Iressa forebygger tilbagefald bedre end kemo i undergruppe af NSCLC
ASCO 2017: Den målrettede behandling Iressa (gefitinib) er mere effektiv til forebyggelse af tilbagefald efter lungekræftoperation end standardbehandlingen kemoterapi.
Det viser resultater fra et fase 3-forsøg, hvor patienter med epidermal vækstfaktorreceptor (EGFR)-positiv fase II-IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der modtog Iressa, gik cirka 10 måneder længere uden tilbagefald end patienter, der fik kemoterapi. Undersøgelsen blev mandag præsenteret på ASCO i Chicago (Abstrakt 8500).
Tine McCulloch
Overlæge på Aalborg Universitetshospital Tine McCulloch hilser studiets resultater særdeles velkomne.
”Det er denne her type studier, vi går og længes efter, fordi vi har tænkt, at det vil betyde noget, om patienterne er EGFR-muterede eller ej i forhold til, om man skal vælge en mere specifik adjuverende behandling end bare kemoterapi. Så det er bestemt rigtigt spændende. Vi mangler virkelig de her data,” siger hun.
Studiet er det første til at teste Iressa udelukkende på EGFR-muterede patienter med NSCLC, fortæller Tine McCulloch.
”Tidligere har man givet Iressa til patienter med NSCLC, hvor subgrupper havde EGFR-mutation. Her er det udelukkende testet i EGFR-muterede patienter. Det er spændende, fordi vi ved fra tidligere studier, at de palliative patienter i denne gruppe har bedre effekt af den målrettede behandling. Det er bare aldrig blevet vist til adjuverende brug. Så ud fra de her resultater ser det ud til, at det godt kan være den vej, vi skal gå,” siger hun.
Færre bivirkninger ved Iressa
I studiet blev 222 NSCLC-patienter med EGFR-mutationer i deres tumorer efter operation randomiseret til enten at modtage Iressa eller kemoterapi (vinorelbine plus cisplatin). Patienterne fik Iressa dagligt i 24 måneder eller standardbehandling hver tredje uge i fire cykler. Kemoterapien blev givet i en kortere periode, fordi det normalt ikke tolereres godt i længere perioder. Alle patienter blev fulgt for tilbagefald i cirka tre år.
Den gennemsnitlige tid til tilbagefald (den sygdomsfrie overlevelse) var 28,7 måneder for patienter, der fik Iressa, og 18 måneder for patienter, der fik kemoterapi.
Markant færre patienter, der modtog behandling med Iressa, oplevede alvorlige bivirkninger (12 procent) end patienter, der fik kemoterapi (48 procent). Den mest almindelige alvorlige bivirkning i Iressa-gruppen var forhøjede leverenzymer, mens patienter i kemoterapigruppen havde mere alvorlige livskvalitetsproblemer såsom opkast, kvalme og anæmi.
Forskerne bag studiet har opbevaret væv fra de kirurgisk fjernede lungetumorer, og ud fra disse prøver planlægger de nu at udføre en omfattende biomarkøranalyse, der søger efter andre potentielle biomarkører for Iressa-respons eller -resistens, ud over EGFR.
Økonomien er vigtig
Selvom Tine McCulloch synes, at studiets resultater er interessante, understreger hun, at dataene ikke siger noget om patienternes samlede overlevelse.
”Forskerne har angivet den sygdomsfrie overlevelse, ikke den samlede overlevelse. Når det handler om adjuverende behandling, er det den samlede overlevelse, der er mest interessant. Ud fra det her ved vi ikke, om patienterne lever længere. Det kræver et follow up, gerne på fem år, som er den follow up-periode, vi normalvis har,” siger hun.
Et andet vigtigt aspekt er det økonomiske, mener Tine McCulloch, som anslår, at det normalvis koster omkring 30.000 kr. om måneden at behandle en patient med Iressa.
”Vinorelbine plus cisplatin er en billig, afgrænset behandling. Det er fire serier kemoterapi, og så er det det. Gefitinib er en dyr behandling, som fastholder patienterne i behandling i rigtig lang tid. Den samlede behandling med kemoterapi koster en brøkdel af de omkostninger, Iressa har, men patienterne vil under alle omstændigheder blive tilbudt behandlingen ved tilbagefald. Så samlet set vil den økonomiske forskel måske ikke være stor. Desuden er det få højt selekterede patienter, der vil skulle tilbydes behandlingen,” siger hun.
Iressa virker ved at blokere signaleringen gennem EGFR og er kun effektiv i kræftformer med muteret og overaktiv EGFR. Lægemidlet blev oprindeligt godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, i 2003 som en tredjelinjebehandling for patienter med avanceret NSCLC, men det er nu godkendt som første behandling af avanceret NSCLC med en EGFR-mutation.
Om EGFR-positiv fase II-IIIA ikke-småcellet NSCLC
På grund af høj risiko for tilbagefald er den femårige overlevelse for patienter med fase II-IIIA NSCLC kun 40 procent. Cirka 25 procent af alle patienter, der er diagnosticeret med NSCLC, er berettiget til at få kirurgi til at fjerne tumorerne med håb om en kur. Blandt denne gruppe har omkring 30 procent, eller 140.000 mennesker på verdensplan, en EGFR-mutation i tumoren og kan drage fordel af adjuverende behandling med EGFR-målrettet behandling for at reducere risikoen for tilbagefald.