Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Studierne bekræfter det indtryk, at vi for nogle lungekræftpatienter er ved at bevæge os over i samme scenarie, som vi har inden for brystkræft, nemlig at lungekræft mere er en sygdom, man lever med, end en, man dør af, siger Torben Riis Rasmussen. Foto: Søren Osgood

WCLC bekræfter udsigten til lungekræft som kronisk sygdom

WCLC18: Fem-årsoverlevelsen for lungekræftpatienter skal fordobles til 25 procent inden udgangen af 2030. Sådan lyder det erklærede mål i Visionsprojekt Lungekræft, som er resultatet af en visionskonference, som Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) afholdt i foråret.

Allerede i begyndelsen af WCLC fik formand for DLCG, overlæge Torben Riis Rasmussen, bekræftet, at lungekræft snart kan blive en kronisk sygdom frem for en dødsdom. Han fremhæver især studier vedrørende lægemidler målrettet lungekræftpatienter med ALK- og EGFR-mutationer, hvoraf nogle af dataene blev præsenteret søndag formiddag på en session med formand for IASCLC Tony Mok, som er professor på Department of Clinical Oncology, Chinese University of Hong Kong. 

”Studierne bekræfter det indtryk, at vi for nogle lungekræftpatienter er ved at bevæge os over i samme scenarie, som vi har inden for brystkræft, nemlig at lungekræft mere er en sygdom, man lever med, end en, man dør af. Ved EGFR- og ALK-mutationer er der efterhånden så mange målrettede behandlinger med gode resultater, at vi kan holde sygdommen hen i lang tid. Det, tror jeg, kommer til at blive yderligere udvidet, for inden for ganske få år er der sket en enorm udvikling,” siger han og tilføjer:

”Målrettede behandlinger er et område, hvor firmaerne kan se, der er potentiale og derfor investerer mange penge. Det spiller også ind, at firmaerne, når de udvikler et produkt, har mulighed for at målrette efter en bestemt molekylær virkningsmekanisme. Hvor man ved de gamle kemoterapeutika var nødt til at lave store studier for at finde ud af, hvor godt et stof fungerede, kan man med de målrettede stoffer ofte nøjes med langt færre patienter, da behandlingseffekten kan være meget markant. Derfor går tingene så hurtigt i øjeblikket.”

En af udfordringerne ved studier omhandlende de målrettede ALK- og EGFR-hæmmere er, at de genetiske mutationer, som muliggør behandling med de to typer lægemidler, optræder meget hyppigere i asiatiske patienter end i europæiske. Især EGFR-mutationer er meget hyppigere hos asiater end hos europæere, fortæller Torben Riis Rasmussen.

”EGFR-mutationer finder man hos cirka otte procent af europæiske patienter, mens tallet i f.eks. det nordlige Kina er oppe på 46 procent. Det er en enorm forskel, der gør, at der kan begynde at komme ret forskellige behandlingsresultater, fordi tumorbiologien bliver mere og mere afgørende for, hvordan man behandler, og hvad man kan opnå,” siger han.

Tags: WCLC18

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift