Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Alecensa giver længere symptomforbedring end Xalkori ved NSCLC

Alecensa (alectinib) giver længere symptomforbedring end Xalkori (crizotinib) for patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser resultater fra fase III-studiet ALEX, som blev præsenteret 12. april på European Lung Cancer Congress (ELCC) i Genève, Schweiz.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch glæder sig over dataene, som også indeholder patientrapporterede oplysninger – såkaldt PRO.

”Min egen kliniske erfaring er, at såvel Xalkori som Alecensa tåles godt af patienterne. Det er utroligt vigtigt, idet behandling med ALK-TKI er en vedvarende behandling, som heldigvis ofte kan holde patientens sygdom i ro i lang tid. Fordi der ikke er pauser i behandlingen, er det meget vigtigt, at den ikke giver bivirkninger, som forringer patientens livskvalitet. Det er meget positivt, at der nu kommer data på livskvalitet og symptomkontrol, som understøtter vores kliniske erfaring,” siger Tine McCulloch.

ALEX-undersøgelsen har sammenlignet anaplastisk lymfomkinase-tyrosinkinasehæmmerne (ALK-TKI’erne) Alecensa og Xalkori i første linje hos patienter med ALK-positiv NSCLC. Tre-fem procent af lungekræftpatienter er ALK-positive og har stor risiko for metastaser i centralnervesystemet (CNS). Disse patienter har dramatisk effekt af behandling med en ALK-TKI.

Resultaterne viser, at Alecensa forbedrede den progressionsfri overlevelse og tiden til CNS-progression sammenlignet med Xalkori. Dataene for samlet overlevelse er endnu ikke klar.

PRO stemmer overens med resultaterne

For første gang blev PRO i studiet rapporteret. Det drejede sig om oplysninger vedrørende sundhedsrelateret livskvalitet og lungekræftrelaterede symptomer ved behandling med de to stoffer. Spørgeskemaet EORTC QLQ-C30 blev brugt til at evaluere sundhedsrelateret livskvalitet, mens spørgeskemaet EORTC QLQ-LC13 blev brugt til at vurdere lungekræftrelaterede symptomer. Patienterne udfyldte spørgeskemaerne ved starten af forsøget, hver fjerde uge under behandling, fire uger efter de var udgået af studiet samt efter sygdomsprogression. Årsagerne til tilbagetrækning er tidligere blevet rapporteret, og i begge grupper skyldtes meget få symptomforringelse.

Omkring to tredjedele af patienterne i begge behandlingsgrupper udfyldte spørgeskemaerne. Resultaterne viste, at patienter i begge grupper oplevede klinisk betydningsfulde forbedringer i sundhedsrelateret livskvalitet. Der var imidlertid en længere varighed af forbedring i sundhedsrelateret livskvalitet for patienter behandlet med Alecensa (88 uger) sammenlignet med patienter behandlet med Xalkori (68 uger).

For patienter med CNS-metastaser ved forsøgets start fik en lavere andel af patienterne i Alecensa-gruppen forværret deres sundhedsrelaterede livskvalitet sammenlignet med Xalkori-gruppen fra og med uge fire (10,8 procent mod 20,6 procent) og vedvarende for de fleste vurderinger gennem uge 84 (0 procent mod 16,7 procent). Desuden rapporterede en lavere andel af disse patienter forværring af kognitiv funktion med Alecensa sammenlignet med Xalkori (hhv. 17,9 procent mod 34,6 procent i uge 32).

Hvad angår lungekræftsymptomer, var der en klinisk meningsfuld forbedring (defineret som en>10 points ændring fra baseline) i begge behandlingsarme. Men varigheden af ​​forbedringen var længere med Alecensa end med Xalkori (hoste: 96 versus 84 uger, brystsmerter: 96 versus 80 uger, træthed: 96 versus 68 uger, smerte i andre dele: henholdsvis 96 versus 68 uger). Færre patienter behandlet med Alecensa oplevede forværring i behandlingsrelaterede symptomer.

Færre patienter i Alecensa-gruppen rapporterede en klinisk meningsfuld forværring af behandlingsrelaterede symptomer som diarré, perifer neuropati, forstoppelse, dysfagi, appetittab og kvalme/opkastning.

Nødvendigt at overvåge resistensmekanismer

Ledende forfatter på undersøgelsen, Maurice Pérol fra Center Léon Bérard, Lyon, Frankrig, påpeger, at de patientrapporterede oplysninger er i overensstemmelse med de vigtigste resultater af undersøgelsen og understreger Alecensas gunstige effekt på centralnervesystemet.

”Den primære analyse viste en tilsvarende responsrate for Xalkori og Alecensa, men en længere varighed af respons med Alecensa. Dette er i overensstemmelse med forbedringerne i sundhedsrelateret livskvalitet og symptomer på lungekræft, som var af samme størrelse i begge grupper, men varede længere med Alecensa. Det høje niveau af CNS-aktivitet, der er vist med Alecensa i den primære analyse, er i overensstemmelse med det faktum, at færre patienter behandlet med Alecensa rapporterede klinisk meningsfuld forværring i sundhedsrelateret livskvalitet eller kognitiv funktion i forhold til Xalkori,” siger Maurice Pérol i en pressemeddelelse og tilføjer:

”De patientrapporterede data understøtter anvendelsen af ​Alecensa som en ny standardbehandling i førstelinje af patienter med ALK-positiv lungekræft.”

Også Fiona Blackhall fra Christie NHS Foundation Trust, Manchester, England, mener, at de nye resultater styrker argumentet for, at Alecensa skal være nyt førstevalg til behandling af ALK-positive NSCLC-patienter.

I en kommentar til studiets resultater påpeger hun desuden problemet ved, at PRO, på grund af omkostningerne ved at gennemføre kliniske forsøg, i stigende grad ikke måles.

”I denne kontekst, hvor det handler om palliation ved avanceret lungekræft, er det lige så vigtigt – hvis ikke mere vigtigt – at leve bedre end at leve længere. Derfor er patientrapporterede oplysninger og sundhedsrelateret livskvalitet afgørende for at vurdere og analyser,” siger Fiona Blackhall og uddyber:

”Hos patienter med avanceret lungekræft er symptombyrden høj, især hoste, åndenød og brystsmerter. Derfor er meningsfuld palliation og forbedring af symptomer af afgørende betydning. Så sideløbende med at identificere stoffer, der forbedrer progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse, skal vi sikre, at disse lægemidler også giver patienterne mulighed for at leve bedre. Plejeopgaver er vigtige i dagligdagen med ​​patienter med lungekræft, og at lindre de symptomer, sygdommen forårsager, er et centralt mål.”

Ifølge Tine McCulloch er det store spørgsmål for fremtiden, hvordan behandlingen af patienter med ALK-positiv NSCLC kan optimeres yderligere.

”Bedre mulighed for monitorering af udvikling af resistensmekanismer hos den enkelte patient kan give vigtig information med henblik på at anvende lægemidlerne i den mest optimale sekvens. Der er fortsat et stort behov for forskning, der kan øge vores viden på dette område,” siger hun.

Om Alecensa og Xalkori

Xalkori (crizotinib) er en ALK-TKI, som aktuelt er godkendt til førstelinjebehandling af ALK-positiv NSCLC i Danmark.

Alecensa (alectinib) er en ALK-TKI med aktivitet overfor flere af de ALK-mutationer, der giver resistens overfor Xalkori.

Både Xalkori og Alecensa er godkendt til andenlinjebehandling af patienter med ALK-positiv NSCLC.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift