Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

MR-scanning finder aggressiv prostatakræft

MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi, der er standardundersøgelsen på næsten alle danske, urologiske afdelinger.

Scanningerne er samtidig også bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.

Det viser et nyt, dansk studie fra Herlev Hospital, publiceret 8. juni i det amerikanske tidsskrift JAMA.

Et af studiets vigtigste fund er, at 30 procent af mænd, der henvises til en urologisk afdeling på mistanke for prostatakræft, kan undgå unødig biopsi ved MR-scanning, som derudover med stor sikkerhed også kan udelukke aggressive kræfttilfælde.

Det er overlæge Vibeke Berg Løgager, Radiologisk Afdeling; læge, ph.d. Lars Ploug Boesen, Urologisk Afdeling, og overlæge, professor, dr. med. Henrik S. Thomsen, Radiologisk Afdeling, alle Herlev Gentofte Hospital, der i samarbejde med kolleger står bag studiet.

Studiet omfatter over 1000 danske mænd, der mellem november 2015 og juni 2017 blev MR-scannet efter at være blevet henvist til Urologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital på mistanke om prostatakræft, hvor man fandt indikation for diagnostiske vævsprøver.

Ikke interesseret i at finde de fredelige kræftforandringer

”MR-scanning viser langt tydeligere og mere præcist, om en mand har en alvorlig kræftknude i prostata, og hvor den sidder, så man kan guide en biopsi-nål direkte mod det mest aggressive sted og stille en præcis diagnose med få vævsprøver,” siger Vibeke Løgager.

”Dette gøres blandt andet ved en særlig scanningsteknik, hvor man kan se, om der er en celletæthed, der tyder på aggressiv kræft. Det er efterhånden dokumenteret i mange studier,” siger hun.

”Omvendt kan MR-scanning i langt de fleste tilfælde bruges til at udelukke de mænd, der ikke har kræft eller blot har små fredelige celleforandringer, der ikke kræver behandling, da de ikke ses godt på MR,” siger Lars Ploug Boesen.

”Når man ikke ser dem, foretages der ikke vævsprøver. Det er en fordel, for vi er ikke interesserede i at finde de små fredelige kræftforandringer, som vi ved udvikles med alderen, og som ikke udgør nogen fare. Vi går efter de aggressive tilfælde.”

Overordnet viser studiet, at 30 procent af mændene under mistanke for prostatakræft kan undgå vævsprøve, hvis de bliver MR-scannet.

”Et stort dilemma er mænd med tidligere negative biopsier, som stadig har forhøjet PSA. Grundet usikkerheden med ultralydsvejledte vævsprøver gentager man dem, hos nogle mænd flere gange, hvilket både er ressourcekrævende og risikofyldt, ” siger Lars Ploug Boesen.

”En MR-scanning er meget bedre til at risikostratificere og finde de aggressive kræftknuder, der kræver behandling. Har manden en normal MR-scanning, vil vi bruge den til at sige, at han er frikendt for nu. Så undgår man flere prøver og kontroller.”

Ultralyd ser kun halvdelen

”På Herlev Hospital lavede vi pilot-studier i nullerne, og da vi fik en 3T MR-scanner, kom der gang i de kliniske studier. På langt de fleste hospitaler både i Danmark og i udlandet bruger man altid ultralydsstyret nålevævsprøve, der ganske vist er hurtig, men langt mere usikker,” fortæller Lars Boesen:

”Diagnosen stilles ved ultralydsvejledte biopsier fra bagsiden af prostata. Men selv om tre ud af fire kræftknuder sidder bagtil, kan der sagtens sidde en kræftknude uden for vævsprøvefeltet. Især kræftknuder, der sidder fortil i prostata, overses ofte ved ultralydsvejledte biopsier, da biopsi-nålen, der kun er 18 mm lang, ofte ikke når frem til tumoren.”

”Eftersom over halvdelen af kræftknuderne ikke kan ses på ultralyd, tager man traditionelt altid 10-12 screenings-vævsprøver spredt i prostata i håb om at ramme en eventuel kræftknude og i håb om at ramme den det mest aggressive sted, så sygdommen risikovurderes korrekt. Det er dog langtfra altid det lykkes.”

Undgår unødige biopsier

”Prostata er det eneste organ i kroppen, hvor man tager den slags vævsprøver, uden at de er målrettede. Nålen kan ramme rask, halvsygt eller meget sygt væv, og inde i det syge kan der være noget, der er værre. For en kræftknude kan være bygget op af både fredelige og aggressive elementer, og der er derfor stor risiko for ikke at finde svulsten eller ved en tilfældighed ramme forandringer, der ikke er signifikante,” siger Lars Ploug Boesen.

”Usikkerheden ved ultralydsvejledte biopsier gør desuden at alle mænd, der er under mistanke for prostatakræft, bliver nødt til at få foretaget vævsprøver, selvom kun ca. halvdelen har kræft og endnu færre behandlingskrævende, aggressiv sygdom. Et af de vigtigste elementer ved MR-skanning er derfor at undgå unødige vævsprøver, som indebærer risiko for infektioner og blødninger. Cirka fem pct. af mændene bliver indlagt med sepsis,” siger Lars Ploug Boesen.

Man ved, at ca. 60 pct. af alle 60-årige mænd har små, fredelige kræftforandringer, som man ofte finder ved en tilfældighed ved ultralydsvejledte biopsier, hvilket øger risikoen for overdiagnostik og dermed overbehandling.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.