Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Succes under udvikling: Enhed for Genomisk Medicin

Enhed for Genomisk Medicin på Rigshospitalet er i løbet af seks år blevet en succeshistorie. Enheden arbejder med avanceret molekylærgenetisk diagnostik, især inden for cancerområdet, i et samarbejde med klinikerne, så resultaterne hurtigt bliver til gavn for patienterne.

”Det er faktisk gået hurtigere med at finde kliniske anvendelser for de genetiske analyser, end man havde forestillet sig for seks år siden. Vi var 11 ansatte i 1010, og nu er vi 35-40 medarbejdere,” siger professor, overlæge Finn Cilius Nielsen, der leder Enheden for Genomisk Medicin.

En korrekt diagnose er forudsætningen for den optimale patientbehandling, og Enhed for Genomisk Medicin foretager avancerede genetiske analyser i samarbejde med klinikerne, så patienten kan få den korrekte behandling og i nogle tilfælde skræddersyet medicin.

Enhedens genetiske analysearbejde er baseret på de enorme landvindinger, Next Generation Sequencing og microarray har medført, og de avancerede genanalyser hjælper klinikerne til at stille præcise diagnoser, der i sidste ende kan forbedre behandlingen af den enkelte patient og føre til udviklingen af skræddersyet medicin:

”Resultatet af de molekylærgenetiske analyser kan vise, om det giver mening at bruge de nye, dyre lægemidler, eller om et givet lægemiddel ikke vil virke på patienten,” siger Finn Cilius Nielsen, ”det drejer sig om præcisionslægemidler, og så meget desto mere skal man udbygge den præcise diagnostik. Skal man bruge meget dyre farmaka, er genomiske analyser vigtige, fordi man kan finde ud af, hvilke patienter midlerne må formodes at virke bedst på, ud fra biologien i deres tumor.”

God kontakt til klinikerne

Finn Cilius Nielsen anser det for en meget stor fordel, at enheden har hjemme på et hospital:

”I modsætning til mange andre steder i verden, hvor man har opbygget genomisk medicin på universiteter eller i separate lokaliteter, har vi satset på at blive på hospitalet. Det har haft den virkning, at lægerne hurtigt er blevet fortrolige med systemet, og at vi har en god kontakt til klinikerne.”

Hvad med økonomien?

”Udgiften til analyser er ikke voldsom stor i forhold til, hvad det koster at behandle en patient, for slet ikke at tale om unødig behandling. Desuden vil priserne på analyserne helt sikkert falde yderligere, lige som det skete med computerne, der i begyndelse var meget dyre, men som nu er inden for rækkevidde af de fleste. Mange at disse genekspressions-undersøgelser er nu så langt nede i pris, at de er sammenlignelige med almindelige undersøgelser,” siger Finn Cilius Nielsen og tilføjer: ”Her er det en maskine, mens en patolog skal have en timeløn, det glemmer man ofte i regnestykket.”

Ny struktur i laboratoriesektoren

Hvorfor samler man ikke det hele på ét sted?

”Det gør vi ikke så meget i Danmark, men det sker i udlandet, fordi det er langt mere rationelt. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man får etableret større samlede enheder af hensyn til rationel drift og forskningskvalitet. Til denne type diagnose kræves højt uddannede mennesker, der kan bevæge sig på tværs af de traditionelle specialegrænser og med nye kompetencer som for eksempel bioinformatik. Hvis vi kunne få etableret en ny struktur i laboratoriesektoren, kunne lægerne arbejde tværfagligt, og så kan de faktisk også lave bedre forskning.

Men et af problemerne er, at læger er bundet op i specialer, og det sætter nogle begrænsninger for organisationen,” siger Finn Cilius Nielsen, ”jeg og andre har foreslået, at man skulle kigge på, at laboratoriespecialerne skulle samles i ét større speciale, hvor man så kan subspecialisere sig, lige som man så det inden for kirurgien.”

Som eksempel nævner han Centrum for Molekylær Medicin, CMM, på Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, hvor man har samlet 400 fagpersoner med klinisk erfaring og forskningskompetencer på ét sted.

Ønsker speciale i genomisk medicin

Center for Genomisk Medicin er et forholdsvis stort laboratorium på patientdiagnostik, siger Finn Cilius Nielsen:

”Med hensyn til antallet af undersøgelser er vi helt på linje med de største laboratorier i Europa, men vort problem er, at langt de fleste af de ansatte her beskæftiger sig med rutinediagnostik. Det trækker ressourcer ud af forskningen.”

Hvorfor er der kun to læger ansat?

 

”Det er fordi, at læger er bundet op på specialer, og genomisk medicin er ikke et speciale. Derfor har lægerne svært ved at passe det ind i deres karriere. Vi arbejder på at få specialet oprettet, men det er en langsommelig proces. Sundhedsstyrelsen spørger ud i specialerne, og de vil ikke have en ny unge i reden.”

FORSIDEN LIGE NU

Fem kvinder har brystkræft efter fejlscreening

15. august 2017 Brystkræft Redaktionen
Fem kvinder har indtil videre fået konstateret brystkræft efter at have fået et ekstra sikkerhedstjek i forlængelse af en mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser . Det er endnu uvist, om der er sket fejl i kvindernes tidligere undersøgelser for…

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

14. august 2017 Colorectal Signe Juul Kraft
Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift