Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

ASCOs betydning for lungekræft er blevet mindre

ASCO 2017: Årets ASCO-møde har ikke budt på så mange data på lungekræft, som overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, forventede. Han peger på, at verdenskongressen for lungekræft, IASLC, tager mere og mere over som det sted, lungekræftforskere sender deres data ind.

”Der plejer at være mange flere data på lungekræft. Jeg tror, at en del af forklaringen er, at IASLC er blevet årlig nu (tidligere blev kongressen afholdt hvert andet år, red.), og at mange derfor vælger at sende deres resultater derhen. Jeg tror desuden også, at flere sender data til ESMO (den europæiske kræftkongres, red.) end tidligere.

Det spiller måske også ind, at det er billigere for firmaerne at sende os til andre kongresser. Det er vanvittigt dyrt at være her. Hvis man ikke booker hotel gennem ASCO, får man 300 dollars i bøde i døgnet. ASCO er en kæmpe pengemaskine.”

Hvor vil du selv helst præsentere dine resultater?

”På IASLC. Vi sender tre-fire abstracts ind til den næste kongres. De handler om sekventering af blodprøver og stabiltiet af blodprøver.

Det giver ikke mening for mig som lungekræftbehandlende læge at høre noget om æggestokkræft eller tarmkræft. Jeg er fuldstændig ligeglad, og vice versa, vil jeg tro. Derimod har jeg brug for at vide noget om lungekræft, meget specifikt og meget detaljeret. Det varetager de sygdomsspecifikke kongresser.”

Har ASCO overhovedet sin berettigelse?

”Ja, som den amerikanske faglige kræftorganisations årsmøde. Men ikke for os andre. Hvis man er lidt kynisk, kan man sige, at man nok skal få de videnskabelige data, der kommer, at se. Networking er vigtigt, men det kunne jeg også gøre på verdenskongressen for lungekræft. Med de briller på er ASCO mindre vigtig.”

Hvad tager du med dig hjem fra dette års ASCO?

”Det vigtigste ved ASCO er alt det, der foregår udenfor præsentationerne. Data skal man nok få at se uanset hvad. Networking er enormt vigtigt på alle mulige leder og kanter, specielt når man forsker en del, som vi gør.

Det er også altid rart at have været til de der ’hallelluja’-sessioner, hvor der bliver bragt nogle helt nye data. Ligesom på sidste års ESMO, hvor KEYNOTYE-studiet, der havde testet pembrolizumab i førstelinje i lungekræftpatienter, var helt religiøst vækkelsesagtigt og har betydet, at lungekræftlandskabet er vendt 100 procent om. Nu handler det om at undgå kemoterapi.”

Hvad er den nuværende status for immunterapi inden for lungekræft?

”Vi er lige startet på at anvende immunterapi, så det er stadig meget primitivt, og vi skal blive meget bedre til at udnytte immunsystemet. Men det er meget lovende. Det, vi går og håber på, er, at det sker noget af det samme inden for lungekræft som skete inden for modemærkekræft. Her er man som følge af immunterapi gået fra en situation, hvor alle patienter døde inden for meget kort tid, til pludselig at have 20 procent, der bliver raske ved spredt sygdom. Vi håber bare at se en enkelt eller to eller tre procent. Det er allerede en ’game changer’, fordi det måske er muligt at kurere udbredt sygdom.”

Hvad er erfaringerne med immunterapi på din afdeling?

”Vi startede 1. marts med at give pembrolizumab i første linje til dem med højt PD-L1-udtryk. Siden har det vist sig, at vi har 10-11 stykker om måneden af de nydiagnosticerede, der har så højt et udtryk, at de får pembrolizumab i første linje. Vi har allerede nogle stykker, hvor man kan forvente, at de får en rigtig flot respons. Hvis de har en periode nogle dage, efter de starter behandlingen, hvor de har mange immunbivirkninger – som om de har influenza i anden potens – så er det typisk dem, vi ser en kæmpe respons på, fordi det er immunsystemet de mærker. Dem kan vi begynde at se. Vi har evalueret nogle af de første, men det er endnu ikke gjort op systematisk.”

ASCO 2017

Kultur