Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Opfølgende resultater på revolutionerende forskning i æggestokkræft på ASCO

ASCO 2017: På den årlige ASCO-kongres vil overlæge Mansoor Mirza blandt andet tale om opfølgende analyser på NOVA studiets revolutionerende resultater fra 2016. Resultater, der viste, at medicinen Niraparib har en PFS forlængende virkning på patienter med platinsensitiv æggestofkræft.

Alle kvinder med platinsensitiv æggestokkræft -  det vil sige patienter, der får et tilbagefald seks måneder eller længere efter den sidste behandling med en platinbaseret kemoterapi og som efterfølgende har responderet på platin baseret behandling - bør fremover behandles med vedligholdelses PARP-hæmmeren Niraparib. Så kontant lød budskabet fra overlæge ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, Mansoor Mirza, i efteråret 2016. Og med god grund. Med fase 3-studiet ENGOT-OV16/NOVA har forskere med Mansoor Mirza i spidsen undersøgt effekten ved Niraparib som vedligeholdelsesbehandling af patienter med tilbagefald af æggestokkræft, som har haft effekt af platinbaseret kemoterapi. Det viste sig, at Niraparib forbedrer den progressionsfrie overlevelse sammenlignet med alle kohorter samt alle subgrupper. Resultaterne blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Dengang var begejstringen stor fra alle kanter, og fra Mansoor Mirza lød det blandt andet, at resultaterne vil komme til at ændre den måde, patienterne behandles.

”Med den her behandling kan vi gøre æggestokkræft til en kronisk sygdom, som man kan leve med, uden at have svære bivirkninger fra kemoterapi og uden at få tilbagefald. Patienterne tager én pille om dagen og fungerer godt. De kan arbejde og være sammen med deres familie. Det er fantastisk,” sagde han til Medicinsk Tidsskrift.

I dag er han lige så begejstret.

Endnu et skridt på vejen

Efter resultaterne af studiet, hvor 553 patienter fra 15 forskellige lande deltog over tre år, blev behandlingen straks sendt til godkendelse hos både det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og den amerikanske lægemiddelmyndighed (FDA). Hos FDA er behandlingen allerede godkendt til alle patienter med plantinsensitive sygdomme i vedligeholdelsesbehandling.

”Det giver god mening, at godkendelsesproceduren er gået hurtigt, for med Niraparib har vi nu en effektiv behandling ikke alene til BRCA-positive patienter, men også til BRCA-negative patienter og uanset HRD status,” siger Mansoor Mirza. Han tilføjer, at danske læger forhåbentlig allerede kan begynde at udskrive medicinen fra vinteren 2017, idet han forventer, at også EMA og RLK vil hastebehandle godkendelsen.

Kan have virkning på andre kræfttyper

Indtil nu har lignende typer af kræftmedicin kun hjulpet omkring 15 procent af befolkningen, mens det for Niraparib gælder, at op mod 70-75 procent får en god virkning. Alt efter hvor mange patientgrupper EMA godkender behandlingen til, kan det tal stige, konkluderer Mansoor Mirza.

Han fremhæver ligeledes, at Niraparib og andre PARP-hæmmere potentielt kan have en god effekt i forbindelse med behandling af andre kræfttyper, og denne type forsøg samt flere andre kører for fuld kraft.

”Udover Niraparib har vi forsøg kørende med flere forskellige PARP-hæmmere som behandling af både prostatakræft, livmoderkræft, brystkræft og flere andre kræfttyper,” siger han og fortæller desuden, at der blandt andet pågår forskning i virkningen af at give stoffet lige efter diagnosticering frem for som vanligt at vente på tilbagefald. Desuden forskes der i en kombinationsbehandling med Bevacizumab, og andre studier kombinerer PARP-hæmmere med  immunbehandling.  Resultater fra en fase 3 undersøgelse med Olaparib offentliggøres på ASCO, hvor han skal deltage i adskillige sessioner.

Om studiet

ENGOT-OV16/NOVA har testet niraparib i både BRCA-positive og -negative, samt HRD (Homologous Recombination Deficiency)-positive og -negative patienter. I alle grupper er billedet det samme: Stoffet virker overordentlig godt.

For BRCA-positive patienter var PFS 21 måneder hos de patienter, der fik niraparib, versus 5,5 måneder i placebogruppen.

For BRCA-negative patienter var PFS 9,3 måneder i niraparib-gruppen versus 3,9 måneder i placebrogruppen.

For BRCA-negative HRD-positive patienter var PFS 12,9 procent i niraparib-gruppen versus 3,8 måneder i placebogruppen.

Fakta: Behandling med Niraparib
Når en patient behandles med Niraparib skal vedkommende tage tre piller om dagen med et aktivt stof, som svækker kræftcellerne. Niraparib virker ved at forhindre kræftcellerne i at reparere sig selv, hvorfor de får sværere ved at dele sig. Når cellerne ikke kan dele sig, kan de heller ikke sprede sig og give tilbagefald, som det normalt sker i sygdomsforløbet.
Kilder: Mansoor Mirza og Videnskab.dk

Æggestokkræft i Danmark

Kræft i æggestokkene rammer oftest kvinder mellem 65 og 75. Mellem 2010 og 2014 fik i gennemsnit 553 danske kvinder hvert år stillet diagnosen. I samme periode døde i gennemsnit 376 kvinder hvert år af sygdommen. I 2014 var den mest dødelige kræftform hos både mænd og kvinder lungekræft.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

DMCG støtter op om KB’s ministerhenvendelse

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Lægeforeningen og kræftlægernes formænd støtter nu op omkring Kræftens Bekæmpelse, som har bedt sundhedsminister Ellen Thrane (V) om at tvinge sygehusledelserne til at overholde Folketingets regler og love om ventetider for kræftpatienter. Især i Region…
Leif Vestergaard

Kræftens Bekæmpelse har mødt ministeren om livstruende ventetider

17. august 2017 Samfund Maria Cuculiza
Ventetider for kræftpatienter går den gale vej. Og det har de i delvis ubemærkethed gjort i flere år.
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift