personer, der bliver screenet om selv at udfylde spørgeskemaer om deres rygevaner, men også denne metode er utilstrækkelig, mener Stig Bojesen.

”Folk har tendens til at underdrive deres egne rygevaner, fordi de godt ved, at det er usundt at ryge. Desuden er det svært at svare på mange detaljer, som er nødvendige for, at vi skal kunne forudsige risiko. Det kan være hvor mange sug, de gennemsnitligt har taget af en cigaret gennem livet, hvor længe røgen har været i lungerne osv. At måle methyleringsgraden i DNA fra hvide blodlegemer er langt mere præcist og objektivt end de informationer, folk selv kan give om deres rygevaner,” siger han.

FORSIDEN LIGE NU

DMCG støtter op om KB’s ministerhenvendelse

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Lægeforeningen og kræftlægernes formænd støtter nu op omkring Kræftens Bekæmpelse, som har bedt sundhedsminister Ellen Thrane (V) om at tvinge sygehusledelserne til at overholde Folketingets regler og love om ventetider for kræftpatienter. Især i Region…
Leif Vestergaard

Kræftens Bekæmpelse har mødt ministeren om livstruende ventetider

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Ventetider for kræftpatienter går den gale vej. Og det har de i delvis ubemærkethed gjort i flere år.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift