Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Finn Cilius Nielsen. Foto: Helle Moos

Diagnostiske centre skal samle kompetencerne

En samling af de våde specialer (bl.a. blod- og vævsprøvediagnostik) i diagnostiske centre på alle landets sygehuse vil være mere effektivt, rentabelt og løfte kvaliteten af diagnostikken. 

Det mener leder af Enhed for Genomisk Medicin på Rigshospitalet professor i klinisk molekylær biologi Finn Cilius Nielsen. Han er inspireret af f.eks. Holland og nogle steder i USA, hvor man ikke arbejder så adskilt som i Danmark, men har organiseret sig, så specialister i patologi, klinisk biokemi etc. er samlet i et laboratoriecenter, hvorfra de arbejder i relation til klinikerne.

”Et af problemerne herhjemme er, at man etablerer de samme teknologier flere steder. Det er så grelt, at jeg oplever, at man parallelopsætter de samme analyser. Hertil kommer, at mange af de nye, generiske teknologier gør brug af samme teknik, uanset om du undersøger en mikroorganisme eller et genom. I stedet for at have fem maskiner stående hvert sit sted, kan der i høj grad være en stordriftsfordel i at samle maskinerne ét sted og køre laboratoriet sammen på tværs af specialerne,” siger Finn Cilius Nielsen.

Han mener, at der bør være diagnostiske centre på alle de danske sygehuse, nogle steder dog mere udbyggede end andre.

”Det er ikke nødvendigt, at alle teknologier er på alle sygehuse, men der er brug for en samling af aktiviteterne med én ledelse, så man kan prioritere ressourcerne bedre. Nogle steder er det måske nok at have en biokemisk afdeling, en blodbank og en mikrobiologisk enhed i centret, mens man f.eks. på Rigshospitalet har brug for flere elementer,” siger Finn Cilius Nielsen.

Med hensyn til hans eget område, genetikken, mener han, at den analytiske, diagnostiske del hører hjemme i et center sammen med de våde specialer.

Multidisciplinære diskussioner

Udover, at det vil være økonomisk gunstigt, vil et samlet diagnostisk center også have den fordel, at det vil være lettere for de behandlende læger at sende og modtage prøvesvar, mener Finn Cilius Nielsen.

”Der er ingen tvivl om, at klinikerne opfatter, at det er meget fragmenteret, når de skal sende prøver fra patienterne. De skal alle mulige steder hen, og de får svar fra mange forskellige steder. Det ville være smart, hvis der udgik svar fra ét sted, hvor alle data var samlet, og hvor man mødtes om at diskutere patienten, ligesom på en konference,” siger han.

Som eksempel på det frugtbare i at samle kompetencer på tværs af specialer nævner Finn Cilius Nielsen Rigshospitalets ’tumor boards’, hvor patologer, genomisk medicinere og kliniske genetikere mødes med leder af fase 1-enheden Ulrik Lassen for at gennemgå konklusionerne på de komplekse undersøgelser, der er lavet af kræfttumorer, og ser på, om de stemmer overens på tværs af undersøgelserne.

Inden for Finn Cilius Nielsens område, genomisk medicin, inddrages der også folk fra forskellige specialer, som laver en samlet konklusion omkring patienten.

”Det fungerer rigtig godt. Det er berigende for det faglige niveau, og der bliver holdt mere fast i patienten, fordi der er en tæt dialog med de behandlende læger. Det er vigtigt, at laboratoriemedicinere taler med de læger, der er ved patienterne,” siger Finn Cilius Nielsen.

Fokus på diagnostik fremover

Diagnostikken kommer til at spille en vigtig rolle fremover, ikke mindst i forbindelse med ankomsten af skræddersyet medicin, hvor en stor del af f.eks. det skræddersyede kræftmedicin vil blive koblet op på ’companion diagnostic’, så man kun behandler patienter, hvor man påviser en given biomarkør.

”Den store faglige udfordring i fremtidig cancerdiagnostik er at flytte de diagnostiske undersøgelser til molekylær taksonomi, hvor man definerer sygdommen på basis af en undersøgelse, som viser, hvad der er galt i vævet. Hvis man f.eks. ved, hvilket molekyle, der er i stykker, ved man også, at behandlingen skal bestå af et stof, der opregulerer det molekyle. Fremover skal sygdomme ikke kun defineres på form, farve og klinik, men også på basis af kausale molekylære markører – det være sig proteiner, DNA eller gener,” siger Finn Cilius Nielsen.

På grund af det fremtidige ændrede – og udvidede – fokus på diagnostik bør omdrejningspunktet være netop at stille den rette diagnose og ikke, hvilket speciale man kommer fra, mener Finn Cilius Nielsen.

”Det biokemiske felt er defineret ved, at det er folk, der analyserer blodprøver, mens patologi er folk, der undersøger væv. Men det, vi i virkeligheden skal, er at stille en diagnose på en patient. Nogle gange skal man bruge flere forskellige farver på paletten for at få det helt rigtige billede. Derfor, mener jeg, det er mere interessant, hvis man lader være at have helt så snævre rammer for, hvad man arbejder med, men bruger lægerne bedre,” siger han.

Uddannelsen skal samles

Samlingen af de våde diagnostiske specialer bør også ske på uddannelsesniveau, mener Finn Cilius Nielsen. Han foreslår, at de billeddannende specialer, som radiologi og klinisk fysiologi, bevares som specialer for sig selv, men at de våde specialområder, som klinisk immunologi, patologi og klinisk mikrobiologi, samles under én speciallægeuddannelse.

”Selve indholdet i f.eks. faget klinisk biokemi, som jeg selv er kommet ud af, er uendeligt lille. Hertil kommer, at mange af teknologierne går på tværs af specialerne, og man bruger mange af de samme metoder. Jeg forestiller mig, at man opretter en speciallægeuddannelse i laboratoriemedicin, som man så kan subspecialisere sig inden for, så nogen ved mere om klinisk immunologi, andre ved noget om genomisk medicin osv. Ligesom man gør det inden for kirurgi,” siger Finn Cilius Nielsen.

Den største udfordring i at samle de diagnostiske specialer bliver at flytte de folk, der allerede er i de forskellige specialer, fordi mange ”er groet fast i en faglig identitet”, mener Finn Cilius Nielsen. Han tror dog, at en sammenlægning vil kunne være med til at udfordre de eksisterende faggrænser.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler to nye præparater til kræft i blære og urinveje

14. december 2017 Underlivskræft Nina Bro
Nivolumab og pembrolizumab anbefales af Medicinrådet som mulige standardbehandlinger til kræft i blære og urinveje. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en behandlingsvejledning, som rangordner præparaterne i forhold til hinanden, skriver Medicinrådet i…

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift