Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Gode fase 1-data for niraparib i kombination med bevacizumab

ESMO2017: Det er kun et år siden, at der blev præsenteret imponerende overlevelsesdata for PARP-hæmmeren niraparib (Zejula).

Nu er det nordiske selskab for gynækologi godt i gang med at teste stoffet i kombination med antistoffet bevacizumab (Avastin) hos æggestokkræftpatienter med tilbagefald.

På ESMO præsenterede Mansoor Mirza fra Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, en poster med resultater fra fase 1-delen af studiet, hvor man har testet dosis og toksicitet for kombinationsbehandlingen i 12 æggestokkræftpatienter med tilbagefald. Der var overvældende stor interesse for posteren, som er næste skridt i niraparib-behandlingen, fortæller Mansoor Mirza.

Resultaterne fra fase 1-studiet viser, at niraparib og Avastin kan gives sammen ved maksimal dosis uden, at toksiciteten øges.

”Det er de samme bivirkninger, vi ser som ved monoterapi, og effektmæssigt viser det, at patienterne har en gennemsnitlig progressionsfri overlevelse på 49 uger. Det er det samme som ved kemo, men til gengæld slipper man for alle de bivirkninger, der er ved kemo. Patienterne vil få kemo senere i forløbet, men med kombinationsbehandlingen kan de vente med at få det,” siger Mansoor Mirza.

Forskerne bag studiet er i fuld gang med at inkludere patienter til den randomiserede fase 2-del af studiet, og har foreløbig inkluderet godt 70 patienter. Inklusionen er færdig ved slutningen af året, og Mansoor Mirza regner med at have de første data fra fase 2-undersøgelsen klar sidst i 2018.

”Jeg forventer, at undersøgelsen vil vise, at kombinationen er bedre end monoterapi, og at det vil betyde, at vi kan gå i gang med at planlægge, hvordan vi skal lægge behandlingen ind i vores algoritmer i fremtids kliniske studier,” siger han.

God livskvalitet for patienter på niraparib

Årets ESMO bød også på data for livskvaliteten hos patienter, der får niraparib. Dataene blev præsenteret fredag eftermiddag på en session om gynækologisk kræft og er en del af studiet ENGOT-OV16/NOVA, som Mansoor Mirza præsenterede sidste år. Dataene viser, at patienterne bliver i årevis på behandlingen, og at de ikke oplever deres livskvalitet som dårligere end, hvis de får placebo. Derimod er livskvaliteten på nogle parametre, f.eks. smerte, bedre end placebo.

”Det bekræfter, at vi ikke påvirker patienterne på en negativ måde ved at give vedligeholdelsesbehandling med niraparib, bortset fra, at de skal huske at tage tre piller dagligt. Der er naturligvis bivirkninger, men patienterne mener ikke, at behandlingen påvirker deres dagligdag negativt. Det er rigtig fint at få vist,” siger Mansoor Mirza.

I studiet blev der ikke observeret signifikant forskel i gennemsnitlige PRO (patientrapporterede oplysninger)-score mellem niraparib- og placeboarmene. Justerede HUI (health utility index )-scoringer var ens i begge arme ved start af forsøget, men gennemsnitsjusterede HUI-præprogressionsscorer var højere i niraparib-armen (0,812 vs 0,803 i gBRCAmut-kohorten; 0,845 versus ,828 i ikke-gBRCAmut-kohorten). Hæmatologiske toksiciteter havde ingen skadelig virkning på patienternes overordnede sundhedsanvendelse.

Alt i alt tyder dataene på, at patienter, som behandles med niraparib, kontinuerligt kan opretholde deres livskvalitet under behandling, lyder det i studiets konklusion.

Tags: ESMO2017

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift