Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nordisk tvillingestudie viser markante arvelige faktorer

Især de arvelige faktorer ved testikelkræft overraskede forskerne bag et mere end 32 år langt studie af over 200.000 enæggede og tveæggede tvillingepars arveanlæg, der har påvist øget arvelig risiko ved forskellige kræftformer.

Har én tvilling fået konstateret kræft, er der for de tveæggede søskende i gennemsnit 5 procent øget risiko for at udvikle kræft mens risikoen for de enæggede stiger med hele 14 procent.

De arvelige faktorer ved kræft er velkendte og der fortages ofte screeninger på baggrund af arv. Men i hvor høj grad arveanlægget er medvirkende til, at en person udvikler kræft eller hvilke kræftformer, der viser betydelige arvelige komponenter og hvilke der ikke gør, har man nu fået unik indsigt i med denne langvarige undersøgelse.

Med tvillingestudiet som platform for fremtidig forskning vil der være potentiale for at dykke yderligere ned i generne og identificere arveanlæg med kræftforebyggelse for øje.

Niels HolmVi vidste godt, at der er en øget arvelig risikofaktor ved testikelkræft, men at resultaterne for denne kræftform har vist en meget større arvelighed end forventet, det har overrasket os

Niels Holm

Af de 23 kræftformer, som indgik i det omfattende registerstudie - fornyligt publiceret i Journal of the American Medical Association (JAMA) - identificerede man signifikant familiær risiko ved bl.a. prostata-, modermærke-, æggestokke-, livmoder- og brystkræft.

28 gange højere risiko for testikelkræft

Testikelkræft var dog den kræftform, hvor graden af de arvelige faktorer overraskede mest i undersøgelsen.

”Vi vidste godt, at der er en øget arvelig risikofaktor ved testikelkræft, men at resultaterne for denne kræftform har vist en meget større arvelighed end forventet, det har overrasket os,” siger Niels Holm, Overlæge Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Det danske Tvillingregister

For enæggede tvillinger er risikoen for at udvikle testikelkræft 28 gange højere i undersøgelsen, hvis den ene part er diagnosticeret med kræftformen mens risikoen for tveæggede tvillinger er 12 gange højere. Derfor fås en højere arvelighed af testikelkræft. Arveligheden er beregnet til 37 procent, men kan på grund af statistisk usikkerhed svinge mellem 0-93 procent.  

Håb om øget opmærksomhed

Prostatakræft er ligeledes en af de kræftformer, hvor undersøgelsen påviste øget arvelig risiko. Hele 57 procent udgøres af genetiske faktorer. Niels Holm håber, at undersøgelsen kan bidrage til en øget opmærksomhed hos klinikere i forhold til de arvelige komponenter ved prostatakræft.

”Undersøgelsen tyder på, at hvis der er flere tilfælde af prostatakræft i en familie og der dermed er en stor arvelig komponent, så vil det være en ide at man undersøgte henholdsvis far, brødre, sønner og lavede screening for dem,” siger Niels Holm.

For prostatakræft viste undersøgelsen, at der var fire  års forskel fra den ene tvilling blev diagnosticeret med kræftformen, mens der var seks år imellem for de tveæggede.

Prostata | okt 10, 2016

Forsøg på at overkomme resistens ved prostatakræft mislykkedes

ESMO 2016: De endelige resultater af AFFINITY’s fase III-forsøg af custirsen i…

Der screenes ikke systematisk for prostatakræft i Danmark, idet man vil undgå, at mange mænd behandles uden grund og risikerer bivirkninger med impotens og inkontinens. Der er dog flere mænd, der i dag diagnosticeres med prostatakræft, da flere mænd end tidligere får taget en blodprøve og målt deres prostatatal – PSA.

Stigning i modermærkekræft 

Samlet set viser undersøgelsen, at de genetiske faktorer udgør 58 procent af risikoen for at udvikle modermærkekræft, men det er fortsat langt de fleste tilfælde, hvor det kun er den ene part af en tvilling, som udvikler kræftformen, pointerer Niels Holm

”Der er mere arv end antaget på forhånd for denne kræftform og det bidrager til at ens risiko stiger, men der går mange år imellem de, at de begge får konstateret modermærkekræft. Hele 9 år for enæggede og 16 år for tveæggede tvillinger.”

Forekomsten af modermærkekræft er steget kraftigt, men det kan ifølge Niels Holm ikke begrundes med genetisk arvelighed.

”Det kan ikke forklares i ændring af arveligheden, idet der over så kort tid  ikke kommet nye gener ind i de nordiske befolkninger. Vi tror, at den markante stigning skyldes miljø, herunder soldyrkning,” pointerer Niels Holm. 

En unik undersøgelse af betydning

En tilsvarende stor undersøgelse kan ikke foretages andre steder i verden, da der ikke findes så komplette cancerregistre og folkeregistre, som i de nordiske lande.

”Tvillingundersøgelsen kan sætte maksimale grænser for arveanlægs betydning for udvikling af en bestemt kræftform. Ved undersøgelse af alle gener i tvillingpar, hvor begge har en bestemt kræftform, kan vi måske identificere nye gener, som har betydning for udvikling af denne kræftform. Det er vi nu i gang med for testikelkræft,” siger Niels Holm

Om tvillingestudiet

Studiet har været i gang siden 1978 og inkluderer præcist 203.691 nordiske tvillinger, hvoraf 27.156 har fået kræft. Da tvillinger har samme kræftforekomst som enkeltfødte, kan betydningen af såvel arveanlæg og miljøfaktorer overføres.

Forskellen i kræftrisiko mellem de to tvillingetyper beror på, at enæggede tvillingpar har 100 procent af deres gener fælles, men toæggede tvillinger har 50 procent  fælles gener. Den øgede kræftrisiko varierer dog meget for de enkelte kræftformer.

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.