Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Glæder sig til nye resultater for kombinationsbehandling mod NSCLC

ASCO 2017: Overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Anders Mellemgaard forventer, at det først og fremmest vil være på NSCLC-området, at de mest opsigtsvækkende resultater inden for lungekræft, vil blive præsenteret på dette års ASCO-møde.

Inden for lungekræftforskning har ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i en periode været det område, hvor der er sket mest. Han glæder sig især til at se data på nye måder at kombinere immunterapi på.

”Efter, at vi i cirka to år løbende har set data på den form for immunterapi, der hedder check point-hæmmere, tror jeg, at de fleste forventer, at vi til dette års ASCO-møde begynder at se resultater af kombinationsbehandlinger. Det vil sige immunterapi sammen med kemoterapi og immunterapi sammen med anden immunterapi eller targeret behandling, f.eks. EGFR-hæmmere eller vaskulære hæmmere,” siger Anders Mellemgaard.

Selvom han forventer, at der er spændende data på vej for kombinationsbehandlinger, er Anders Mellemgaard ikke overbevist om, at det altid er en god ide at kombinere de forskellige behandlingstyper med hinanden.

”Det er lidt den vej, man går, men jeg er ikke sikker på, det altid er det rette. F.eks. er det ikke sikkert, at det er en fordel at kombinere kemoterapi og immunterapi. Der er både en bivirkningsprofil, der kan blive ubehagelig, men det betyder også, at man så har brugt meget af sin behandling i første hug. Måske er det bedre at dele sin behandling ud over et længere forløb end at skynde sig at fyre den af. Det handler om, hvordan man analyserer værdien af de fund, der kommer – det vil sige, hvordan man tænker, at dataene skal indgå i en behandlingsplan for en patient,” siger han.

Anders Mellemgaard mener, at man bør være lidt forsigtig med, hvordan man bruger de resultater, der kommer for immunterapi.

”Der er ingen tvivl om, at immunterapi skal opfattes som targeteret behandling. Man skal gøre sig umage med at vælge sine patienter. En del patienter har ingen glæde af immunterapi, som vi har den i dag. Så det at vælge de rette patienter til behandlingen er ikke kun behandlingsmæssigt fornuftigt. Det er også etisk korrekt og økonomisk forsvarligt at gøre sig umage,” siger han.

Han påpeger, at der også er en holdningsmæssig forskel, der gør sig gældende, i vurderingen af forskningsdata:

”Der er nogle, der arbejder hårdt på at selektere patienter, mens andre arbejder hårdt på at deselektere patienter, ud fra kommercielle hensyn. Man må forsøge at skille de to ting ad og være opmærksom på, hvornår de data, man ser, primært skal lægge et røgslør hen over, at der er en forskel. F.eks. er der nogen, der vil sige, at alle skal prøve immunterapi, fordi det somme tider virker. Det, tror jeg, er en helt forkert tankegang.”

Dansk studie tester ny kombination

Anders Mellemgaard er selv forskningsleder på et studie, der skal kombinere check point-hæmmeren Opdivo (nivolumab) med en peptidvaccine, som andenlinjebehandling i patienter med NSCLC. Tanken bag studiet er, at forskerne ved at hæmme to targets på en gang forhåbentlig kan øge effekten af behandlingen.

”Det er samme tankegang som ved andre kombinationsstudier, nemlig at to behandlinger sammen er bedre end én behandling,” siger Anders Mellemgaard.

Forskergruppen regner med at starte op i oktober-november i år, og resultaterne forventes klar i 2019.

”Vi håber at se en forbedring af virkningen på de her patienter. Vi håber også at få nogle data, som gør det muligt at udvælge nogle patienter, som vil have større glæde af kombinationen end kun et af stofferne. Vi vil bruge en masse biomarkører for at se, om vi kan identificere de patienter, der responderer – sådan så vi i fremtidige studier kan koncentrere os om dem. Det er muligt, at dem, der responderer på kombinationen, er dem, der ikke responderer særlig meget på nivolumab. Det kan dog også være, at dem, der responderer bedst, er dem, der får bedst effekt,” siger Anders Mellemgaard og uddyber:

”Vi forventer ikke at se en udtalt effekt hos alle. Vi forventer, at nogle undergrupper vil bære effekten, og det er dem, vi leder efter. Perspektivet er, at vi i en subgruppe, hvis størrelse vi endnu ikke kender, kan få optimeret behandlingen.”

Lave forventninger til småcellet lungekræft

Mens der løbende bliver publiceret lovende resultater for NSCLC, er der længere mellem snapsene, når det kommer til småcellet lungekræft. Anders Mellemgaard forventer da heller ikke, at ASCO i år byder på noget revolutionerende på området.

”Jeg vil blive overrasket, hvis der kommer noget nyt inden for småcellet lungekræft. Lige nu er de bedste data, vi har på immunterapi og småcellet lungekræft, et stort fase 3-studie, hvor man har givet kemoterapi plus/minus immunterapi. Det studie var fuldstændig negativt. Det er mærkeligt, for ud fra det, vi tror, vi ved, var det ret sandsynligt, at småcellet lungekræft ville være et godt område at gå ind på. Men på grund af de resultater, tror jeg, der er en vis pessimisme, eller afventen, med hensyn til resultater inden for småcellet lungekræft,” siger han.

På sidste års ASCO-møde blev der præsenteret resultater fra et studie, der havde testet kombinationen af de to immunterapier, nivolumab og ipilimumab (http://www.onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/lungekraeft/244-kombi-af-nivolumab-og-ipilimumab-effektiv-mod-smacellet-lungekraeft.html). Resultaterne viste, at kombinationsbehandlingen medførte reaktioner, der varede længere end mange andre testpræparater

Resultaterne fra studiets fase 3-del er endnu ikke klar, men Anders Mellemgaard føler sig heller ikke overbevist om, at de kommer til at medføre en større forbedring af behandlingen af småcellet lungekræft.

”For modermærkekræft ved vi, at to stoffer er bedre end et, men vi ved også, at det er meget mere toksisk. Det kan godt give mening i modermærkekræft, hvor effekten er større ved immunterapi, men det er ikke sikkert, det giver mening for lungekræft, hvor overlevelsen ikke er nær så lang,” siger han.

Forventer data for biomarkør-test

Et område, der sker meget på, inden for de kræfttyper, som benytter sig af immunterapi og personlig medicin, er de test, der skal udpege, hvilke patienter der har gavn af behandlingerne. Anders Mellemgaard forventer da også, at årets ASCO-kongres byder på nyt herfra.

”Der sker en rivende udvikling, men ikke en udvikling, der bringer ret meget klarhed. Med immunterapi er det ganske åbenlyst, at man leder efter en pålidelig markør for, hvem, der skal have behandlingen. Der er mange gode markører i spil, men det er relativt komplekst, fordi immunterapi ikke er en entydig ting. Immunmiljøet i en tumor er én ting, man kan kigge på, men der er også mange andre faktorer,” siger han og tilføjer:

”Jeg er sikker på, at vi vil se en masse data, som enten præsenterer tidligere data i et nyt lys ved hjælp af en ny markør eller er et forsøg på at bringe nye markører i spil. Blandt andet ser tumor mutational burden (TMB) ud til at være en ret attraktiv erstatning eller supplement til biomarkøren PD-L1.”

ASCO 2017

Kultur