Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


KU-forskere finder ny markør for lungekræftrisiko

En bestemt epigenetisk ændring, der sker ved rygning, er en præcis markør for risikoen for at udvikle lungekræft.

Det har et forskerhold fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i samarbejde med en forskergruppe fra Bristol University, England, fundet ud af. Resultaterne er publiceret i Thorax.

Forskerne har kigget på data fra over 9.000 personer, der deltog i helbredsundersøgelsen 'Østerbroundersøgelsen' i begyndelsen af 1990’erne. Ved at undersøge DNA fra blodprøver, der blev taget dengang, målte forskerne deltagernes daværende methyleringsgrad (en biokemisk proces, der blandt andet tænder og slukker for gener), og sammenholdt den med, om personerne senere udviklede lungekræft. Resultaterne viser, at der er tæt sammenhæng mellem lav methyleringsgrad og høj risiko for at udvikle lungekræft.

Opdagelsen kan hjælpe med at nedbringe dødeligheden for lungekræft, fortæller professor og overlæge fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Stig Bojesen i en pressemeddelelse:

”Ved at tage en blodprøve kan vi aflæse methyleringsgraden i DNA fra blodprøven. Dermed kan vi komme med et mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan ud fra de metoder, der bruges i dag. Det betyder, at vi vil kunne målrette lungecancer-screening mod de (eks)rygere, der reelt har meget høj risiko.”

Mere præcis metode

Tobaksrygning er på globalt plan skyld i 12 procent af alle for tidlige dødsfald.

I dag kortlægges rygeadfærd ved at måle mængden af cotinin, som er et nedbrydningsprodukt af nikotin, i kroppen. Problemet med at måle cotinin er, at det kun kan måles op til et par døgn efter rygning, så det kan ikke bruges til at sige noget om eksrygeres tidligere rygevaner og dermed lungekræftrisiko. Derfor beder man i eksempelvis USA personer, der bliver screenet om selv at udfylde spørgeskemaer om deres rygevaner, men også denne metode er utilstrækkelig, mener Stig Bojesen.

”Folk har tendens til at underdrive deres egne rygevaner, fordi de godt ved, at det er usundt at ryge. Desuden er det svært at svare på mange detaljer, som er nødvendige for, at vi skal kunne forudsige risiko. Det kan være hvor mange sug, de gennemsnitligt har taget af en cigaret gennem livet, hvor længe røgen har været i lungerne osv. At måle methyleringsgraden i DNA fra hvide blodlegemer er langt mere præcist og objektivt end de informationer, folk selv kan give om deres rygevaner,” siger han.

FORSIDEN LIGE NU

Patienter spiller nøglerolle i fremtidens lungekræftkontrol

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Noget af det hotteste på kræftområdet lige nu, og et gennemgående tema på årets WCLC, er ord, der starter med ’patient’: patientinddragelse, patientrapportering, patientoplevet værdi osv.

WCLC bekræfter udsigten til lungekræft som kronisk sygdom

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Fem-årsoverlevelsen for lungekræftpatienter skal fordobles til 25 procent inden udgangen af 2030. Sådan lyder det erklærede mål i Visionsprojekt Lungekræft, som er resultatet af en visionskonference, som Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) afholdt i…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift