Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Olaparib øger livskvaliteten for patienter med æggestokkræft

ASCO 2017: Patienter med æggestokkræft får ikke alene en 70 procents længere progressionsfri overlevelse (PFS) med Lynparza, men det sker også uden at det forringer deres livskvalitet.

Det antyder en ny undersøgelse, SOLO-2, der blev præsenteret på den amerikanske onkologikongres, ASCO 2017 i Chicago (Abstrakt 5507).

Resultaterne er baseret på et randomiseret forsøg med 295 patienter med tilbagefald efter kemobehandling af kimlinie BRCA æggestokkræft.

Patienterne fik enten Lynparza eller placebo som vedligeholdelsesbehandling efter respons på kemoterapi. Normalt er den mediane PFS for denne type æggestokkræft på seks måneder, men olaparib medførte en mere end tre gange bedre PFS end placebo i undersøgelsen. Efter to tredjedele af forsøget var den mediane PFS for olaparib-gruppen hele 19,1 måneder, mens den forudsigeliget nok kun var på 5,5 måneder i placebogruppen.

Og denne forbedring skete uden omkostninger for deres helbredsrelaterede livskvalitet, hvilket lever op til forskernes forventninger.

"Vores forudgående hypotese var, at vedligeholdelsesbehandling med olaparib ikke ville påvirke HRQOL negativt sammenlignet med placebo og ville være forbundet med yderligere patientcentrerede fordele i form af forlængelsen af ​​PFS, der er det primære endepunkt for SOLO2," skriver forskerne om forsøget.

HRQOL blev vurderet ud fra en test forkortet FACT-O TOI (Functional Assessment of Cancer Therapy-Ovarian Trial Outcome Index) af alle 295 patienter. Testen skulle primært måle ændringer i funktionel og fysisk velvære og symptomer, herunder bivirkninger i en 12 måneders periode. Sekundære planlagte analyser omfattede varigheden af ​​'god livskvalitet' med tiden uden symptomer på sygdom eller toksicitet (TWiST) og kvalitetsjusteret PFS (QAPFS).

Resultaterne viste, at der ingen signifikant skadelig virkning var ved olaparib i HRQOL-testen, mens der faktisk var en signifikant forbedring for patienter på vedligeholdelses olaparib i TWiST (13,5 vs 7,2 måneder i placebogruppen) og QAPFS (14,0 vs 7,3 måneder i placebogruppen).

Den signifikante forbedring i PFS med olaparib var således også forbundet med yderligere fordele for patienten i form af længere varighed uden symptomer på sygdom eller behandlingstoksicitet og længere kvalitetsjusteret PFS (QAPFS).

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.