MSD Branding 930x180 Public
Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Æggestokkræft på vej til at blive kronisk sygdom

ESMO 2016: Det var næsten synd for de andre forskere, der skulle præsentere deres resultater på lørdagens pressemøde. Alle på nær et enkelt spørgsmål blev stillet til Mansoor Mirza og hans studie i PARP-hæmmeren niraparib’s effekt på den progressionsfrie overlevelse ved platin-sensitiv æggestokkræft.

Så snart mødet blev erklæret færdigt, kastede størstedelen af de tilstedeværende journalister sig over ham med fremstrakte mikrofoner og blitzende kameraer. Scenariet gentog sig til præsentationen på Presidential Symposium lørdag eftermiddag, hvor en stuvende fuld sal tog imod Mansoor Mirza.

Det er også overbevisende resultater, den ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, fremlægger, og et budskab, der er til at forstå: Alle patienter med platin-sensitiv æggestokkræft bør fremover behandles med niraparib.

”Resultaterne kommer til at ændre den måde, vi behandler vores patienter på, og hvad vi kan fortælle dem. Med den her behandling kan vi gøre æggestokkræft til en kronisk sygdom, som man kan leve med, uden at have svære bivirkninger fra kemoterapi og uden at få tilbagefald. Patienterne tager én pille om dagen og fungerer godt. De kan arbejde og være sammen med deres familie. Det er fantastisk,” siger Mansoor Mirza.

ENGOT-OV16/NOVA er det første fase 3-studie, der har undersøgt effekten af og sikkerheden ved niraparib som vedligeholdelsesbehandling af patienter med tilbagefald af æggestokkræft, som har haft effekt af platin-baseret kemoterapi.

Studiet blev udført i samarbejde med European Network of Gynaecological Oncology Trial (ENGOT) og er netop offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Effekt i alle grupper

I alt 533 patienter fra 15 lande deltog i studiet. 203 af patienterne havde BRCA-mutation og 350 havde ikke. Resultaterne viser, at niraparib signifikant forbedrer den progressionsfrie overlevelse (PFS) sammenlignet med placebo i begge kohorter, såvel som i alle subgrupper.

ENGOT-OV16/NOVA har testet niraparib i både BRCA-positive og -negative, samt HRD (Homologous Recombination Deficiency)-positive og -negative patienter. I alle grupper er billedet det samme: Stoffet virker overordentlig godt.

For BRCA-positive patienter var PFS 21 måneder hos de patienter, der fik niraparib, versus 5,5 måneder i placebogruppen.

For BRCA-negative patienter var PFS 9,3 måneder i niraparib-gruppen versus 3,9 måneder i placebrogruppen.

For BRCA-negative HRD-positive patienter var PFS 12,9 procent i niraparib-gruppen versus 3,8 måneder i placebogruppen.

Alle bør have det

Fordi resultaterne viser, at alle grupper har gavn af niraparib, bør alle nu tilbydes behandlingen, mener Mansoor Mirza.

”Dem, som har BRCA-mutation, har bedst effekt, men det betyder ikke, at de andre grupper ikke har effekt. De grupper, der ikke har de mutationer, som vi har testet for, har alligevel fordoblet deres progressionsfrie overlevelse. Alle uanset test har rigtig stor effekt af behandlingen – så det vil sige, at alle de grupper, der deltog i undersøgelsen, bør have behandlingen,” siger Mansoor Mirza.

Mansoor Mirza mener, at det stadig er nødvendigt at teste for BRCA-mutation, men at man godt kan spare HRD-testen.

”Selvom det ikke vil påvirke beslutningen om niraparib, er BRCA-mutationstest nødvendig at tage, fordi det involverer rådgivning af hele familien. Jeg mener derimod ikke, at det er nødvendigt at foretage HRD-test, når skellet ikke er så stort mellem de to grupper – det vil være spild af vores skattepenge,” siger Mansoor Mirza.

Ændrer det hele

Æggestokkræft har indtil nu været en sygdom, man dør af. Den eneste reelle mulighed har været kemoterapi, og på grund af de mange bivirkninger ved kemo har behovet for at finde en både mere effektiv og mindre toksisk behandling været stort, fortæller Mansoor Mirza.

”Vi kan ikke give mere end seks serier kemoterapi, fordi der kommer bivirkninger. Patienterne får tilbagefald, får kemo, får tilbagefald og får kemo igen. Pauserne bliver kortere og kortere, og til sidst dør patienten,” siger han og tilføjer:

”Efter 18 måneders opfølgning på niraparib i de her patienter, som har haft tilbagefald af kræft, og som alle vil have fået tilbagefald igen efter kemoterapi, er 30-40 procent stadigvæk på behandlingen uden tilbagefald. Det er stort.”

Bivirkningerne er tolerable

Mere end 10 procent af patienterne i forsøget fik bivirkninger af alvorlighedsgraden 3 eller 4 efter behandling med niraparib. 28 procent af dem havde trombocytopeni, 25 procent havde anæmi, og 11 procent havde neutropeni. Bivirkningerne blev afhjulpet ved at justere dosis, og patienterne kunne herefter fortsætte deres behandling.

Behandlingen havde ingen effekt på patienternes livskvalitet i forhold til placebo, fortæller Mansoor Mirza:

”Der er bivirkninger ved behandlingen, men hvis man ser på patienternes livskvalitet, som de selv har svaret på, bliver den ikke påvirket af behandlingen. Det vil med andre ord sige, at bivirkningerne kan klares uden, at man ødelægger patienternes livskvalitet.”

Der er endnu ikke data på den samlede overlevelse, men de foreløbige data tyder på, at de også er gode, fortæller Mansoor Mirza.

 

Næste skridt er at undersøge, hvilke patienter med HRD som ikke responderer på PARP-hæmmere, og hvorfor, samt hvilke patienter som responderer på behandlingen i lang tid, og hvorfor. Det er også nødvendigt at finde ud af, om der er andre ikke-HRD-faktorer, såsom f.eks. cyclin E-positivitet, som kan forudsige, hvilke patienter, som vil reagere på behandlingen.

Tags: ESMO2016

FORSIDEN LIGE NU

DMCG støtter op om KB’s ministerhenvendelse

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Lægeforeningen og kræftlægernes formænd støtter nu op omkring Kræftens Bekæmpelse, som har bedt sundhedsminister Ellen Thrane (V) om at tvinge sygehusledelserne til at overholde Folketingets regler og love om ventetider for kræftpatienter. Især i Region…
Leif Vestergaard

Kræftens Bekæmpelse har mødt ministeren om livstruende ventetider

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Ventetider for kræftpatienter går den gale vej. Og det har de i delvis ubemærkethed gjort i flere år.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift