Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Alecensa giver længere symptomforbedring end Xalkori ved NSCLC

Alecensa (alectinib) giver længere symptomforbedring end Xalkori (crizotinib) for patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser resultater fra fase III-studiet ALEX, som blev præsenteret 12. april på European Lung Cancer Congress (ELCC) i Genève, Schweiz.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch glæder sig over dataene, som også indeholder patientrapporterede oplysninger – såkaldt PRO.

”Min egen kliniske erfaring er, at såvel Xalkori som Alecensa tåles godt af patienterne. Det er utroligt vigtigt, idet behandling med ALK-TKI er en vedvarende behandling, som heldigvis ofte kan holde patientens sygdom i ro i lang tid. Fordi der ikke er pauser i behandlingen, er det meget vigtigt, at den ikke giver bivirkninger, som forringer patientens livskvalitet. Det er meget positivt, at der nu kommer data på livskvalitet og symptomkontrol, som understøtter vores kliniske erfaring,” siger Tine McCulloch.

ALEX-undersøgelsen har sammenlignet anaplastisk lymfomkinase-tyrosinkinasehæmmerne (ALK-TKI’erne) Alecensa og Xalkori i første linje hos patienter med ALK-positiv NSCLC. Tre-fem procent af lungekræftpatienter er ALK-positive og har stor risiko for metastaser i centralnervesystemet (CNS). Disse patienter har dramatisk effekt af behandling med en ALK-TKI.

Resultaterne viser, at Alecensa forbedrede den progressionsfri overlevelse og tiden til CNS-progression sammenlignet med Xalkori. Dataene for samlet overlevelse er endnu ikke klar.

PRO stemmer overens med resultaterne

For første gang blev PRO i studiet rapporteret. Det drejede sig om oplysninger vedrørende sundhedsrelateret livskvalitet og lungekræftrelaterede symptomer ved behandling med de to stoffer. Spørgeskemaet EORTC QLQ-C30 blev brugt til at evaluere sundhedsrelateret livskvalitet, mens spørgeskemaet EORTC QLQ-LC13 blev brugt til at vurdere lungekræftrelaterede symptomer. Patienterne udfyldte spørgeskemaerne ved starten af forsøget, hver fjerde uge under behandling, fire uger efter de var udgået af studiet samt efter sygdomsprogression. Årsagerne til tilbagetrækning er tidligere blevet rapporteret, og i begge grupper skyldtes meget få symptomforringelse.

Omkring to tredjedele af patienterne i begge behandlingsgrupper udfyldte spørgeskemaerne. Resultaterne viste, at patienter i begge grupper oplevede klinisk betydningsfulde forbedringer i sundhedsrelateret livskvalitet. Der var imidlertid en længere varighed af forbedring i sundhedsrelateret livskvalitet for patienter behandlet med Alecensa (88 uger) sammenlignet med patienter behandlet med Xalkori (68 uger).

For patienter med CNS-metastaser ved forsøgets start fik en lavere andel af patienterne i Alecensa-gruppen forværret deres sundhedsrelaterede livskvalitet sammenlignet med Xalkori-gruppen fra og med uge fire (10,8 procent mod 20,6 procent) og vedvarende for de fleste vurderinger gennem uge 84 (0 procent mod 16,7 procent). Desuden rapporterede en lavere andel af disse patienter forværring af kognitiv funktion med Alecensa sammenlignet med Xalkori (hhv. 17,9 procent mod 34,6 procent i uge 32).

Hvad angår lungekræftsymptomer, var der en klinisk meningsfuld forbedring (defineret som en>10 points ændring fra baseline) i begge behandlingsarme. Men varigheden af ​​forbedringen var længere med Alecensa end med Xalkori (hoste: 96 versus 84 uger, brystsmerter: 96 versus 80 uger, træthed: 96 versus 68 uger, smerte i andre dele: henholdsvis 96 versus 68 uger). Færre patienter behandlet med Alecensa oplevede forværring i behandlingsrelaterede symptomer.

Færre patienter i Alecensa-gruppen rapporterede en klinisk meningsfuld forværring af behandlingsrelaterede symptomer som diarré, perifer neuropati, forstoppelse, dysfagi, appetittab og kvalme/opkastning.

Nødvendigt at overvåge resistensmekanismer

Ledende forfatter på undersøgelsen, Maurice Pérol fra Center Léon Bérard, Lyon, Frankrig, påpeger, at de patientrapporterede oplysninger er i overensstemmelse med de vigtigste resultater af undersøgelsen og understreger Alecensas gunstige effekt på centralnervesystemet.

”Den primære analyse viste en tilsvarende responsrate for Xalkori og Alecensa, men en længere varighed af respons med Alecensa. Dette er i overensstemmelse med forbedringerne i sundhedsrelateret livskvalitet og symptomer på lungekræft, som var af samme størrelse i begge grupper, men varede længere med Alecensa. Det høje niveau af CNS-aktivitet, der er vist med Alecensa i den primære analyse, er i overensstemmelse med det faktum, at færre patienter behandlet med Alecensa rapporterede klinisk meningsfuld forværring i sundhedsrelateret livskvalitet eller kognitiv funktion i forhold til Xalkori,” siger Maurice Pérol i en pressemeddelelse og tilføjer:

”De patientrapporterede data understøtter anvendelsen af ​Alecensa som en ny standardbehandling i førstelinje af patienter med ALK-positiv lungekræft.”

Også Fiona Blackhall fra Christie NHS Foundation Trust, Manchester, England, mener, at de nye resultater styrker argumentet for, at Alecensa skal være nyt førstevalg til behandling af ALK-positive NSCLC-patienter.

I en kommentar til studiets resultater påpeger hun desuden problemet ved, at PRO, på grund af omkostningerne ved at gennemføre kliniske forsøg, i stigende grad ikke måles.

”I denne kontekst, hvor det handler om palliation ved avanceret lungekræft, er det lige så vigtigt – hvis ikke mere vigtigt – at leve bedre end at leve længere. Derfor er patientrapporterede oplysninger og sundhedsrelateret livskvalitet afgørende for at vurdere og analyser,” siger Fiona Blackhall og uddyber:

”Hos patienter med avanceret lungekræft er symptombyrden høj, især hoste, åndenød og brystsmerter. Derfor er meningsfuld palliation og forbedring af symptomer af afgørende betydning. Så sideløbende med at identificere stoffer, der forbedrer progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse, skal vi sikre, at disse lægemidler også giver patienterne mulighed for at leve bedre. Plejeopgaver er vigtige i dagligdagen med ​​patienter med lungekræft, og at lindre de symptomer, sygdommen forårsager, er et centralt mål.”

Ifølge Tine McCulloch er det store spørgsmål for fremtiden, hvordan behandlingen af patienter med ALK-positiv NSCLC kan optimeres yderligere.

”Bedre mulighed for monitorering af udvikling af resistensmekanismer hos den enkelte patient kan give vigtig information med henblik på at anvende lægemidlerne i den mest optimale sekvens. Der er fortsat et stort behov for forskning, der kan øge vores viden på dette område,” siger hun.

Om Alecensa og Xalkori

Xalkori (crizotinib) er en ALK-TKI, som aktuelt er godkendt til førstelinjebehandling af ALK-positiv NSCLC i Danmark.

Alecensa (alectinib) er en ALK-TKI med aktivitet overfor flere af de ALK-mutationer, der giver resistens overfor Xalkori.

Både Xalkori og Alecensa er godkendt til andenlinjebehandling af patienter med ALK-positiv NSCLC.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.