Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Peter Meldgaard: ASCO's største lungekræftnyhed kalder på 'real world data'

ASCO: PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er en mere effektiv initial behandling end kemoterapi for de fleste patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser det store randomiserede fase III-forsøg Keynote-042 (Abstract LBA4), som var udvalgt til at blive præsenteret på ASCO’s Plenary Session søndag den 3. juni.

I studiet blev 1.274 personer med lokalt avanceret eller metastatisk NSCLC inddelt i to grupper, som enten modtog kemoterapi (paclitaxel plus carboplatin eller pemetrexed plus carboplatin) eller Keytruda. Både patienter med planocellulær og ikke-planocellulær NSCLC var inkluderet i studiet, men ikke patienter med genetiske ændringer, der kan behandles med målrettede lægemidler (EGFR- og ALK-hæmmere).

Forskerne undersøgte behandlingsfordele i tre patientgrupper, der var baseret på PD-L1-udtryk: mindst 50 procent (599 patienter), mindst 20 procent (818 patienter) og mindst en procent (1.274 patienter). Lige antal patienter i hver PD-L1-udtryksgruppe modtog Keytruda og kemoterapi.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 12,8 måneder. Resultaterne viste, at patienter, som fik Keytruda, havde en længere gennemsnitlig overlevelse, uanset PD-L1-ekspression, sammenlignet med dem, der modtog standardkemoterapi. Fordelen med Keytruda var større, når niveauet af PD-L1-udtryk var højere:

  • PD-L1 50 procent eller mere: 20 måneder med Keytruda mod 12,2 måneder med kemoterapi.
  • PD-L1 20 procent eller mere: 17,7 måneder med Keytruda mod 13 måneder med kemoterapi.
  • PD-L1 1 procent eller mere: 16,7 måneder med Keytruda mod 12,1 måneder med kemoterapi.

Selvom Keynote-042 er et positivt studie, mener overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard ikke, at det bidrager med viden om, hvem der skal have Keytruda alene.

”Resultaterne er signifikante, men lige nu synes jeg, det er meget usikkert, om det er en fordel at give patienter med meget lidt udtryk af PD-L1, immunterapi alene. Hvis man ser på overlevelseskurverne, har den patientgruppe kun lige rykket sig ud af sikkerhedsintervallet. Det er vi ikke vant til med immunterapi i lungekræft. Vi er blevet forvænte med, at resultaterne er mere klare,” siger Peter Meldgaard.

Han mener, at opgaven nu er at diskutere, hvordan man bedst muligt omsætter de forskellige data, der efterhånden er for Keytruda i lungekræft, i praksis.

”Der er rigtig mange studier, og de er ikke sammenlignelige indbyrdes. Keynote-042 giver et signal om, at også de patienter med et PD-L1-udtryk under 50 procent kan have gavn af immunterapi i første linje, men det må vi diskutere i DOLG (Dansk Lungecancer Gruppe),” siger Peter Meldgaard og fortsætter:

”Måske skal dem med meget lave udtryk have noget kemo sammen med immunterapi, og hvis de så kommer lidt højere op, kan de måske nøjes med kun immunterapi. Men ingen har svaret på det lige nu. Næste skridt må være at se på, hvordan vi skal tolke de forskellige data og tilrettelægge vores praksis ud fra de kriterier, der er nu. Så må vi justere, hvis der kommer nye informationer.”

Behov for ‘real world data’

Som det er nu, får danske NSCLC-patienter med et PD-L1-udtryk på over 50 procent Keytruda i første linje, mens dem med et udtryk på under 50 procent får det i anden linje.

Der er dog brug for mere forskning, også i klinikken, for at komme tættere på et svar på, hvilke patientgrupper der nyder godt af Keytruda. De tre brede grupperinger ved PD-L1-udtryk, som Keynote-042 bruger, tillader ikke at forudsige fordelene ved Keytruda til patienter med et specifikt PD-L1-udtryk.

”Studiet rapporterer ikke, hvordan det ser ud mellem et og 20 og 20 og 50. Hvis du snakker med patologer om, hvordan man tolker PD-L1-utryk, siger de, at det kan se vidt forskelligt ud, selvom der er samme procentuelle udtryk. Få celler, som er meget positive, og mange celler, som er lidt positive kan give samme procentuelle estimat,” siger Peter Meldgaard.

Alt i alt mener han, at der er et stort behov for data fra det ’virkelige liv’.

”Efter i årtier at have befundet os i lidt af en ’ørken’ er det er en positiv situation at være i, at vi har så mange data, som peger i alle mulige retninger – og som alle er positive. Men det forstærker endnu mere behovet for ’real world data’, hvor vi, der behandler patienter, sørger for at samle data ind og forske videre i en klinisk hverdag. Det kan blandt andet være meget vigtigt i forhold til de her meget lidt selekterede patienter. For hvad med de gamle, hvad med dem med perfomance status 2 osv. – alle dem, der ikke er inkluderet i de her studier,” siger Peter Meldgaard.

Udover at vise, at NSCLC-patienter med en PD-L1-ekspression på en procent eller derover, lever længere, hvis de får Keytruda frem for kemo, viser Keynote-042 også, at der forekom markant færre alvorlige bivirkninger hos patienter, der fik Keytruda end hos de, der fik kemoterapi (18 procent mod 41 procent).

KEYNOTE-042 er det hidtil største kliniske forsøg med Keytruda som en selvstændig behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift