Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftlægerne forstår ikke ja/nej-klinikker

De danske kræftlæger har – med en hårdnakket mangel på vilje – ikke forstået, hvad ja/nej-klinikker går ud på.

Sådan lyder udmeldingen fra professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Frede Olesen, forhenværende formand i Kræftens Bekæmpelse og en af ophavsmændene til begrebet ja/nej-klinikker.

Siden 2007 har Kræftens Bekæmpelse talt for at indføre en trebenet organisation af kræftdiagnostikken, som skal føre til hurtigere diagnostik og større sikkerhed ved diagnostik af ukarakteristiske symptomer.

Kort fortalt mener foreningen, at der skal være tre kræftdiagnostiske indgange:

1. Kræftpakker, når der er svær mistanke om kræft.

2. Diagnostiske centre, når lægen har svært ved at finde ud af, hvad der er galt.

3. Ja/nej-klinikker med let adgang til simple undersøgelser, når det nemt kan afklares, om der er tale om kræft eller ej.

Snart 10 år er gået, siden første spadestik blev taget til ideen om ja/nej-klinikker, og ifølge Frede Olesen har det vist sig særdeles svært at få andet end politisk tilslutning til ideen.

”Det var nok ikke så heldigt, at vi fik lanceret ideen som ja/nej-klinikker, for det har vist sig overordentligt svært at få administratorer og onkologer til at forstå, hvad det drejer sig om. Vi fik lanceret et begreb, som meget få kræftlæger forstår, og så reagerer de reflektorisk med; ”Hvad er det for noget? Vi har nok!”. Jeg har været dybt chokeret og overrasket over, hvor svært det har været, og at det volder så meget bøvl, som det gør,” siger Frede Olesen.

Usikkerhed eller konservatisme?

I en undersøgelse, som Onkologisk Tidsskrift har foretaget blandt 84 kræftlæger svarer 36 procent af de adspurgte ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt Kræftplan IV bør indføre ja/nej-klinikker. En tredjedel svarer ”måske”, mens 6 procent svarer ”ved ikke”. Det efterlader en opbakning til konceptet på 23 procent.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen tror, at modstanden skyldes, at der er stor usikkerhed om, hvad ja/nej-klinikker egentlig er.

”Alle er enige om, at man skal gøre alt, hvad man kan for at stille diagnosen tidligere. Vi har de diagnostiske centre, og vi har kræftpakkerne, men vi ved, at der stadig er en del patienter, der ikke falder ind under kræftpakkerne, og derfor er i et diagnostisk vakuum. Det vil vi gøre alt for at rette

op på, men om det skal være ja/nej-klinikker eller noget andet, er usikkert. Det er noget helt nyt, så jeg tror, at usikkerheden gør, at der er vekslende opbakning. Jeg ved ikke helt, hvad det er, og jeg tror heller ikke ret mange andre ved det,” siger han.

Frede Olesen mener, at den manglende opbakning skyldes en blanding af manglende viden og forandringsresistens:

”En stor del af dem, der siger nej i undersøgelsen, aner ikke, hvad det handler om. Jeg tror, at to ting er drivkraften for konservatismen. Det ene er mangel på vilje til at forstå. Det andet er angst for, at hvis man begynder at gøre ting simpelt, vil der komme en tsunami af overflødige henvisninger. Men det, har vi vist, ikke er tilfældet.”

Han henviser til et projekt om lungekræft fra 2013, hvor 493 patienter med hoste blev randomiseret til enten at komme direkte ind til CT-scanning med et ja/nej-svar eller at gå igennem et forløb, hvor de først blev indkaldt, så skulle tale med en læge, derefter blive undersøgt og til sidst komme ind i ambulatoriet og få svar på undersøgelsen. Resultaterne viste, at der ikke blev udført flere CT-scanninger, selvom de praktiserende læger fik direkte adgang til undersøgelserne. Til gengæld blev der sparet en masse lægetid.

Frede OlesenJa/nej-klinikker er blevet misforstået til at være noget helt nyt, men i virkeligheden er det kun en strømlining og en vis udbygning af det, vi altid har haft.

Frede Olesen

Ikke noget nyt

Ja/nej-konceptet er i sig selv ikke noget nyt, forklarer Frede Olesen:

”Ja/nej-klinikker er blevet misforstået til at være noget helt nyt, men i virkeligheden er det kun en strømlining og en vis udbygning af det, vi altid har haft. Der har altid eksisteret ja/nej-undersøgelser, og det er ikke noget med, at det skal foregå et nyt sted. Det er en raffinering og – hvor der er kapacitetsproblemer – eventuelt en udbygning af et koncept, der altid har eksisteret.”

Han giver som eksempel på en almindelig ja/nej-undersøgelse en patient, der kommer til sin praktiserende læge med noget, der ligner hæmorider:

”Fordi lægen vil være sikker på, at det ikke er kræft i tyktarmen, sender han patienten til undersøgelse på sygehuset. Sygehuset kigger tarmen efter og siger enten, ”nej, der er intet galt”, og så klarer lægen resten, eller at ”ja, der er en polyp, vi skal på jagt efter”. Den type undersøgelser har vi altid haft – der er næsten ikke en borger i Danmark, som ikke har været sendt til en undersøgelse ’for en sikkerheds skyld’.”

Der findes steder i Danmark, der allerede fungerer som ja/nej-klinikker, fortæller Frede Olesen og nævner Speciallægernes Hus i Aarhus og røntgenafdelingen på Vejle Sygehus.

Han kommer med et eksempel på, hvordan det fungerer her:

”En mand, der havde ondt i hoften, var til læge om formiddagen. Lægen sendte, for at udelukke, at der var tale om kræft, en henvisning til røntgenundersøgelse. Kl. 12. var manden til røntgenundersøgelse i Speciallægernes Hus, og næste morgen havde lægen svaret. Fra patienten gik ind ad døren til undersøgelsen, til han var ude igen, gik der under en halv time. Det er sådan det skal fungere. Det burde resten af sygehusvæsnet også kunne præstere.”

Ikke diagnostiske centre

23 af respondenterne i Onkologisk Tidsskrifts undersøgelse har valgt at kommentere på spørgsmålet om, hvorvidt Kræftplan IV bør indføre ja/nej-klinikker. En betydelig del af kommentarerne handler om, at det er tilstrækkeligt med de diagnostiske enheder, som allerede eksisterer.

”Ja/nej-klinikker giver ikke mening; så enkelt er det ikke. Vi har i forvejen diagnostiske enheder, der udreder patienterne hurtigt og effektivt, gennem et veletableret samarbejde mellem diverse afdelinger. Hold fast i dem,” skriver en af respondenterne.

En anden skriver:

”Det kommer an på, hvordan det vil foregå. Vi har jo indført diagnostiske enheder, og det er et udmærket sted at screene patienterne. Vi behøver ikke andre klinikker end de diagnostiske enheder. Man kunne måske udvide antallet eller deres kapacitet, men jeg mener, det er en udmærket måde at gøre det på.”

Frede Olesen pointerer, at meningen med trebens-konceptet er, at de diagnostiske centre kun skal tage sig af de patienter, hvor det kræver mere end en hurtig undersøgelse at finde ud af, hvad der er galt. Derimod er ja/nej-konceptet koncentreret om de simple undersøgelser, hvor det hurtigt kan blive afklaret, om patienten har kræft eller ej.

”Mange har fået den misforståelse, at de diagnostiske centre skal have alt ind mellem himmel og jord. Men det er ikke meningen. De diagnostiske centre skal kun tage sig af de bøvlede patienter, hvor man skal finde ud af, hvad der er galt,” siger Frede Olesen.

Han mener, at vejen til en større accept og udbredelse af ja/nej-klinikkerne går gennem dialog:

”Jeg tror ikke, der er anden udvej end at blive ved med at forklare. Der ligger god og tung dokumentation for konceptet, og vores erfaring er, at når vi kommer i dialog omkring det, forstår de fleste det.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført ved at etablere et afstemningsmodul på Medicinske Tidsskrifters hjemmeside. Når brugerne klikkede på digitalt element, blev de videreført til det digitale spørgeskema, som så blev udfyldt. En del af deltagerne er dog blevet interviewet per telefon til undersøgelse, og deres besvarelser er blevet publiceret på Onkologisk Tidsskrifts hjemmeside.

Undersøgelsen har været forbeholdt læger, og i alt har ca. 1000 kræftlæger haft mulighed for at deltage.

Svarene er indsamlet i perioden 1. november 2015 og 15. januar 2016.

Undersøgelsen har alene haft deltagelse af uddannede kræftlæger fra alle stillingsniveauer. I alt 84 har givet deres svar. Af dem er den største gruppe speciallæger på overlæge eller afdelingslægeniveau. Undersøgelsen har endvidere deltagelse af knap 10 procent ledende overlæger og yderligere 2,4 procent cheflæger. Endelig er 34,5 procent yngre læger og det drejer

sig om medlemmer af Foreningen af Yngre Onkologer, altså læger, der er under speciallægeuddannelse til at blive onkologer.

83 procent af deltagerne i undersøgelsen kommer fra de tre ’store’ regioner, Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Region Nordjylland bidrager med 7,4 procent af deltagerne og Region Sjælland med 9,9 procent.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Den afspejler 84 speciallægers synspunkter.

Den samlede undersøgelse, ’Rapport fra virkeligheden - 84 kræftlægers input til Kræftplan 4’, offentliggøres snart på Onkologisk Tidsskrift og Hæmatologisk Tidsskrift.

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.