Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Ingen forestillede sig, at det ville være muligt at forsinke avanceret lungekræftprogression med så meget. Mest målrettede terapier til lungekræft er forbundet med en median progressionsfri overlevelse på omkring 12 måneder, "sagde dr. Alice T. Shaw, der fremlagde studiet på ASCO.

Alecensa på vej frem i behandlingen af ALK-positiv NSCLC

ASCO 2017: Patienter med avanceret anaplastisk lymfom kinase (ALK)-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der behandles med Alecensa (alectinib), lever betydeligt længere, uden at deres sygdom udvikler sig, sammenlignet med patienter, der behandles med Xalkori (crizotinib), når behandlingerne gives som førstelinjebehandling.

Det viser fase 3-studiet ALEX, som præsenterer de nøjagtige tal for forbedringen på ASCO-mødet tirsdag formiddag (Abstrakt LBA9008).

Peter Meldgaard

ALEX-studiets resultater kommer sandsynligvis til at betyde, at Alecensa rykker frem som førstelinjebehandling af ALK-positiv NSCLC, mener overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard.

”Det kommer formentlig til at betyde, at Alecensa bliver førstelinjebehandling, så snart EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) får det godkendt til den indikation. Stoffet har formentlig omkring dobbelt så lang progressionsfri overlevelse (PFS) som Xalkori, og mindre toksicitet, ligesom det japanske studie, J-ALEX, har vist. Det kunne næsten ikke være bedre,” siger Peter Meldgaard.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch er også glad for studiets konklusion, men ikke overrasket.

”Det er andet studie, der bekræfter det her. Alecensa er et andetgenerationsstof, som forventeligt vil være mere effektivt end Xalkori, som var det første stof der blev godkendt til ALK-muteret lungekræft. Det Alecensa-lignende stof, Zykadia (ceritinib), som også er blevet sammenlignet med Xalkori, viser det samme. Det er interessant, men det er også det udkomme, vi havde forventet,” siger hun.

Hun mener, at det er svært at spå om, hvorvidt Alecensa rykker frem som førstelinjebehandling. Både fordi man endnu ikke ved nok om eksempelvis resistensmekanismer, men også fordi nye tredjegenerationsstoffer i øjeblikket afprøves i første linje mod Xalkori. De data kommer forventeligt om et års tid eller to og åbner op for nye muligheder i behandling af ALK-positiv NSCLC – og helt sikkert også flere spørgsmål, påpeger Tine McCulloch.

Mangler data for samler overlevelse

ALEX er et randomiseret, multicenter, åbent fase 3-studie, der har evalueret effektiviteten og sikkerheden af ​​Alecensa versus Xalkori hos 303 behandlingsnaive personer med NSCLC, hvis tumorer er karakteriseret som ALK-positive. Patienterne blev randomiseret til enten at modtage Alecensa eller Xalkori. Studiet blev udført på tværs af 161 steder i 31 lande

Resultaterne viste, at Alecensa i første linje signifikant reducerer risikoen for sygdomsforværring eller død sammenlignet med Xalkori hos mennesker med ALK-positiv avanceret NSCLC. Sikkerhedsprofilen for Alecensa var i overensstemmelse med det, der blev observeret i tidligere undersøgelser, uden nye eller uventede bivirkninger.

Tine McCulloch peger på, at der stadig mangler de mest relevante data, nemlig tal for den samlede overlevelse.

Tine McCulloch

Målrettet monitorering

ALEX-studiets resultater rejser spørgsmålet, hvordan onkologerne skal implementere den viden, de har fået om Alecensa, i den kliniske hverdag, mener Tine McCulloch.

”Det er dejligt, at der kommer nye behandlingsmuligheder til den her type patienter, og der er ingen tvivl om, at Alecensa er en medicin, der tåles godt. Men det spørgsmål, vi står med, er, hvordan vi skal anvende lægemidlet. Vi har brug for mere viden om, hvordan man skal holde øje med patienterne og udviklingen i deres sygdom, herunder resistensudvikling,” siger hun og uddyber:

”Udviklingen går hurtigt, så når der kommer nye resultater, skal vi også i klinikken have de rette redskaber til at forholde os til, hvordan vi skal bruge alle de her lægemidler, så de på den bedste måde kommer patienterne til gavn.”

Det er generelt for de nye målrettede behandlinger, at de åbner op for spørgsmål om, hvordan man skal monitorere patienterne, fortæller Tine McCulloch.

”Det bliver meget mere individuelt fremover. Lige nu bruger vi kun scanninger til at holde øje med, om behandlingen virker. Men fremover bliver der brug for på molekylært niveau at holde øje med, hvordan kræften opfører sig hos den enkelte patient for bedst at kunne vælge det rette lægemiddel. Det er den vej, det går,” siger hun.

Gode erfaringer

Onkologisk Afdeling i Aarhus har indtil videre behandlet to patienter med Alecensa, som blev frigivet i Europa i februar i år, med foreløbigt gode resultater.

”Der er tale om patienter, der havde fået fire andre behandlinger inden de fik Alecensa, men stadig havde en almen tilstand, der gjorde, at de skulle have noget mere behandling, og så fik vi lov til at bruge Alecensa via Sundhedsstyrelsen. Patienterne tåler det godt, og det kan vi også se i studierne – det er en behandling, der har få bivirkninger. Det er rigtig vigtigt, når det er en behandling, man giver til patienter, som ikke bliver raske,” siger Tine McCulloch.

Hun tilføjer, at Alecensa er en tabletbehandling, og at det derfor er nemt for patienterne at følge behandlingen:

”De skal ikke bruge ret meget tid på deres kræftbehandling, men kan gå ud og leve deres liv. Det er også vigtigt.”

Et andet gunstigt aspekt ved Alecensa er, at mange af de patienter, der behandles med Xalkori, udvikler hjernemetastaser, fordi stoffet ikke virker ret godt i hjernen. Tidligere studier har vist, at Alecensa har en bedre effekt i hjernen.

”Det er spændende, hvis der kommer data på det på ASCO. Det kan også betyde noget for, om man vil vælge Alecensa frem for Xalkori. Hvis man har en patient med hjernemetastaser, kan det være, at det var klogere at vælge Alecensa, når man ved, at den har bedre effekt i hjernen end Xalkori,” siger Tine McCulloch.

Om Alecensa og ALK-positiv NSCLC

Alecensa er godkendt som monoterapi til personer med ALK-positiv NSCLC, der har udviklet sig, eller som er intolerante over for Xalkori i Europa, USA og ni andre lande. Alecensa er også godkendt i Japan til behandling af personer, hvis tumorer er fremskredne, tilbagevendende eller ikke kan fjernes fuldstændigt gennem kirurgi.

Cirka 75.000 mennesker globalt diagnosticeres med ALK-positiv NSCLC hvert år. Det er en form for lungekræft, der ofte diagnosticeres hos yngre mennesker, med en gennemsnitsalder på 52 år. ALK-positiv NSCLC findes generelt også hos mennesker med en let eller ikke-ryger historie.

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.
MSD Branding 160x600 Public