Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Iressa forebygger tilbagefald bedre end kemo i undergruppe af NSCLC

ASCO 2017: Den målrettede behandling Iressa (gefitinib) er mere effektiv til forebyggelse af tilbagefald efter lungekræftoperation end standardbehandlingen kemoterapi.

Det viser resultater fra et fase 3-forsøg, hvor patienter med epidermal vækstfaktorreceptor (EGFR)-positiv fase II-IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der modtog Iressa, gik cirka 10 måneder længere uden tilbagefald end patienter, der fik kemoterapi. Undersøgelsen blev mandag præsenteret på ASCO i Chicago (Abstrakt 8500).

Tine McCulloch

Overlæge på Aalborg Universitetshospital Tine McCulloch hilser studiets resultater særdeles velkomne.

”Det er denne her type studier, vi går og længes efter, fordi vi har tænkt, at det vil betyde noget, om patienterne er EGFR-muterede eller ej i forhold til, om man skal vælge en mere specifik adjuverende behandling end bare kemoterapi. Så det er bestemt rigtigt spændende. Vi mangler virkelig de her data,” siger hun.

Studiet er det første til at teste Iressa udelukkende på EGFR-muterede patienter med NSCLC, fortæller Tine McCulloch.

”Tidligere har man givet Iressa til patienter med NSCLC, hvor subgrupper havde EGFR-mutation. Her er det udelukkende testet i EGFR-muterede patienter. Det er spændende, fordi vi ved fra tidligere studier, at de palliative patienter i denne gruppe har bedre effekt af den målrettede behandling. Det er bare aldrig blevet vist til adjuverende brug. Så ud fra de her resultater ser det ud til, at det godt kan være den vej, vi skal gå,” siger hun.

Færre bivirkninger ved Iressa

I studiet blev 222 NSCLC-patienter med EGFR-mutationer i deres tumorer efter operation randomiseret til enten at modtage Iressa eller kemoterapi (vinorelbine plus cisplatin). Patienterne fik Iressa dagligt i 24 måneder eller standardbehandling hver tredje uge i fire cykler. Kemoterapien blev givet i en kortere periode, fordi det normalt ikke tolereres godt i længere perioder. Alle patienter blev fulgt for tilbagefald i cirka tre år.

Den gennemsnitlige tid til tilbagefald (den sygdomsfrie overlevelse) var 28,7 måneder for patienter, der fik Iressa, og 18 måneder for patienter, der fik kemoterapi.

Markant færre patienter, der modtog behandling med Iressa, oplevede alvorlige bivirkninger (12 procent) end patienter, der fik kemoterapi (48 procent). Den mest almindelige alvorlige bivirkning i Iressa-gruppen var forhøjede leverenzymer, mens patienter i kemoterapigruppen havde mere alvorlige livskvalitetsproblemer såsom opkast, kvalme og anæmi.

Forskerne bag studiet har opbevaret væv fra de kirurgisk fjernede lungetumorer, og ud fra disse prøver planlægger de nu at udføre en omfattende biomarkøranalyse, der søger efter andre potentielle biomarkører for Iressa-respons eller -resistens, ud over EGFR.

Økonomien er vigtig

Selvom Tine McCulloch synes, at studiets resultater er interessante, understreger hun, at dataene ikke siger noget om patienternes samlede overlevelse.

”Forskerne har angivet den sygdomsfrie overlevelse, ikke den samlede overlevelse. Når det handler om adjuverende behandling, er det den samlede overlevelse, der er mest interessant. Ud fra det her ved vi ikke, om patienterne lever længere. Det kræver et follow up, gerne på fem år, som er den follow up-periode, vi normalvis har,” siger hun.

Et andet vigtigt aspekt er det økonomiske, mener Tine McCulloch, som anslår, at det normalvis koster omkring 30.000 kr. om måneden at behandle en patient med Iressa.

”Vinorelbine plus cisplatin er en billig, afgrænset behandling. Det er fire serier kemoterapi, og så er det det. Gefitinib er en dyr behandling, som fastholder patienterne i behandling i rigtig lang tid. Den samlede behandling med kemoterapi koster en brøkdel af de omkostninger, Iressa har, men patienterne vil under alle omstændigheder blive tilbudt behandlingen ved tilbagefald. Så samlet set vil den økonomiske forskel måske ikke være stor. Desuden er det få højt selekterede patienter, der vil skulle tilbydes behandlingen,” siger hun.

Iressa virker ved at blokere signaleringen gennem EGFR og er kun effektiv i kræftformer med muteret og overaktiv EGFR. Lægemidlet blev oprindeligt godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, i 2003 som en tredjelinjebehandling for patienter med avanceret NSCLC, men det er nu godkendt som første behandling af avanceret NSCLC med en EGFR-mutation.

Om EGFR-positiv fase II-IIIA ikke-småcellet NSCLC

På grund af høj risiko for tilbagefald er den femårige overlevelse for patienter med fase II-IIIA NSCLC kun 40 procent. Cirka 25 procent af alle patienter, der er diagnosticeret med NSCLC, er berettiget til at få kirurgi til at fjerne tumorerne med håb om en kur. Blandt denne gruppe har omkring 30 procent, eller 140.000 mennesker på verdensplan, en EGFR-mutation i tumoren og kan drage fordel af adjuverende behandling med EGFR-målrettet behandling for at reducere risikoen for tilbagefald.

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.