Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

IASLC uddeler ærespriser

WCLC18: International Association for the Study of Lung Cancer (IASLC) har på kongressen WCLC uddelt deres fire Distinguished Awards.

’Paul A. Bunn Jr. Scientific Award’ går i år går til Tony Mok. Tony Mok er professor på Department of Clinical Oncology, Chinese University of Hong Kong, har et æresprofessorat på Guangdong Provincial People’s Hospital i Kina og et gæsteprofessorat på Peking University School of Onocology. Han var formand for IASCLC i 2013-2015 og blev for nylig valgt til rollen igen i 2017-2021.

”Professor Monk er en pioner inden for moderne klinisk lægemiddeludvikling og har ledet mange afgørende studier, som har ændret klinisk praksis for patienter med lungekræft. Det er en stor ære for IASLC at anerkende hans videnskabelige bidrag, som har ændret paradigmet for kræftbehandling generelt og især for lungekræft,” siger direktør for IASCLC Fred R. Hirsch.

‘Joseph W. Cullen Prevention/Early Detection Award’ går I år til Carolyn M. Dresler. Hun har siden 2012 været leder af Medical & Health Sciences, Center for Tobacco Products, USA Food & Drug Administration (FDA).

”Dr. Dressler har, gennem mange år bidraget væsentligt til tobakskontrol og forebyggelse og har været en stærk fortaler for øget opmærksomhed og ressourceallokering i forhold til forebyggelse af lungekræft. Jeg er glad for at ære Dr. Dressler for et livslangt bidrag til forebyggelsen af lungekræft - en indsats, der har betydet betydelige fremskridt i mange lande, men som der stadig er brug for stor opmærksomhed på globalt set,” siger Fred R. Hirsch.

Årets ‘Mary J. Matthews Pathology/Translational Research Award’ går til Yasushi Yatabe. Yasushi Yatabe har været Institutleder for Patologi og Molekylær Diagnostik i Aichi Cancer Center Hospital, Nagoya, Japan, siden 2000. Han er en verdenskendt kirurgisk og molekylær patolog, der har bidraget til udvidelsen og integration af molekylær onkologi og patologi. Hans forskning har banet vejen for molekylær klassificering af lungekræft, og han har været medvirkende til at definere klinisk-patologisk karakteristika af EGFR- mutationer i lungekræft.

”Dr. Yatabe har bidraget til en bedre forståelse af lungekræftpatologi og underliggende molekylære mekanismer, der har væsentlig betydning i at give den rigtige behandling til en rigtige patient. Dr. Yatabe har også delt sin ekspertise på denne 18. verdenskonference for lungekræft ved at hjælpe med vores indsats vedrørende retningslinjer til patologisk klassificering og molekylære karakteristik af lungekræfttumorer," siger Fred R. Hirsch.

’Merit Award’ går i år til Ramón Rami-Porta. Ramón Rami-Porta er afdelingschef på lungekirurgisk afdeling på Hospital Universitari Mútua Terrassa, Barcelona, Spanien. Han er også professor i Thoracic Surgery på Esco-la Universitária Gimbernat, Autonome Universitet of Barcelona. Hans primære forskningsinteresser er lungekræft-stadieinddeling og kirurgisk behandling af lungekræft.

”I mange år har Dr. Rami-Porta ledet IASLC’s indsats for at udvikle en internationalt anerkendt og ensartet stadie-system for behandlingsbeslutninger for patienter med lungekræft. Korrekt stadieinddeling er afgørende for at kunne tilbyde vores patienter den rette behandlig. Det er en stor ære for IASLC at anerkende Dr. Rami-Porta for at lede dette monumentale arbejde,” siger Fred R. Hirsch.

WCLC18

Kultur