Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Et nyt kapitel indenfor blærecancer

ASCO 2017: Efter mange års relativ stilstand i udviklingen af behandling indenfor blærecancer, har der i løbet af de seneste par år vist sig helt nye behandlingsmuligheder og en stadig strøm af positive data indenfor området.

For overlæge Mads Agerbæk, Klinisk Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er årets ASCO i Chicago en løfterig oplevelse, ligesom han med glæde noterer sig, at Opdivo (nivolumab) netop er godkendt af EMA til behandling af lokalt avanceret, inoperabelt eller metastatisk urothelial carcinom hos voksne efter svigt af tidligere plantinholdig behandling.

Mandag bød ASCO 2017 i Chicago på en oral session med fire studier, der alle i Mads Agerbæks øjne var interessante og alle hver især bestyrker det verdensbillede han og hans kollegaer arbejder ud fra.

”Det tegner alt sammen et billede af, hvor vi er på vej hen.  Immunterapi har helt sikkert en plads i behandling indenfor blærekræft,” siger Mads Agerbæk, der mener, de seneste studier styrker hans og kollegaernes verdensbillede af at der i disse år sker gennembrud i behandlingen.

”Det er helt sikkert positivt, og overordnet står vi overfor et nyt kapitel indenfor blærecancer. De seneste studier underbygger, at vi har fat i noget, der kan blive til en hel række nye håndtag, som vi kan skrue på. Det er vigtigt ikke mindst i behandling til patienter, som vi ikke har haft nogen behandling til før. De foreløbige data tyder på, at i størrelsesordenen 15-20 procent af patienterne oplever et meget langvarigt respons på behandlingen,” siger han og tilføjer:

”Det hele forudsætter jo, at vi får lov af Medicinrådet til at bruge behandlingerne og at der er råd – ikke bare som andenlinjebehandling, som der er solide data på i dag,” siger Mads Agerbæk, der gætter på en tidshorisont, der hedder efteråret 2017, før han og hans kollegaer kan tage de nye behandlinger i brug. 

”Der er stor forskel på, om man behandler for at give mange patienter en kortvarig effekt i form af for eksempel to måneders længere levetid, eller man skaber en regulær langvarig overlevelse for de få. Men jeg ved godt, hvad jeg ville ønske som patient, hvis der nu er denne behandlingsmulighed.”

Blandt interessante elementer i de fire studier, der blev præsenteret på sessionen ’Genitourinary (nonprostate) Cancer’ nævner han fremlagte data på pembrolizumab overfor kemoterapi.

”Dette andenlinje studie er 1,5 års follow up data, som bestyrker tidligere data (Abstrakt 4501). De viser, at pembrolizumab giver en overlevelsesgevinst i forhold til kemoterapi. Og ikke nok med det, bivirkningprofilen favoriserer også immunterapi. Der er væsentlig mildere bivirkninger, hovedparten af patienterne har i realiteten ingen bivirkninger. Mens kemoterapi giver langt de fleste patienter bivirkninger, har kun ca. 20 procent bivirkninger ved immunterapi, og langt overvejende er der tale om bivirkninger, som kan håndteres. Dette tegner en ny standard til patienterefter cisplatin,” siger han.

Ifølge Mads Agerbæk er udfordringen dog, at det stadig langt fra er alle patienter der har gavn af behandlingen.

”Hvis vi ser på clinical benefit rate, så nærmer den sig 50 procent. Og det er jo positivt. Men vi vil gerne højere op, og det arbejder vi på,” siger han.

Det andet fremlagte studie omhandlede patienter, der ikke kan tåle cisplatin, men fik pembrolizumab (Abstrakt 4502). Dette studie har stadig så kort opfølgning, at man endnu ikke kan sige noget om overlevelsen. Data for respons var til gengæld positive. Knap en tredjedel af patienterne opnåede signifikant skrumpning af tumorerne og yderligere ca. 20 procent opnåede stilstand i sygdommen.

”Det er op til myndighederne, om vi kan komme til at bruge det som førstelinjebehandling, men studiet dokumenterer i hvert fald, at der helt sikkert er en effekt. Og her er der stadig tale om en relativ atoksisk behandling.

Der er patienter, som ikke er egnede til at modtage behandling med cisplatin. De kan være for gamle, har nedsat nyrefunktion eller de er generelt for dårlige. Specielt i lyset af det er det flotte responsrater, data ligger væsentligt over kemoterapi, og jeg forventer, at også overlevelsesdata vil se positive ud,” siger han.

”Det er op til myndighederne, hvor meget mere data vi skal se, før vi kan give behandlingen i førstelinje til dem, der ikke kan tåle cisplatin. Men det er en relativ atoksis behandling, hvilket er væsentligt for denne gruppe. Jeg mener, at næsten hver fjerde af patienterne i studiet var over 80 år. Og hvis man i den gruppe ser patienter, der bliver helbredt, - hvilket vi jo ikke ser med kemoterapi – så må man sige, det er et fantastisk gennembrud.”

Det tredje studie, som blev fremlagt, var et kombinationsstudie, der omhandlede en kombination mellem pembrolizumab og præparatet epacadosat, der ikke i sig selv har effekt som cancerpræparat men som virker ved at gøre tumormiljøet mere fremmende for immunreaktion (Abstrakt 4503).

”Præparatet og kombinationen tolereres vældig fint. Det øger ikke nævneværdigt toksititen. Så vi opnår øget effekt til gengæld for meget beskeden bivirkningsøgning.

Det er igen tidligere data, det tegner dog et billede af, hvor vi er på vej hen. Men vi venter på resultaterne af de afsluttede fase III studier. Der igangsættes i øjeblikket en lang række studier af kombinationer af noget vi kender i forvejen, kemoterapi, med immunmodulerende behandling samt af kombinationer af immunmodulerende og andre targetterede behandlinger. Udfordringen bliver at skabe overbik og designe studierne rationelt, så vi både får prøvet mulighederne af og samtidig får et solidt grundlag at basere fremtidens behandlingsalgoritmer på,” siger han.

Den sidste fremlæggelse, Mads Agerbæk overværede, handlede om genetisk karakteristik blærekræftsygdommen (Abstrakt 4500).

”Studiet gik meget i dybden med genetisk analyse af blærekræfttumorer, og perspektivet er, at vi kan blive klogere på de meget forskellige genetiske varianter sygdommen har.

Det er ikke noget, der rigtig får direkte klinisk betydning endnu. Vi skal en tur mere rundt om det før vi kan bruge det i klinikken, men det er bestemt spændende, og det er glædeligt, at det arbejde, der i et stykke tid har været i gang på for eksempel brystkræft- og lungekræftområdet, nu også hjælper os med at blive klogere på blærecancerpatienter. Vi kan kigge sygdommen i kortene og blive bedre til at stratificere patienterne og på en meningsfuld måde skræddersy behandlingen. Og det er meget tilfredsstillende, det ser jeg meget frem til,” siger han.

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

Modermærkekræftpatienter kan snart tilbydes adjuverende behandling

12. september 2017 Hudkræft Signe Juul Kraft
ESMO2017: Fra ikke at kunne tilbyde nogen adjuverende behandling til modermærkekræftpatienter får lægerne, sandsynligvis inden for den nærmeste fremtid, hele to behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at forhindre tilbagefald. Det står klart efter, at…

Studier bekræfter dansk behandling af gynækologisk kræft

12. september 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
ESMO2017: Den danske behandling af gynækologisk kræft har fat i den lange ende. Det viser to studier, der bekræfter dansk praksis i hhv. livmoderhalskræft og æggestokkræft.
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift