MSD Branding 930x180 Public
Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gratis adgang til tusindvis af blod- og vævsprøver til kræftforskning

Kræftforskere kan få stor gavn af at tænke Dansk CancerBiobank ind i deres forskning, ikke mindst når forskningen handler om personlig medicin.

Sådan lyder budskabet fra Estrid Høgdall, som er leder af Dansk CancerBiobank og leder af Molekylær Enheden på Herlev Hospital.

Dansk CancerBiobank blev etableret af regionerne i 2009 og er et nationalt samarbejde mellem afdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra patienter med en mulig kræftdiagnose. Biobanken giver adgang til flere tusinde prøver fra kræftpatienter, som kan bruges til forskning.

”Hvis man skal lave en undersøgelse, der skal baseres på retrospektivt materiale, kan man undersøge, om biobanken indeholder det materiale, man skal bruge, så man ikke skal bruge tid på at samle ind, men kan starte hurtigere og komme hurtigere ud med et resultat. Vi kan også være behjælpelige med at organisere og udføre det praktiske arbejde i forbindelse med indsamling af biologisk materiale. Al vores service er gratis når vi tænkes med i forskningsprojektet,” siger Estrid Høgdall.

Dansk CancerBiobanks formål er at bidrage til forbedret diagnostik og behandling af kræft. Meningen er, at den nemme adgang til prøverne/hjælp til indsamling af prøver skal resultere i, at forskere hurtigt kan komme ud med nye resultater og nye behandlingsmetoder, som gerne må resultere i personlig medicin, fortæller Estrid Høgdall:

Estrid HøgdallDen personlige medicin er ofte en dyr behandling. Hvis vi som samfund fortsat skal kunne have råd til denne behandling, har vi brug for mere viden om, hvordan forskellige patienter/patientgrupper reagerer på en given behandling.

Estrid Høgdall

”Biobanken indeholder meget materiale egnet til translationel forskning (den forskning, der ligger mellem basalforskningen og den kliniske anvendelse, red.), hvor man kan være med til at afprøve hypoteser, f.eks. i form af nye biomarkører eller genetiske analyser. Vi har materiale liggende, der er optimalt og målrettet til at kunne bidrage til forskning, så resultaterne hurtigere kan udmøntes i den kliniske hverdag.”

Brug for mere viden

Hun nævner som eksempel på forskning, hvor Dansk CancerBiobank kan bidrage, projekter der afprøver, hvordan forskellige patientkategorier reagerer på en behandling.

”Her kan det være nyttigt, at man tager biologisk materiale ud og finder ud af, om der er nogle molekylære eller genetiske forklaringer på, hvorfor patienterne responderer på behandlingerne på forskellig vis. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem forsker og biobank samt andre personer i projektet. På den måde kan man fremadrettet bruge resultaterne til protokollerede undersøgelser med det formål at selektere patienterne til de rette behandlinger,” siger Estrid Høgdall og tilføjer:

”Den personlige medicin er ofte en dyr behandling. Hvis vi som samfund fortsat skal kunne have råd til denne behandling, har vi brug for mere viden om, hvordan forskellige patienter/patientgrupper reagerer på en given behandling. Sådan at vi så godt som muligt kan vælge den rigtige behandling til den rigtige patient i første hug.”

Dansk CancerBiobank, der er finansieret af regionerne og af de hospitaler hvor arbejdet udføres, har over halvtreds forskningsprojekter kørende i øjeblikket. Et af projekterne ser på, om man kan finde biomarkører, der kan strømline kræftpakkeforløbene for nogle kræftpatienter. Andre projekter er rent prognostiske eller behandlingsmæssige, f.eks. i forhold til specifikke behandlinger, hvor man gerne vil vide mere om, hvordan man kan udvælge de rette patienter.

Ønsker flere henvendelser

Målet er, at Dansk CancerBiobank på sigt skal indeholde biologisk materiale fra alle danske kræftpatienter, og biobanken tilstræber at indeholde biologiske materialer, som afspejler patienternes fulde sygdomsforløb. De mål er biobanken allerede nået et godt stykke med, fortæller Estrid Høgdall:

”Vi samler ind nationalt og på langt de fleste afdelinger, så vi er nået langt. Det, der kan afgøre, om vi ikke har materiale i biobanken, kan f.eks. være, hvis den kræftknude, patienten har, er meget lille. Så går vævet til diagnostikken, for den sammen med den aktuelle behandling selvfølgelig har fortrinsret frem for biobanken. Men ellers har vi som mål at samle ind på alt.”

Estrid Høgdall håber, at biobankens prøver kan blive brugt i endnu flere forskningsprojekter fremover.

”Biobanken bliver mere og mere kendt, men det er et nyt koncept, der lige har skullet sættes i søen. Det er gået over al forventning med at få samlet materiale ind, og de ressourcer har været brugt rigtig godt. Biobanken bliver brugt meget og får et stigende antal henvendelser, men vi vil gerne have, at den bliver brugt endnu mere. Vi vil rigtig gerne have mange flere henvendelser fra forskere, der skal bruge prøver eller samle prøver ind. Målet er, at det i sidste ende skal gavne patienterne,” siger hun.

Hvis man vil vide mere om, hvilke prøver Dansk CancerBiobank indeholder, skal man kontakte sekretariatet. Alle kan spørge, og det er gratis, understreger Estrid Høgdall.

Om Dansk CancerBiobank

Dansk CancerBiobank er et murstensløst nationalt samarbejde mellem afdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. Samarbejdet omfatter hele landet med centerfunktion på Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital. Sekretariatet for Dansk CancerBiobank er placeret på Patologiafdelingen, Herlev Hospital.

Baggrunden for biobanken er Kræftplan 2 fra 2005, og i den senere opfølgning fra september 2007 anbefaledes det at styrke infrastrukturen for den kliniske kræftforskning, blandt andet ved at etablere en national cancerbiobank.

Dansk CancerBiobank er finansieret af Danske Regioner samt af de hospitaler, hvor arbejdet udføres.

FORSIDEN LIGE NU

Meldgaard om immunterapi: Vi ser kun toppen af isbjerget

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Der er ingen tvivl om, at immunterapi har gjort en kæmpe forskel for lungekræftbehandlingen og at behandlingen er kommet for at blive. Det er dog vigtigt at huske på, at der stadig mangler meget viden om immunterapi, mener overlæge Peter Meldgaard fra…

CT-scanning på vej til at blive prognostisk værktøj

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Inden for den nærmeste fremtid vil CT-scanninger kunne bruges til at forudsige, hvilke patienter med lungekræft det vil gå godt, og hvilke det vil gå skidt.
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift