Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

MR-scanning finder aggressiv prostatakræft

MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi, der er standardundersøgelsen på næsten alle danske, urologiske afdelinger.

Scanningerne er samtidig også bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.

Det viser et nyt, dansk studie fra Herlev Hospital, publiceret 8. juni i det amerikanske tidsskrift JAMA.

Et af studiets vigtigste fund er, at 30 procent af mænd, der henvises til en urologisk afdeling på mistanke for prostatakræft, kan undgå unødig biopsi ved MR-scanning, som derudover med stor sikkerhed også kan udelukke aggressive kræfttilfælde.

Det er overlæge Vibeke Berg Løgager, Radiologisk Afdeling; læge, ph.d. Lars Ploug Boesen, Urologisk Afdeling, og overlæge, professor, dr. med. Henrik S. Thomsen, Radiologisk Afdeling, alle Herlev Gentofte Hospital, der i samarbejde med kolleger står bag studiet.

Studiet omfatter over 1000 danske mænd, der mellem november 2015 og juni 2017 blev MR-scannet efter at være blevet henvist til Urologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital på mistanke om prostatakræft, hvor man fandt indikation for diagnostiske vævsprøver.

Ikke interesseret i at finde de fredelige kræftforandringer

”MR-scanning viser langt tydeligere og mere præcist, om en mand har en alvorlig kræftknude i prostata, og hvor den sidder, så man kan guide en biopsi-nål direkte mod det mest aggressive sted og stille en præcis diagnose med få vævsprøver,” siger Vibeke Løgager.

”Dette gøres blandt andet ved en særlig scanningsteknik, hvor man kan se, om der er en celletæthed, der tyder på aggressiv kræft. Det er efterhånden dokumenteret i mange studier,” siger hun.

”Omvendt kan MR-scanning i langt de fleste tilfælde bruges til at udelukke de mænd, der ikke har kræft eller blot har små fredelige celleforandringer, der ikke kræver behandling, da de ikke ses godt på MR,” siger Lars Ploug Boesen.

”Når man ikke ser dem, foretages der ikke vævsprøver. Det er en fordel, for vi er ikke interesserede i at finde de små fredelige kræftforandringer, som vi ved udvikles med alderen, og som ikke udgør nogen fare. Vi går efter de aggressive tilfælde.”

Overordnet viser studiet, at 30 procent af mændene under mistanke for prostatakræft kan undgå vævsprøve, hvis de bliver MR-scannet.

”Et stort dilemma er mænd med tidligere negative biopsier, som stadig har forhøjet PSA. Grundet usikkerheden med ultralydsvejledte vævsprøver gentager man dem, hos nogle mænd flere gange, hvilket både er ressourcekrævende og risikofyldt, ” siger Lars Ploug Boesen.

”En MR-scanning er meget bedre til at risikostratificere og finde de aggressive kræftknuder, der kræver behandling. Har manden en normal MR-scanning, vil vi bruge den til at sige, at han er frikendt for nu. Så undgår man flere prøver og kontroller.”

Ultralyd ser kun halvdelen

”På Herlev Hospital lavede vi pilot-studier i nullerne, og da vi fik en 3T MR-scanner, kom der gang i de kliniske studier. På langt de fleste hospitaler både i Danmark og i udlandet bruger man altid ultralydsstyret nålevævsprøve, der ganske vist er hurtig, men langt mere usikker,” fortæller Lars Boesen:

”Diagnosen stilles ved ultralydsvejledte biopsier fra bagsiden af prostata. Men selv om tre ud af fire kræftknuder sidder bagtil, kan der sagtens sidde en kræftknude uden for vævsprøvefeltet. Især kræftknuder, der sidder fortil i prostata, overses ofte ved ultralydsvejledte biopsier, da biopsi-nålen, der kun er 18 mm lang, ofte ikke når frem til tumoren.”

”Eftersom over halvdelen af kræftknuderne ikke kan ses på ultralyd, tager man traditionelt altid 10-12 screenings-vævsprøver spredt i prostata i håb om at ramme en eventuel kræftknude og i håb om at ramme den det mest aggressive sted, så sygdommen risikovurderes korrekt. Det er dog langtfra altid det lykkes.”

Undgår unødige biopsier

”Prostata er det eneste organ i kroppen, hvor man tager den slags vævsprøver, uden at de er målrettede. Nålen kan ramme rask, halvsygt eller meget sygt væv, og inde i det syge kan der være noget, der er værre. For en kræftknude kan være bygget op af både fredelige og aggressive elementer, og der er derfor stor risiko for ikke at finde svulsten eller ved en tilfældighed ramme forandringer, der ikke er signifikante,” siger Lars Ploug Boesen.

”Usikkerheden ved ultralydsvejledte biopsier gør desuden at alle mænd, der er under mistanke for prostatakræft, bliver nødt til at få foretaget vævsprøver, selvom kun ca. halvdelen har kræft og endnu færre behandlingskrævende, aggressiv sygdom. Et af de vigtigste elementer ved MR-skanning er derfor at undgå unødige vævsprøver, som indebærer risiko for infektioner og blødninger. Cirka fem pct. af mændene bliver indlagt med sepsis,” siger Lars Ploug Boesen.

Man ved, at ca. 60 pct. af alle 60-årige mænd har små, fredelige kræftforandringer, som man ofte finder ved en tilfældighed ved ultralydsvejledte biopsier, hvilket øger risikoen for overdiagnostik og dermed overbehandling.

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.