Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Overlæge: Positivt hvis vi kan bruge alectinib frem for crizotinib

Medicinrådet har vurderet, at Alecensa (alectinib) til førstelinjebehandling af patienter med ALK-positiv ikke-kurabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) stadie III–IV og performancestatus (PS) 0-2 giver en stor klinisk merværdi sammenlignet med Xalkori (crizotinib). Evidensens kvalitet er dog meget lav.

Nu skal Medicinrådet tage stilling til, om Alecensa skal tages i brug som national standardbehandling. Her spiller lægemidlets pris også ind. Overlæge på Onkologisk, Afdeling, Aalborg Universitetshospital, håber, at Medicinrådet beslutter at anbefale Alecensa som standardbehandling af patienter med ALK-positiv ikke-kurabel NSCLC i PS 0-2.

”Det vil være rigtigt glædeligt, om alectinib bliver godkendt, så vi kan tilbyde det som førstelinjebehandling til vores patienter, idet effekten ser ud til at være bedre end med Xalkori,” siger Tine McCulloch.

Udover at tage stilling til, hvorvidt Alecensa skal indføres som national førstelinjebehandling af patienter med ALK-positiv ikke-kurabel NSCLC i PS 0-2, har Medicinrådet besluttet, at fagudvalget for lungekræft skal udarbejde en fælles regional behandlingsvejledning for NSCLC. Her vil man blandt andet vurdere, hvilken plads Alecensa har i forhold til andre lægemidler til behandling af sygdommen, samt hvilken andenlinjebehandling, der kan tilbydes efter Alecensa i første linje, fremgår det af Medicinrådets vurderingsrapport.

Forbedret PFS med Alecensa

12. april blev der præsenteret resultater fra fase III-studiet ALEX på European Lung Cancer Congress (ELCC) i Genève, Schweiz, som viste, at Alecensa forbedrede den progressionsfri overlevelse og tiden til CNS-progression sammenlignet med Xalkori. Studiet rapporterede for første gang også patientrapporterede oplysninger (såkaldt PRO) vedrørende sundhedsrelateret livskvalitet og lungekræftrelaterede symptomer ved behandling med de to stoffer.

Tre-fem procent af lungekræftpatienter er ALK-positive og har stor risiko for metastaser i centralnervesystemet (CNS). Disse patienter har dramatisk effekt af behandling med en ALK-TKI.

Første gang kategori 1 er i brug

Vurderingen af Alecensas merværdi som stor er første gang, at Medicinrådet har vurderet et lægemiddel med den højeste kategori på værdiskalaen:

Kategori 1. Stor merværdi: Vedvarende og stor forbedring i effektforhold der ikke tidligere er opnået med et relevant behandlingsalternativ. Eksempler herpå er sygdomsremission, markant stigning i overlevelsestid, langvarigt fravær af alvorlige sygdomssymptomer eller udtalt fravær af alvorlige bivirkninger.

Kategori 2. Vigtig merværdi: Markant forbedring, eksempelvis lindring af sygdomstilstand, moderat stigning i overlevelsestid, lindring af alvorlige symptomer, fravær af alvorlige bivirkninger og væsentligt fravær af andre bivirkninger.

Kategori 3. Lille merværdi: Moderat forbedring, f.eks. reduktion i ikkealvorlige sygdomssymptomer eller fravær af bivirkninger.

Kategori 4. Ingen merværdi: Ingen merværdi sammenlignet med standardbehandling/andre behandlinger.

Kategori 5. Negativ merværdi: Negativ merværdi sammenlignet med standardbehandling/andre behandlinger.

Kategori 6. Ikkedokumenterbar merværdi: Ikkedokumenterbar merværdi sammenlignet med standardbehandling/andre behandlinger. Effektforskellen kan ikke kvantificeres ud fra det videnskabelige datagrundlag

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.